Print Page | Close Window

Åben baffel "rundstrålende" projekt

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Mit DIY projekt
Forum Discription: Her kan du vise dit projekt frem og få konstruktiv kritik samt se andres projekter.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=874
Printed Date: 19 Apr 2024 at 01:29
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Åben baffel "rundstrålende" projekt
Posted By: Kjeldsen
Subject: Åben baffel "rundstrålende" projekt
Date Posted: 16 Maj 2012 at 21:33
Jeg har i lang tid (flere år) gået med ideen om at bygge en højttaler af princippet åben baffel.
Enheder blev købt og delvist solgt.
 
Jeg købte 8x10" Tangband på tilbud i Tyskland, men de kom aldrig i brug. Heldigvis steg priserne så meget, at jeg næten fik nypris igen, da de blev solgt. I øvrigt til en gut med elektrostater, som skulle bygge åben baffel subwoofer til disse.
 
Jeg faldt over et supergodt tilbud på 8 stk 10" Peerless OEM enheder. De ligner den gamle CC line, dog med skumophæng. Jeg gav 700 kr. for alle 8 basser. Jeg kender intet til thiele small parametrene, så måske dur de og måske dur de ikke.
 
Til mellemtone og diskant har jeg et par Mark Audio CHR-70, med ret god spredning off axis på trods af størrelsen.
 
Træet er købt og skal skæres ud og samles (tiden skal lige findes). Det bliver ikke helt traditionelt, men inspireret af "flooder" tilhængerne på DIYaudio. Jeg har leget med at lade enhederne spille opad, og det har bestemt nogle kvaliteter ift. at lyde homogent uanset hvor i rummet man befinder sig. Jeg har prøvet med en lille traditionel 2 vejs, og med et system med subwoofer og 4" fullrange (tangband) og resultatet er det samme.
 
Jeg lytter så godt som aldrig i sweetspot, og derfor er behovet nu at lyden er rimeligt ens uanset hvor jeg lytter fra.
 
Kabinettet bliver åbent med to basser fremadrettet og to mod siderne og hul bag til (ala RAAL http://www.raal-requisite.com/pages/eternity.html - http://www.raal-requisite.com/pages/eternity.html )
 
En af basser og fuldtonen kommer til at spille op (kabinet ca. 50 cm. højt) uden diffusor. Kabinettet laves så det kan tiltes fra normal opretstående hvor fuldtone og øverste bas spiller fremad, og kan fra stående vippes bagud til liggende position. På den måde kan jeg nemt eksperimentere.
 
Jeg er naturligvis lidt nervøs for reflektioner fra loftet, men jeg har ikke oplevet problemer i de forsøg jeg har lavet tidligere.  
 
Delefilter bliver MiniDSP. Forstærker til basser sikkert connexelectronic NXP8950th moduler, og MiniAMP til fuldtoner.
 
Billeder mv. kommer løbende.



Replies:
Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 16 Maj 2012 at 21:42
Prototype
 


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 17 Maj 2012 at 16:10
Det ses tydeligt, at du har brugt værktøjet på billedet, til at bygge "kabinetterne" Wink
Har du nogen ide om, hvad impedansen er på de enheder?


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 17 Maj 2012 at 18:39
Det er 8 ohm, og de er nævnt her

http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=595&title=hjlp-til-t-s-p-ukendt-enhed - http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=595&title=hjlp-til-t-s-p-ukendt-enhed



Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 17 Maj 2012 at 20:30
 
Måling på basserne i protypen. Jeg havde ikke adgang til at justere MiniDSP, da jeg havde puttet hele herligheden i et nyt kabinet, og der var ikke plads til et standard USB kabel.
 
Derfor er delingen og eq fast og desværre også at jeg har skåret alt under ca. 30 Hz væk.
 
Jeg brugte en NAD effekt med bas og loudness, og med disse kunne jeg faktisk lave en hæderlig kurve.
 
 


Posted By: sd2100
Date Posted: 23 Maj 2012 at 17:00
Hvad med lidt finsk inspiration til finish Wink:
http://www.gradient.fi/Gradient/Helsinki_1.5.html - http://www.gradient.fi/Gradient/Helsinki_1.5.html
 


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 23 Maj 2012 at 17:36
kender dem godt, og de har været i tankerne, men respons siger at de er mere en almindeligt svære at få god lyd ud af. Optimalt opstillet skulle de dog være fremragende.
 
Jeg har været hele galleriet omkring OB igennem på diyaudio LOL.
 
 


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 26 Okt 2013 at 09:01







Stof er sendt til syerske, så venter spændt på resultatet. Der kommer en lynlås bagpå, så det nemt kan tages af. Der er også dæmpning på front så enhederne er "undersænket af 10 mm dæmpefilt


Posted By: felsby
Date Posted: 26 Okt 2013 at 13:01
Det er sørme originalt - og flot! De bør med til julefrokosten!


Posted By: Roky
Date Posted: 24 Nov 2013 at 19:17
spiller de godt ?


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 24 Nov 2013 at 21:09
Det ved jeg ikke. De er ikke syet færdig endnu


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 25 Feb 2014 at 15:26
Så er de syet færdig. De er vel sådan ca. 90% som inde i mit hoved, men der kommer en runde 2 på beklædning. Jeg har desværre forlagt målemikrofon, men har en Focusrite vocalmikrofon. Det går nok under 1000 Hz, men en ny og kalibreret mikrofon skal indkøbes.
 
Det lyder pt. hæderligt, men jeg håber bestemt der er endnu mere vellyd at hente. Der er helt sikkert noget fase der ikke er som det skal være. Jeg har dog også kun sporadisk brugt 5 minutter hist og pist, samt eksperimenteret med forskellige placeringer. De skal godt fri af bagvæg før det bliver helt godt. Jeg havde hået på at kunne dele forholdsvist højt = 700 Hz, men det er ikke godt. Sikkert fordi alle 10" enhederne spiller det samme, og det bliver ikke en homogen overgang til den lille fuldtone. Det ville nok være mere optimalt som 2½-vejs hvor kun den øverste 10" spiller op til fuldtonen.


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 25 Feb 2014 at 19:14
her en rå måling ad fuldtonerne



Posted By: felsby
Date Posted: 25 Feb 2014 at 19:54
Det ser da ikke tosset ud, men det bliver nemmere at vurdere med en logaritmisk x-akse, som vi plejer Wink


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 25 Feb 2014 at 20:35
bare kommenter løs. Jeg øver mig lige nu på Holmimpulse. Jeg får ændret til logaritmisk skala næste gang.


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 25 Feb 2014 at 20:45


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 27 Feb 2014 at 15:02
Det var ikke fase der var problemet. Der er 20 lodninger i de to højttalere og jeg glemte lige en.
Kabelenden var i terminalen, men ikke loddet. Under bastest er kabelenden rystet ud. Jeg har dermed siddet på gulvet og lyttet til lyden fra modstående basenheder gennem de to ikke tilsluttede basserLOL. Jeg er dog glad for at jeg kunne hører noget var galt og ikke var jublende lykkelig for de nye vidundere jeg selv havde skabt.


Posted By: Roky
Date Posted: 28 Feb 2014 at 15:26
Sådan kan det jo gå :-D 


Hvordan med basnivau ?


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 28 Feb 2014 at 16:24
Har lige skruet godt op så det er svært at tale sammen. Det giver membranvandring så det kan ses, men slet ikke noget voldsomt.

Der er rigeligt med god bas, men de skal helt ud fra væggene. Især bagvæggen = mindst 1 meter ellers er der ingen dyb bas og den bas der er lyder mærkeligt hvis de står tæt på bag og sidevæg.

Jeg har desværre ikke mulighed for at måle basniveau lige nu, men den går dybt nok til Also sprach zarathustra


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 01 Apr 2014 at 10:33
Har endelig fundet min målemikrofon (WM60 kapsel i langt rør) og fået testet en lille smule mere. Jeg har nu fået bedre styr på overgangen, og det hele er ved at falde på plads. Jeg har dog noget rasleværk fra basserne når der spilles højt under 40 Hz.
 
Jeg skal også lige finde et par timer i stuen alene, så jeg kan får højttalerne opstillet frit og højt, så jeg kan få lavet ordentlige målinger.


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 03 Apr 2014 at 21:28
Rasleværket var lidt pinligt. Jeg har jo kompenseret en del i den dybe ende pga. udfasninger i bassen. Men, jeg fik ikke lige justeret input gain ned i det digital delefilter (MiniDSP), så det blev klippet lystigt i den dybe ende og det lød som noget rasleværk. Impulsrespons med voldsom digital klipning ser iøvrigt ikke pænt ud.


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 09 Maj 2014 at 20:04
Har fået justeret lidt mere. Er gået fra 400 Hz til 300 Hz, og skal nok lidt længere ned. Jeg havde håbet på jeg kunne bruge meget mild eq og filterstejlhed, men dette er opgivet. Deler nu 48 dB linkwitz reiley (elektrisk) og en del eq for at få dipol peak helt ud af det hørbare område. Bassen ser nu således ud. Måling er uden smoothing og uden gating ca 3 cm fra membran.




Posted By: felsby
Date Posted: 11 Maj 2014 at 11:08
ser da flot ud! Hvordan lyder dybbassen?


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 11 Maj 2014 at 11:52
dybbassen er rigtig god, og meget bedre end frygtet. Jeg havde en frygt for at de kun kunne spille til 40 hz, og så beskytte med et meget stejl filter, men det er ikke nødvendigt når jeg ikke spiller megahøjt. Jeg kan stadigvæk spille meget højt og Tron - The Grid (Daft Punk) er en oplevelse. Det spiller også rigtigt godt ved lav lydstyrke.


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 22 Dec 2014 at 13:13
Jeg har fået målt meget mere og lavet filteret helt om (min kone har været på to gange 3 dages kursus med overnatning).

Jeg laver færre og blødere korrektioner, samt skærer nedadtil ved omkring 30 Hz. Jeg har sjovt nok ikke et dipol peak, men det skyldes måske den måde jeg har smidt enhederne ind i. Det er ikke helt konventionelt. Uden filter dykker frekvensgangen lige før 300 Hz, så det er også her jeg deler.

-------------


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 05 Feb 2015 at 21:21

Jeg har mange reflektioner i den øvre diskant, men det skyldes og konstruktionen omkring diskanten (mistænker jeg). Målingerner herunder er 1 meter afstand og 55 cm i højde (samme som højttaleren). Det er lige for og 80 grader til siden.

til højre – Målinger ude i rummet 75 cm højde 2 meters afstand midt for begge højttalere



Delefilter og eq ses her.



Højttaler ses her. Bas er 4 stk 10″ Peerless (oem model) per side, og en Mark Audio 4″ fullrange




-------------


Posted By: xion
Date Posted: 05 Feb 2015 at 23:54
hold nu kæft, et fedt design ! respekt herfra !!

-------------
Talk nerdy to me.


Posted By: Kjeldsen
Date Posted: 06 Feb 2015 at 10:48
Mange tak for roserne.

-------------



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com