Hej! Jeg er helt ny på siden og generelt detsamme inden for selvbyg af højttalere. Jeg aner intet om det, for at sige det lige ud, og det er jo lidt en omfattende opgave at begynde at læse op alt omkring emnet, når man ikke aner hvilke indlæg, artikler mv., som er relevant i mit tilfælde. Jeg er arkitektstuderende og har ligesom så mange af mine medstuderende gang i mange sideløbende små projekter i min fritid.
Jeg fik så den idé, at jeg selvfølgelig skulle prøve at bygge en højttaler selv. Ikke bare en alm. højttaler (hvis man i det heletaget kan bruge den betegnelse), men en samlet enhed a la en dab-radio/"ipod dock højttaler" størrelsesmæssigt. Enheden er en samling af apples airport express og så en højttaler, for at ende ud med en mobil/trådløs enhed som snakker sammen med airplay i iTunes.
Ja jeg er lidt doven, og samler de færdige dele i en kasse, for at opnå en "works like this, and looks like this" prototype...
Nå men så til alt det jeg ikke har noget som helst forstand på
Lydmæssigt, ønsker jeg at opnå et udemærket resultat, som man oplever det i mindre enheder som dab-radioer eller ipod docks.
Jeg var en tur forbi elektronik-lavpris i aarhus, med den tro at jeg skulle have fat i en lille fulltone/fullrange højttaler, og en eller anden form for mini-forstærker. Vi får så testet en enhed, som skulle være ganske fin, (vi tester den selvfølgelig uden kasse/kabinet) men man kan ligesom fornemme at det ikke vil fungere. Der er ikke nok dybde og bund i lyden og slet ikke højt nok.
Vi tester så efterfølgenede en (tror jeg det er) diskant og mellemtone enhed + en dims som skal vibrere med i kassen når det hele samles. Lyden er meget bedre, men der er et eller andet ved lyden som ikke spiller 100%, lidt som om den er lidt for skinger og som om den er meget ensrettet i sin lyd, hvis man kan beskrive det sådan. Det er måske slet ikke er et problem når jeg får det smidt i en kasse?
Delene jeg endte ud med er flg.:
1" Diskant 4 ohm, 50W Tymphany/Peerless
http://elektronik-lavpris.dk/product_info.php?products_id=111545 Tymphany Peerless 4" Woofer, 4ohm http://elektronik-lavpris.dk/product_info.php?products_id=111546 Tymphany Peerless 4" SLAVEBAS!
http://elektronik-lavpris.dk/product_info.php?products_id=111573 Mini-indbygningsforstærker
http://elektronik-lavpris.dk/product_info.php?products_id=114283
samt en masse småting som ledninger, jack, skruer...
Jeg vil jo gerne have en så lille højttaler enhed som muligt ud af det til sidst, så tænker umiddelbart en "kasse" på maks 20x20x30 cm og gerne mindre (15x15x25cm fx)
Jeg ved ikke om de ting jeg har anskaffet mig er tilstrækkeligt for at opnå en godkendt lyd, eller om der skal mere til?
Kunne rigtig godt bruge et par kommentarer, hints og erfaringer!
Og undskyld jeg ikke kan alle de fede fagudtryk
Mvh Lasse
|