Print Page | Close Window

Seriespoler og kabinetsafstemning

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Kabinet beregninger
Forum Discription: Her kan du stille spørgsmål omkring kabinetberegninger. Alt fra spørgsmål om betegnelser og metoder til alm. erfaringsudvekslen.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=469
Printed Date: 19 Mar 2024 at 10:11
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Seriespoler og kabinetsafstemning
Posted By: felsby
Subject: Seriespoler og kabinetsafstemning
Date Posted: 22 Dec 2010 at 21:45
Når man sætter en spole på fx. 0.3Ω i serie med en basenhed, ændres systemets elektriske Q. Hvordan regner man det nye, resulterende Qt ud? Indsætter man bare en ny R=Rdc+0,3 i Qe formlen?



Replies:
Posted By: GlayZ3R
Date Posted: 23 Dec 2010 at 01:15

Hej,

Her er et link til en Qts beregner: (tryk på "portet cabinet" under "calculation of cabinet", hvorefter der nederst på siden er en "Qts correction calculator")
 
http://www.lautsprechershop.de/tools/index_en.htm - http://www.lautsprechershop.de/tools/index_en.htm
 
Håber det kan bruges...
 
MVH
Michael M


-------------
- Villemoes Audio - Vector Three (DIY)
- Technics SL-1210GR / Ortofon 2M Black
- MediaPC (USB to P-3000R)
- Onkyo P-3000R
- MiniDSP DDRC-88A/BM
- 4x Dynacord SL's:
2x SL 2400 + 1x SL 1200 + 1x SL 900


Posted By: felsby
Date Posted: 23 Dec 2010 at 09:04
Tak for tippet!
Det ser ikke ud til at 0.3ohm medfører den store ændring.
 
Hvis nogen har en formel, modtages den også med kyshånd.


Posted By: USXX
Date Posted: 23 Dec 2010 at 09:25
Du kan også finde svaret i min .pdf her:
 
http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=125&title=beregning-af-lukket-kabinet - http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=125&title=beregning-af-lukket-kabinet
 


-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 23 Dec 2010 at 09:33
For lige at svare på dit første spørgsmål (eller rent teknisk dit andet) - JA!
 
Og svaret på det første spørgsmål:
 
Qt beregnes blot som "parallelkoblingen" af Qe og Qm, altså Qt = Qe*Qm / (Qe+Qm)
 


-------------


Posted By: felsby
Date Posted: 23 Dec 2010 at 10:13
Tak, Ulrik. Det giver mening.
 
På dit første link kan jeg måske også finde forklaringen på de afvigende måleresultater på ScanSpeak enhederne.
Min fantastiske 22W8857 måles hos Troels til Vas 72l og Qt 0.42, mens værdierne på databladet viser et højere Vas og et Qt på 0.3.
Klang & Ton fandt også Troels´s værdier i deres 22W8857 test.
Så min 43l højttaler er måske dimensioneret for lille, men i praksis spiller den herligt!
 
Er der en SB der ydelsesmæssigt kan matche 22W8857?


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 23 Dec 2010 at 10:19
Grunden til, at T/S-parametrene variere, skyldes ganske enkelt, at der anvendes forskellige målemetoder til at finde dem.


Posted By: felsby
Date Posted: 23 Dec 2010 at 10:23
Den er jeg med på. Spørgsmålet er så, hvilke værdier man skal beregne kabinet efter! I mit eksempel er det 43 vs. 86 l, det er da en forskel :-D


Posted By: syncroniq
Date Posted: 23 Dec 2010 at 11:05
Hey,

Fs måles f.eks. forskelligt alt efter hvor meget effekt du hælder i når du måler. Det har Kappen og Ulrik skrevet en del om herinde. Når du måler Vas, vil dette også ske. Ulrik har forklaret stort hvordan man bedst måler TS, og hvornår man kan stole på Fs målingen. 


Posted By: felsby
Date Posted: 23 Dec 2010 at 11:14
Wa tøws do selv, Henrik? (bare nysgerrig)


Posted By: felsby
Date Posted: 01 Sep 2015 at 10:46
De poster, Henrik refererer til, kan jeg ikke finde - men det er fortsat et meget interessant emne, synes jeg. Kan USXX, kappen eller andre hjælpe?


Posted By: USXX
Date Posted: 01 Sep 2015 at 21:42
Hvad er det helt konkret, du ønsker belyst Sven?


Posted By: felsby
Date Posted: 01 Sep 2015 at 23:15
Ulrik: hvis man med to forsk. målemetoder kan ende med et Qt på hhv. 0.3 og 0.4 er det svært at beregne et reflekskabinet :-(
What to do?


Posted By: USXX
Date Posted: 02 Sep 2015 at 10:00
Så måler man med en tredje metode Wink. Jeg tror nu snarere, at det er forskellen i målespænding/-strøm ved de to metoder, der kommer til udtryk end at det er selve metoden. Har du ikke en bog, hvor der står, hvordan man gør? Alternativt beregner du dit kabinet med et Qts på 0.35. Sagen er jo, at parametrene kun gælder ved ét niveau - og at T/S-modellen ér en model (som gælder for den ideelle højttalerenhed). For nogle (heldigvis mange) enheder giver T/S-modellen er godt fit, men det er ikke altid tilfældet. Tilsvarende er den simple kabinetmodel, som de fleste bruger, også behæftet med usikkerhed, hvorfor et porttrim altid er på sin plads. Hvilken fundamental parameter (som er bestemmende for Qts) er det, der primært giver afvigelsen? Er enheden tilspillet (og afkølet til stuetemperatur) inden måling i begge tilfælde? Har du de andre parametre for de to tilfælde? Hvilken enhed taler vi om? Hvilke målemetoder taler vi om? Har du prøvet at måle nærfeltsrespons i en stor åben baffel? Her vil det relative niveau ved resonansfrekvensen (målt under samme betingelser) give dig Qts. 



Posted By: felsby
Date Posted: 02 Sep 2015 at 10:18
Tak, Ulrik! Man bliver forpustet, men det er toprelevant info!

Jeg har valgt at bruge ht som den er, dvs. en 22W8857 i et 40l kabinet afstemt til 28Hz. Det er en afstemning med et lidt højt Q, tror jeg, men i min basslugende stue slår resultatet alt, jeg tidligere har spillet på.


Posted By: USXX
Date Posted: 02 Sep 2015 at 10:29
Det er også en fed enhed. Hvad er så problemet Smile. Med Scan-Speak's parametre ser det da ogå ganske fornuftigt ud med din afstemning. Hvilke parametre måler du selv?


Posted By: bknielsen
Date Posted: 02 Sep 2015 at 11:58
Bare lige en lille bemærkning. Jeg er før blevet snydt af at have målt T/S med støjsignal istedet for trinvis sinus.

Jeg mener trinvis sinus (eller sinus sweep afh. af hvor smart målegrej man ejer) er at foretrække. Der er mere energi ved de lave frekvenser hvor T/S parametre er relevante. Hvis Troels har målt din enhed med støjsignal kan det måske forklare forskellen?


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: felsby
Date Posted: 02 Sep 2015 at 12:41
Troels Gravesen målte min bas til Qt 0.4 og Vas 72l, fs så vidt jeg husker 26Hz. Jeg husker ikke om det var med støj eller trinvis sinus, men det kan da opklares.


Posted By: USXX
Date Posted: 02 Sep 2015 at 12:43
Originally posted by bknielsen

Bare lige en lille bemærkning. Jeg er før blevet snydt af at have målt T/S med støjsignal istedet for trinvis sinus.

Jeg mener trinvis sinus (eller sinus sweep afh. af hvor smart målegrej man ejer) er at foretrække. Der er mere energi ved de lave frekvenser hvor T/S parametre er relevante. 

Enig!


Posted By: USXX
Date Posted: 02 Sep 2015 at 12:49
Originally posted by felsby

Troels Gravesen målte min bas til Qt 0.4 og Vas 72l, fs så vidt jeg husker 26Hz. Jeg husker ikke om det var med støj eller trinvis sinus, men det kan da opklares.

Det lyder heller ikke helt rigtigt for den enhed - men måske var det før tilspilning (det ville i hvert fald forklare en del).


Posted By: felsby
Date Posted: 02 Sep 2015 at 14:22
Den havde fået et døgn med 20Hz ved lav amplitude.


Posted By: USXX
Date Posted: 02 Sep 2015 at 14:34
...og den skal bare have 5-10 minutter ved høj amplitude - så er det klaret. Lav amplitude får ikke brudt resinen i spideren tilstrækkeligt (alt afh. af hvor lav amplitude selvfølgelig). Giv den 10 V ved 20-25 Hz, vil jeg tro.


Posted By: Doktor
Date Posted: 03 Sep 2015 at 08:04
Helt enig, enheder med god vandring skal virkelig have noget gas for at blive spillet til. Enheden vil over hele sin levetid blive "spillet mere og mere til" (dog vil ændringen efter kort tid blive ubetydelig), men den første ½time sker der virkelig ting og sager.
Tilspilningen afhænger også meget af materialet på spider, type af impregnering og geometri. 



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com