Print Page | Close Window

Scan-Speak i SpeakerBuilder Pro

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Software
Forum Name: Simulerings software
Forum Discription: Her kan du diskutere alt inden for simulerings software som LspCAD og lign.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=443
Printed Date: 25 Apr 2024 at 10:32
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Scan-Speak i SpeakerBuilder Pro
Posted By: syncroniq
Subject: Scan-Speak i SpeakerBuilder Pro
Date Posted: 24 Nov 2010 at 20:42
Hey,

I samarbejde med Scan-Speak og Frequence har vi nu fået alle Scan-Speak enheder med i SpeakerBuilder Pro. Så nu kan man simulere kasser til dem også.

Jeg har dog fået afvide at den almindelige model for Thiele/Small ikke holder på underhung enheder. Så simuleringerne med Illuminator skal man tage med et gram salt.

Se dem her :  http://pro.speakerbuilder.dk/?id=5 - http://pro.speakerbuilder.dk/?id=5



Replies:
Posted By: Boberik
Date Posted: 24 Nov 2010 at 21:07
Originally posted by syncroniq

Hey,

I samarbejde med Scan-Speak og Frequence har vi nu fået alle Scan-Speak enheder med i SpeakerBuilder Pro. Så nu kan man simulere kasser til dem også.

Jeg har dog fået afvide at den almindelige model for Thiele/Small ikke holder på underhung enheder. Så simuleringerne med Illuminator skal man tage med et gram (N) salt.

Se dem her :  http://pro.speakerbuilder.dk/?id=5 - http://pro.speakerbuilder.dk/?id=5

Dejligt, så var det nok derfor jeg fik nogle meget sjove kabinet forslag til mine 15Wu'ere, hehe


Posted By: JAV
Date Posted: 25 Nov 2010 at 00:23
Fedt.


Posted By: USXX
Date Posted: 21 Dec 2010 at 10:58
Hvad er det for noget fis, at Thiele/Small-modellen ikke skulle gælde for en enhed med under hung system. Thiele/Small-modellen er en småsignal-model og har således lige så stor gyldighed for under hung som for over hung. Hvad er argumentationen for, at det skulle forholde sig anderledes? Vås! Alle enheder (under hung eller over hung) er/bliver ulineære med udsvinget, og det beskriver Thiele/Small-modellen ikke, da det er en lineær (småsignal) model. Hvis Scan-Speak mener, at Thiele/Small-modellen ikke gælder for deres Illuminator-enheder, hvordan kan det så være, at de opgiver Thiele/Small-parametre?

-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 21 Dec 2010 at 11:06
Hvis Thiele/Small-modellen ikke skulle kunne bruges på disse enheder, må konklusionen nødvendigvis være, at de er så ulineære, at de ikke har nogen berettigelse under dynamiske forhold - arh hva'!?

-------------


Posted By: syncroniq
Date Posted: 21 Dec 2010 at 11:24
Hey,

Jeg fik af vide at de har lavet en ny model (eller tilrettet den gamle... ved det ik) som man kunne hente mod betaling ved... aes?... Den skulle dække illuminator enhederne bedre når man simulerede kabinetter til dem. Skal prøve og se om jeg kan finde mailen med svar.


Posted By: USXX
Date Posted: 21 Dec 2010 at 11:36
Pointen er bare, at Thiele/Small-modeller HAR lige stor berettigelse, hvad enten systemet er over hung eller under hung. Man kan altid lave en ulineær model, der bedre beskriver, hvordan tingene opfører sig under storsignal-forhold - det gælder også for over hung. Sådanne modeller er ingenlunde nye. Problemet er, at man skal kende og bestemme en række nye parametre ret præcist, for at den ulineære model har nogen som helst berettigelse - og det er ikke blot parametre for enheden men også for kabinet, port og dæmpemateriale (hvis ikke man laver en fuld ulineær model men kun kigger på enheden, er det jo kun halvt arbejde - og så kan det da være helt lige meget). I mine øjne har det mest akademisk interesse, for en højttalers box/port-afstemning skal under alle omstændigheder lyttetrimmes - og man kommer så afgjort tilstrækkelig tæt på med Thiele/Small-modellen efter min erfaring. Der er nok en grund til, at denne simple model har holdt stand i alle disse år og stadig er den fremherskende - den er praktisk brugbar med godt resultat. Jeg må stadig fastholde, at hvis Thiele/Small-modellen ikke skulle være egnet til Illuminator-enhederne, ja så må de nødvendigvis være for ulineære (og det vil jeg da nødig skulle tro).

-------------


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 21 Dec 2010 at 15:36
Grunden til at Scan-speak hævder, at T/S-modellen ikke passer på Illuminator, skyldes bla.a. at den beregnede følsomhed (på baggrund af T/S-parametrene) ikke stemmer overens med den målte følsomhed. Men at det skyldes T/S-modellen, er nok en lidt tynd konklusion. Personligt tror jeg nærmere, at den metode, som de anvender til at måle T/S-parametrene, ikke er velegnet til underhung system og i særdeleshed Illuminator.
 
Den nye T/S-model, som der omtales, er som sådan ikke noget Scan-speak har lavet/opfundet. Men
de har bidraget til en videnskablig artikkel om modellen.


Posted By: USXX
Date Posted: 21 Dec 2010 at 18:55
Den beregnede følsomhed (ud fra BL, Sd, Mms og Re samt luftens densitet) er altid 1 - 1,5 dB højere end den målte (v. 2,83 V / 1 m). Sådan er det også for over hung systemer (sådan var det også altid i min tid på Scan-Speak). Det er som sådan ikke Scan-Speak's metode, der er noget galt med. Det skyldes to forhold:
 
1) Man bruger Re (svingspolens DC-modstand) i udtrykket, hvor man burde bruge Zmin, der jo er optrent 15-20% højere end Re.
 
2) Den teoretiske værdi for Sd er lidt for optimistisk (og det er velkendt, hvordan der skal korrigeres).
 
Tager man disse to forhold i betragtning (og er man derudover omhyggelig med målingen på den TILSPILLEDE enhed), ja så passer pengene temmelig godt!
 
Muligvis er forskellen mellem Re og Zmin endnu større på Illuminator's under hung system, end man sædvanligvis ser (jeg ved det ikke, for så nøje har jeg ikke studeret de enheder). 
 
Bortset fra det, så har dette jo ikke som sådan noget at gøre med Thiele/Small-modellen, hvis primære parametre er Fs, Qts og Vas.  
 
 


-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 22 Dec 2010 at 07:52
FYI, AES står for Audio Engineering Society - og ja, der kan man købe diverse papers (hvilket er betydeligt billigere, når man er medlem Big smile).
 
Jeg har ikke selv det paper, og jeg ser ingen grund til at købe det. Hvis jeg forstår Simon rigtigt, så er der ikke tale om en ulineær model, som jeg først antog - men blot en tilpasset lumped model. Den kan man jo bare lave selv - man skal blot lave et fit til impedansen (modulus OG fase!).


-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 22 Dec 2010 at 08:42
http://www.aes.org/e-lib/browse.cfm?elib=15507 - http://www.aes.org/e-lib/browse.cfm?elib=15507
http://www.aes.org/e-lib/browse.cfm?elib=15642 - http://www.aes.org/e-lib/browse.cfm?elib=15642

-------------



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com