Print Page | Close Window

Highend konstruktion - spørgsmål

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Forberedelser og spørgsmål
Forum Discription: Her kan du diskutere forberedende emner samt stille spørgsmål af ENHVER karakter. Et åbent forum hvor især nybegyndere kan starte og blive guidet med mindre konkrete specificeret emner.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=400
Printed Date: 28 Apr 2024 at 20:40
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Highend konstruktion - spørgsmål
Posted By: Shalashaska
Subject: Highend konstruktion - spørgsmål
Date Posted: 08 Okt 2010 at 14:32
Skal siges jeg ikke har lavet en højttaler før, men er på siden pga. min store interesse for at forsøge sig ad. Jeg har nogle spørgsmål til hvordan man designer en god højttaler.

Faktisk er jeg blevet ret hooked på en replica af B&W Nautilus, som virker meget spænnende. Jeg er en af dem som gerne vil have god lyd og et godt design, hvorfor denne højttaler virker specielt interessant.

Nå, men jeg har egentlig forsøgt at tegne højttaleren ind i Solid Works (CAD program), hvilket er lykkedes sådan OK. Mit spørgsmål går på hvordan jeg tilpasser volumen og udformning til højttalerenheder? - er det udelukkende volumen som jeg skal kigge på, eller? Hvilke ting skal man have styr på ved sådan en konstuktion rent teknisk?

Pt. er jeg i tvivl om hvilke enheder jeg skal vælge. Jeg vil gerne have noget som er kvalitet og giver god lyd. Scanspeak Revelator og Seas Excel virker ret populære - betragtes disse som highend? Hvilke enheder vil give et godt sammenspil i en 3 vejs- eller 4-vejs konstruktion?

Hvis jeg fortsat vil lege med sådan en konstruktion, hvordan skal jeg så gribe det an? - i hvilken rækkefølge skal tingene ordnes og i hvilke programmer? Jeg mangler overblik over processen!

Af forstærkere har jeg pt. en Marantz SR6004 (Er gået fra surround til stereo forleden) og fået bygget følgende kits med 2 x 500VA r-kerne transformere i hver:  http://shop.41hz.com/shop/item.asp?itemid=653 - http://shop.41hz.com/shop/item.asp?itemid=653  til diskant/mellemtone og  http://shop.41hz.com/shop/item.asp?itemid=45&catid= - http://shop.41hz.com/shop/item.asp?itemid=45&catid=  til bas. Jeg skulle mene der er nok saft i disse til at trække en seriøs højttaler, hvilket er det næste som skal opgraderes. Bruger pt. XTZ 99.26 og w10.17P som fronter. Jeg har ikke noget budget, men jeg plejer ikke at være bleg for at bruge lidt ekstra for at det gøres rigtigt første gang.

Håber i kan komme med lidt inputSmile





Replies:
Posted By: syncroniq
Date Posted: 08 Okt 2010 at 14:41
Hey,

Om du vælger Scan-Speak, Seas eller SBAcoustics tror jeg er underordnet. Du vil få god lyd med dem alle. Det vigtigste er at du finder enheder der egner sig til dit projekt. Altså har de egenskaber du har brug for.

Når du har tegningen og dermed litermål, kan du gå på jagt efter enheder. Jeg har lavet http://pro.speakerbuilder.dk hvor du kan beregne performance på enheder i forskellige kabinetstørrelser.

Jeg ville nok vælge at starte med en 3vejs. Delefilteret er utrolig komplex for 4 vejs (3 vejs er stadig ikke nemt). Vælg en diskant du mener passer pengepungen og designet. Holder du dig inden for de tre brands, går du ikke helt galt i byen.

Af mellemtone skal du kigge på kabinetstørrelse. Der ville jeg vælge en 4". Enten Scan-Speak 12M(U), Seas W12CY001 (eller w15CH001 som også er super god) eller SB SB12NRXF25-4. 

Hvis du ville gøre noget godt for designet, lavede du den med 2 basenheder. Højttaleren har et meget stort baffeltab fordi der ingen kabinetflader er til at kaste lyden fremaf. Så din følsomhed på basserne vil ligge meget lavt. Der tror jeg Seas W18E001 vil gøre det godt. Den har jeg prøvet, og den spiller fantastisk. Vælger du en bas, får du samme lyd, men med mindre følsomhed.

Hvis du vil have en lille diskant, har både Scan-Speak og SBAcoustics nogle gode nogle. 

Du kaster bare af dig med spørgsmål, så forsøger jeg og svare :)


-------------


Posted By: JAV
Date Posted: 09 Okt 2010 at 00:22
Til konstruktion af og udregning bruger jeg Coreldraw. Hvis højttaleren er stor og mere kompleks bruger jeg Rhino 3D.
 
Hvis designet er fast, må man beregne og udsøge sig nogle enheder, man antager laver god performance dertil.
 
Jeg går næsten altid på kompromis med designet og den umiddelbare optimale volumen - så er det også lidt sjovere at tegne :)
 
Når jeg er færdig, laver jeg tegninger over hvordan træet skal skæres - så er der også styr på hvor meget der skal til. Dernæst hvordan jeg gør de forskellige ting (det er tit her speakerbuilder kommer ind i billedet). Derefter bestilles tilbehør gerne hjem. Så kan det praktiske gå igang. Når højttaleren er færdig, kommer der måleudstyr på (CLIO 7.03). Har desværre været på en lad bølge mht. LspCAD (software til konstruktion af filter), så der har jeg selv noget at indhente.
 
Mht. måling og filterudvikling er der en del gavmilde sjæle herinde, der sikkert vil give en hånd med.  


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 09 Okt 2010 at 02:33
Har du ikke mulighed for at scalere dit design, for ikke at være låst i dit valg af enheder? Det er jo primært basenheder, der er krævende mht. størrelsen på kabinettet. Mellemtone enheder skal selvfølgelig have et vis volumen for at preforme optimalt. Men det kan minimeres ved at indbygge en kontrolleret utæthed i kabinettet.
Mht. valget imellem 3- eller 4-vejs, så vil jeg anbefale 3-vejs. Som Henrik skriver, er det noget nemmere end 4-vejs, og du får ingen problemer med at dække hele frekvensområdet med en 3-vejs. Du kunne evt. starte med 3-vejs, og udbygge med 2 subs senere.
Kan du ikke lave nogle billeder i solidworks, eller en 3D-pdf, så vi kan se, hvad du har tegnet.


Posted By: Shalashaska
Date Posted: 11 Okt 2010 at 00:51
Jeg har mulighed for at designe kabinettet til lige nøjagtig den enhed som jeg vælger. Jeg skal bare have styr på det krævede kabinetvolumen. Jeg er dog i tvivl om hvad der sker hvis ikke jeg rammer VAS 100%. Hvad nu hvis en enhed kræver 40L og jeg har 60L? Vil det have en negativ effekt?

Ang. hvad jeg har tegnet, så er det bare en logaritmisk spiral, men jeg har problemer med at få Solidworks til at makke ret med at gå fra 2D til 3D. Der jeg har er pt. noget lign dette:




Posted By: syncroniq
Date Posted: 11 Okt 2010 at 10:47
Hey,

Uh... Vas er ikke enhedens anbefalede kabinetstørrelse. Den skal man regne sig frem til.
Vas er enhedens eftergivenhed i forhold til areal. Altså den mægde luft der har samme eftergivenhed som enhedens ophæng, i forhold til enhedens membranareal. 

Sig til hvilke enheder du er interesseret i, så hjælper jeg gerne med at beregne kabinetstørrelser til dig.


-------------


Posted By: Shalashaska
Date Posted: 11 Okt 2010 at 12:04
Tja, jeg har indtil videre kigget på:

Scanspeak R2904/7000+ 26W/8867T00


Mellemtone ved jeg ikke helt og ovenstående er bare lige hvad der lyder som værende gode enheder som ofte nævnes.

Du må gerne fortælle hvordan jeg beregner volumen hvis du har et godt link, så kan jeg selv kigge på det og tilpasse hvis jeg finder andre enheder.


Posted By: syncroniq
Date Posted: 11 Okt 2010 at 12:59
Hey,

På siden http://pro.speakerbuilder.dk - http://pro.speakerbuilder.dk  kan du beregne lukkede og basrefleks kabinetter.

Ved lukkede kabinetter kan du enten indtaste et Q eller antal liter. Når du tager udgangspunkt i den ene, får du den anden beregnet, samt grafer. Q skal gerne ligger imellem 0.55 og 0.8. 

Ved basrefleks kan du få beregnet en max-flad kurve via "Max Flat" knap. Eller du kan indtaste en volumen og en porttuningsfrekvens og trykke "Calc. Box" knappen. 

Du skal kigge meget på den graf der hedder "Step response". Det må ikke "ringe", hvis du forstår. Altså "bølge" op og ned mange gange. Den skal gerne falde til ro hurtig efter få "sving".

Skriv hvis du har spørgsmål. 


-------------


Posted By: syncroniq
Date Posted: 11 Okt 2010 at 13:02
Hey,

Hvis du vælger kun én basenhed, så vælg en 4 ohms udgave. 
Som den her :  http://scan-speak.dk/datasheet/26w_4867t00.htm -


Posted By: Guests
Date Posted: 11 Okt 2010 at 13:13
Nu er B&W Nautilus jo en halvbølge transmissionline, så der kan han ikke bruge din beregner.

-------------


Posted By: Shalashaska
Date Posted: 11 Okt 2010 at 13:38
Lige et meget generelt spørgsmål, men hvordan kan jeg sammenligne ydelsen af en "god" DIY højttaler i 15k klassen med en kommerciel? - ud over et godt design ønsker jeg en højttaler som har rigtig god lydkvalitet til musik og film - i fremtiden bliver der sikkert bygget en center og en baghøjttaler til et 5.0 setup. Derefter til 5.1/5.2.


Posted By: syncroniq
Date Posted: 11 Okt 2010 at 13:45
Hey,

Det er rigtig som kappen siger, du har jo valgt en lidt besværlig kabinetform. Jeg har ingen erfaringer med den type kabinet. 

Du skal nok ind og læse lidt her :  http://www.t-linespeakers.org/ - http://www.t-linespeakers.org/


-------------


Posted By: Guests
Date Posted: 11 Okt 2010 at 13:57
Originally posted by Shalashaska

Lige et meget generelt spørgsmål, men hvordan kan jeg sammenligne ydelsen af en "god" DIY højttaler i 15k klassen med en kommerciel? - ud over et godt design ønsker jeg en højttaler som har rigtig god lydkvalitet til musik og film - i fremtiden bliver der sikkert bygget en center og en baghøjttaler til et 5.0 setup. Derefter til 5.1/5.2.

Det kommer dælme an på hvem der laver den og hvilken højttaler man sammenligner med. Men som første gangs DIY, skal du ikke regne med det store, ved mindre du får kvalificeret hjælp igennem hele forløbet eller vælger et gennemarbejdet Kit.


-------------


Posted By: Shalashaska
Date Posted: 12 Okt 2010 at 00:19
Originally posted by kappen

 

Det kommer dælme an på hvem der laver den og hvilken højttaler man sammenligner med. Men som første gangs DIY, skal du ikke regne med det store, ved mindre du får kvalificeret hjælp igennem hele forløbet eller vælger et gennemarbejdet Kit.

Det er lige netop her jeg mener der mangler info på hjemmesiden - hvad er det som skiller en god kontruktion fra en dårlig? - hvad er det man skal have med i sit design? Jeg mangler viden om hvorledes kabinettet påvirker lyden - jeg vil læse det som er linket til i forvejen. Måske bliver jeg en del klogere?

Ang. delefilter, hvad koster det at få målt og  få hjælp med delefilterdesign hos nogle af medlemmerne herinde? - jeg har set det koster knap 2000 for en 3-vejs konstruktion på nettet. Det kunne bestemt være interessant at få vurderet sin konstruktion af et erfarent øre hvis det blivver til noget.

Tak for feedback. 


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 12 Okt 2010 at 07:27
Mig bekendt tager folk her inde ikke penge for at hjælpe med at måle og lave filtre. Der er selvfølgelig så en fare for, at man får hvad man betaler for. Den eneste måde du kan vurdere filtre, er ved at samle dem og lytte kritisk til dem. Så at bygge højtaleren med det første filter, der simulere godt i lspcad, er ikke vejen til en highend højtaler.


Posted By: Guests
Date Posted: 12 Okt 2010 at 07:44
Originally posted by Shalashaska

Originally posted by kappen

 

Det kommer dælme an på hvem der laver den og hvilken højttaler man sammenligner med. Men som første gangs DIY, skal du ikke regne med det store, ved mindre du får kvalificeret hjælp igennem hele forløbet eller vælger et gennemarbejdet Kit.

Det er lige netop her jeg mener der mangler info på hjemmesiden - hvad er det som skiller en god kontruktion fra en dårlig? - hvad er det man skal have med i sit design? Jeg mangler viden om hvorledes kabinettet påvirker lyden - jeg vil læse det som er linket til i forvejen. Måske bliver jeg en del klogere?

Det kommer igen an på hvem man spørger, der er mange filosofier om hvordan det skal gøres, hvad der er vigtigt og hvad der ikke er så vigtigt.

Generelt vil jeg sige at der er et par grundlæggende faser som man skal igennem:

  • Krav til bas/lydniveau -> 2vejs/2½vejs/3vejs... Samt udvælgelse af enheder (dette er ikke noget man bare lige gør, man skal gerne have i tankerne hvordan de filtermessigt kommer til at arbejde sammen osv. Tjek også at følsomheden matcher)
  • Dimensionere kabinet(er) til enhederne eller omvendt og vælge afstemningen af bassen (dettte er et kapitel for sig og du ved nok først hvad du kan lide når du har bygget 5 eller flere højttalere)
  • Dimensionere frontpladen efter betragtninger om diffraktioner og gulvrefleksioner. (få et flot blødt baffelstep)
  • Optimere kabinet form - undgå ståendebølger og lign. (skrå sider / afstivning)
  • Bygge højttaleren ud fra den viden man har indsamlet fra overstående punkter
  • Lave indledende målinger af bass afstemningen og tune porten korrekt (hvis man har sådan en)
  • Lave akustiske målinger af fase og frekvensgang samt impedansmålinger 
  • Simulere filter (det er her højttaleren virkelig bliver defineret! Delefilteret er uden sammenligning det vigtigste i en højttaler og på trods af at alle kan lave et delefilter med flad frekvensgang er det ikke alle der kan lave et delefilter der lyder godt, det er langt mere indviklet end det umiddelbart ser ud.)
  • Bygge testfilter og stille højttaleren op
  • Gå og lyttetrimme filter og porten hen over nogle uger indtil lyden sidder lige i skabet.

Det er blot nogle af de ting som er essentielle at have med i overvejelserne, når jeg bygger, tænker jeg som regel i delefilter i et meget tidligt stadie så jeg allerede fra begyndelsen har en ide om hvordan tingene kommer til at arbejder sammen.

Vær sikker på at du får lavet et delefilter som du er tilfreds med, gerne med flere testfilter først, for det er helt klart hjertet i en højttaler, bliver filteret ikke ordentligt, bliver højttaleren også derefter..




-------------


Posted By: syncroniq
Date Posted: 12 Okt 2010 at 12:33
Hey,

Shalashaska > Hvor i landet bor du? Jeg har ferie i uge 42, og du er velkommen forbi en dag hvis du vil se/høre og snakke højttalerbyg. Jeg er igang med et lille seas projekt hvor du kan være lidt med hvis du vil. Dog har jeg nogle små børn der lige skal tages højde for, men det burde kunne lade sig gøre.

Når man har været det første projekt igennem, er man langt bedre rustet til det næste. Derfor ville jeg starte med en 2vejs med forholdsvis billige enheder og kabinet. Altså et øvelses projekt. 

Jeg hjælper dig gerne med målinger og filterudvikling.

Jeg bor i Randers området.


-------------



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com