Print Page | Close Window

Basrefleks beregninger

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Kabinet beregninger
Forum Discription: Her kan du stille spørgsmål omkring kabinetberegninger. Alt fra spørgsmål om betegnelser og metoder til alm. erfaringsudvekslen.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=328
Printed Date: 02 Maj 2024 at 14:26
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Basrefleks beregninger
Posted By: Skytte
Subject: Basrefleks beregninger
Date Posted: 01 Jun 2010 at 13:32
Hej Alle

Jeg er ikke så erfaren med beregninger til basrefleks systemer, jeg har mest arbejdet med lukkede konstruktioner.  Jeg skal bruge kabinet volumen og port dimensionerne til det mest almindelig setup med en ScanSpeak 15W/8530K00. Det skal bruges til nogle målinger.

Når jeg bruger Lab 3 programmet kan man få den til at tune efter nogle forskellige "QL". Det er vel det samme lige som når man går efter et bestemt QTC i en lukket konstruktion. Er der nogen der kan forklare det mest almindelige QL at gå efter?

Mvh
Søren S.



Replies:
Posted By: USXX
Date Posted: 02 Jun 2010 at 10:22
Nej, QL beskriver ikke afstemningen. Det er Q-værdien for systemets samlede tab. Intet tab svarer til uendelig QL (omvendt proportionalitet). Den typiske værdi er omkring 7. Den simple tabsmodel tilskriver hele tabet til lækage. Egentlig er det QB (det totale box-/porttab), der er 7, men i den simple tabsmodel bliver QL=QB. Selv foretrækker jeg at regne med både QL, QA og QP (lækage-, absorptions- og porttab). Der gælder:
 
QB = 1 / (1/QL + 1/QA + 1/QP)
 
Man ser, at hvis QA og QP sættes til uendelig, bliver QB = QL, og derfor laver man alignment-opslag for QL, selv om der burde stå QB.
 
Jeg regner med QL=12, QP=20 og QA=105. Det er typiske værdier, jeg har målt, og det giver QB=7. Man ser, at godt nok er QL mest dominerende, men QP og QA er ikke ligefrem uendelige. Der er dog lille forskel i simuleringer foretaget med den simple og den udvidede tabsmodel, og da der alligevel altid skal trimmes port og dæmpning til sidst, er det helt ok kun at bruge den simple tabsmodel.
 
I et lukket system er der selvsagt ikke noget QP, og her er lækagetabet selvsagt også ubetydeligt (medmindre enheden anvender phase plug, selvfølgelig). Derfor er QB=QA her en rigtig god tilnærmelse, og i den situation ligger QA typisk mellem 25-30.



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com