Print Page | Close Window

Loqui

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Mit DIY projekt
Forum Description: Her kan du vise dit projekt frem og få konstruktiv kritik samt se andres projekter.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=2226
Printed Date: 15 Sep 2026 at 05:35
Software Version: Web Wiz Forums 12.07 - https://www.webwizforums.com


Topic: Loqui
Posted By: USXX
Subject: Loqui
Date Posted: 05 Sep 2024 at 15:11
Jeg starter stille og roligt en ny byggetråd op, nu hvor mine AM 3.4 er solgt.

Målet her er at lave en - på mange måder traditionel og forholdsvis simpel - 3-vejs-højttaler til meget fornuftige penge. Jeg har været vidt omkring i mine overvejelser, for der er endnu mange højttalere, jeg ikke har bygget. Jeg er nu landet på noget, som ser ud til at gå op hele vejen rundt.

Højttaleren (Loqui) bliver bestykket med tre enheder: SB26SFCL38-4, SB13PFC25-8 og SB26ADC.

Der bliver tale om en todelt konstruktion med en (visuelt gennemgående) skrånende baffel, der sikrer optimal time-alignment. Dette - sammen med de ret venlige frekvensgange - gør det i udgangspunktet muligt at arbejde med et simpelt fase- og power-korrekt filter (som kort er beskrevet på side 1 og 2 i http://forum.speakerbuilder.dk/klassisk-3vejs-vifa-scan-speak-drivere_topic2037_page2.html" rel="nofollow - Hylle's tidligere 3-vejs-projekt ).

Hele konstruktionen bliver lukket. Basenheden tilføres 6-7 gram ekstra masse (i form af epoxy rundt om støvdækslet) for at optimere parametre og nedre afrulning. Kabinetberegningen bygger på FDD-modellen (udvidet Thiele/Small-model med frekvensafhængig dæmpning). Når tillige den eksterne DC-modstand og det porøse dæmpemateriale (med den akustiske volumenforøgelse det giver) medtages i beregningerne, ender jeg med et tomt volumen på ca. 86 liter til bassen. Det bliver simuleret igen, når de specifikke enheder er blevet målt med tillægsmassen. Jeg har heller ikke filterspolens induktans med i den indledende beregning - den spiller også lidt ind, om end det er i småtingsafdelingen i denne sammenhæng. Mellemtonen tildeles et rigeligt stort volumen for at sikre åbenhed, transparens og dynamik - det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er.



Replies:
Posted By: Hylle
Date Posted: 06 Sep 2024 at 12:00
Fedt at se du er i gang med nyt i gen USXX. Jeg er spændt på hvordan det går med filterudviklingen med de lave ordner. De tilløb jeg har haft har ikke rigtig virket for mig, lydmæssig synes jeg. Jeg har måske givet op for hurtigt.
Fedt at nogen viser noget frem her, mon ikke der kommer lidt gang i den hen over vinteren.

- Do you feel Loqui Punk!!  LOL Thumbs Up  jeg kunne ikke lade være Big smile


Posted By: USXX
Date Posted: 09 Sep 2024 at 11:15
Her er en simpel skitse af højttaleren (proportionerne passer ikke). Begge bafler hælder 10° bagover. Derudover er det øvre kabinet rykket omtrent 20 mm bagud for at opnå (teoretisk set) optimal time-alignment (det kan varieres, da kabinetterne ikke er fast forbundne). Når toppen på de øvre kabinetter hælder, skyldes det, at disse laves ud fra nogle velegnede eksisterende kabinetter (i sort "ask"), som jeg har stående, og jeg går jo ind for genbrug. De skal blot have ny baffel og ny bund.



Posted By: USXX
Date Posted: 09 Sep 2024 at 11:22
Det er i øvrigt ikke givet, af baflen på top-kabinettet skal have samme bredde (eller højde) som selve kabinettet. Det handler om at minimere diffraktion fra kanterne. Man kunne også eksperimentre med en "sjov"/skæv udformning af baflen, men det skal trods alt også være til at holde ud at se på.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 09 Sep 2024 at 21:09
Originally posted by Hylle Hylle wrote:

- Do you feel Loqui Punk!!  LOL Thumbs Up  jeg kunne ikke lade være Big smile

Clap Den gik rent hjem her i stuen LOL


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 09 Sep 2024 at 21:14
@USXX: Hvor stor forskel ser du egentlig på simuleringen af bassen, afhængig af om du benytter den gængse T/S model med klassisk frekvensuafhængigt tab, eller du benytter FDD modellen?



Posted By: USXX
Date Posted: 10 Sep 2024 at 09:02
Originally posted by Enthusiast Enthusiast wrote:

@USXX: Hvor stor forskel ser du egentlig på simuleringen af bassen, afhængig af om du benytter den gængse T/S model med klassisk frekvensuafhængigt tab, eller du benytter FDD modellen?


Det er næppe særligt betydende her, men jeg synes bare, det vil være interessant at se (og vise) forskellen. Ikke mindst bliver det mere klart, hvad der reelt er absorptionstab i kabinettet (det tilsyneladende tab vil være ret forskelligt i de to modeller). Jeg har målt og regnet på det før, men til hverdag ender jeg stort set altid med at bruge den gængse T/S-model. Jeg har målt FDD-parametre på min prototype af SB26SFCL38-4. I en basrefleks-simulering gav det (i forhold til mit designmål) en forskel på 2 liter i kabinetvolumen og 1 Hz forskel i porttuning.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 10 Sep 2024 at 21:08
Ok. 
Det var ikke nogen stor forskel.



Posted By: USXX
Date Posted: 16 Sep 2024 at 15:53
Nu er der lagt 6 ml (svarende til 7,5 g) klar epoxy rundt om støvdækslet på hver enhed. Når det er gennemhærdet, skal der måles parametre. Den indledende måling/bestemmelse af parametrene (FDD) siger bl.a. 27.9 Hz, 8.48 Tm, 55.3 g og Aes=0.21.





Posted By: Frost
Date Posted: 17 Sep 2024 at 09:52
Spændende Clap


Posted By: bknielsen
Date Posted: 18 Sep 2024 at 20:19
Jeg glæder mig til at se (og høre) om det lykkes for dig USXX. Med den baffelhældning er der næsten basis for en "F3 Trapez look-alike" :-).


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: USXX
Date Posted: 30 Okt 2024 at 14:28
Det her projekt går meget langsomt, men nu er jeg da nået dertil, at det hele - dvs. placering af enhederne - går op (på papiret i hvert fald) m.h.t. tidsforsinkelser, lyttehøjde, room-gain, beaming/lobing (dette er dog også filterafhængigt), gulvrefleksioner og (excitation af) vertikale stående bølger. Det går nærmest op i en højere enhed - så må vi se, hvordan det går i praksis, når der kommer filter på. 


Posted By: USXX
Date Posted: 30 Okt 2024 at 14:42
Næste skridt blive at få snittet nogle gamle kabinetter til (top-kasserne), så de kan få ny bund og baffel (disse laves af 21 mm birkefiner, som jeg har en rest liggende af - det kommer lige til at passe). Derefter skal der laves baskabinetter - de bygges i 22 mm gulvspånplade (en dejlig kompakt kvalitet, som tillige kommer i en passende størrelse, der gør håndteringen nemmere). Egenklangen af disse er langt at foretrække frem for MDF. Der skal dog arbejdes lidt mere for at få en pæn finish, men det er i første omgang ikke en vigtig prioritet. Basserne får hver ca. 80 liter. 


Posted By: USXX
Date Posted: 31 Okt 2024 at 07:59
Jeg glemte lige at nævne kantdiffraktion. Diskanten er naturligvis placeret, så diffraktioner er minimeret mest muligt (i praktis elimineret). Den sidder centreret helt i toppen af kabinettet - så tæt på kanten, at fronten rager ovenud og må skæres af (7 mm).


Posted By: bknielsen
Date Posted: 31 Okt 2024 at 20:12
Det lyder rigtig spændende, kommer er en (hånd)tegning ved lejlighed?

Spånplade er også langt at foretrække frem for MDF vedr. opsavning og fræsning - ikke kun lydmæssigt.


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: USXX
Date Posted: 01 Nov 2024 at 08:05
Tegningen er på forrige side Wink. Jeg skal se, om jeg kan få lavet en skitse med bedre proportioner.


Posted By: USXX
Date Posted: 01 Nov 2024 at 09:06


Posted By: bknielsen
Date Posted: 13 Nov 2024 at 19:56
Det ser fint ud, og tak for at gøre opmærksom på jeg sov vedr. tegning tidligere i tråden, den nye er bedre Smile

On-axis difraktionen vedr. diskant bliver jo i hvert fald ikke så slem med den løsning, og det gør nok højttaleren lidt mindre at se på med den smalle top sektion. Det bliver godt.


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: Schlager
Date Posted: 15 Nov 2024 at 07:56
Fint projekt Ulrik Thumbs Up Julefrokost højttaler?Smile 

Hvor er x-over på enhederne? Hvis du placerer bassen så højt som vist på sidste tegning, vil du så ikke få det berygtede dyk ved 200-300 hz, eller har du en filterteknik til at undgå det? 


-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: USXX
Date Posted: 15 Nov 2024 at 08:27
De bliver ikke klar til julefrokosten (hov, julefrokost - hvor og hvornår?). Færdiggørelsen bliver et forårsprojekt.

Jeg har første/primære dyk fra gulvrefleksionen ved 450 Hz, når lytteafstanden er 2,5 meter. Der deles lavere end det. Bassen sidder heller ikke i et tryk-nulpunkt for den vertikale (aksiale) stående bølge.

Delefrekvenserne ligger ikke fast. Den øvre deling skal gerne ligge i underkanten af 2,5 kHz. Den nedre deling vil jeg gerne kunne holde omkring 200 Hz.


Posted By: bravo
Date Posted: 16 Nov 2024 at 09:08
Spændende…



Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07 - https://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd. - https://www.webwiz.net