Det er ikke nemt at holde tvaersnittet oppe med saadan en dyb tuning

Mvh 

Frost

 

Denne simulering ser saaledes ud. 

Igen saa er jeg ret imponeret af at der er energi helt oppe over 25khz. Jeg kan ikke selv hoere helt derop, men det er jo fede specs paa papiret  

Mvh 

Frost

Husk at en slotted port har vaesentligt stoerre/laengere endekorrektion og dermed skal vaere fysisk noget kortere end en rund port med samme tvaersnitsareal for samme tuningsfrekvens. Jeg er i oevrigt selv ret vild med den slags port.

Hvor lang bliver din port? Du faar naeppe store problemer, men en af de ting, som folk ofte glemmer (i min erfaring), er, at den foerste overtone (piberesonans) i porten rykker med ned, naar porten bliver laengere. Piberesonansen er som regel ret kraftig, og naar den rykker ned i frekvens, rykker den samtidig op ad portens oevre afrulning. Dermed bliver den langt mere hoerbar. I relativt kompakte subwoofere med en (meget) lang indbygget/foldet port bliver det et reelt problem. Jeg har selv bygget et bassystem, som kraevede meget lille volumen og samtidig lav tuningsfrekvens. Her bliver en port med tilstraekkeligt tvaersnitsareal meget lang. Piberesonansen laa omkring 120 Hz og gik ca. 20 dB over niveau. Det var overordentligt hoerbart - en meget kraftig resonans, der loed som taagehornet paa en faerge. Bassen skulle deles opad ved omkring 150 Hz. I udgangspunktet var det fuldstaendigt ubrugeligt. Jeg var forberedt paa problemt og havde ogsaa loesningen klar (jeg havde dog ikke anvendt det foer, saa jeg var lidt spaendt paa resultatet). Man kan ikke bare suge resonansen vaek paa signalsiden, for saa spiller enheden jo slet ikke den frekvens (dvs. frekvensomraadet omkring resonansen). Resonansen skal alene fjernes fra porten. Loesningen er at anbringe en korrekt tunet Helmholtz-resonator halvvejs i portens akustiske laengde (fysisk er det ikke 100% i midten, da endekorrektionerne ikke er ens). Man skal ikke bare ramme den rette frekvens med Helmholtz-resonatoren - den skal ogsaa have den rette Q-vaerdi. Det kraevede et par forsoeg/maalinger, men med de indledende beregninger kom jeg faktisk hurtigere helt i maal end forventet (den blev ramt 100%). Det virker vildt godt - resonansen forsvinder fuldstaendigt, og systemet er atter brugbart med godt resultat.

Jeg må indrømme at jeg ikke havde taenkt over losningen med en resonator i porten. Det er smart!! . Mine porte svarer til 2 stk 5cm porte paa 50cm.(2 stk a 9cmx2.2cm)

jeg haaber paa at tuningen vil lande lidt lavere end det simulerede, da impulsresponsen har gavn af det. :)

Mine simuleringer siger at 1. port resonans rammer ca 337hz, 2. rammer 678hz.

Jeg er ikke sikker paa at jeg har kompetencerne/vaerktojerne til at designe en svingningskreds som du beskriver, saa du maa endelig gerne komme med et bud paa hvor stor en port, placering samt storrelse paa bagkammer der skal til for at kvaele de 337hz :) Det maa helt sikkert vaere en fordel at faa ind i designet med det samme 

tak for heads up 

Q = 2*pi*sqrt((Leff/A)^3), hvor Leff er den effektive (dvs. akustiske) portlaengde, og A er portens tvaersnitsareal - begge indsat i SI-enheder.

Ogsaa en interessant diskussion omkring piberesonanserne. Jeg havde egentlig ikke taenkt, at denne form for resonansdaempning ogsaa var oplagt at benytte ifm. klassiske basrefleksafstemninger.

Da jeg i sin tid kiggede paa de interne Helmholtz resonatorer (udelukkende simulering), bemaerkede jeg, at man med fordel kunne daempe port-delen i resonatoren, frem for at daempe selve kammeret. Paa den maade kan man spare en masse daempemateriale, der ellers ville skulle fyldes ind i resonanskammeret.

Alm. daempeuld lagt i porten fungerede faktisk mere effektivt (i simulering), end daempning af kammeret.

Som USXX naevner, simulerede jeg ogsaa bare porten til resonanskammeret med en laengde svarende til pladetykkelsen af slot porten (eller transmissionslinien, som det var dengang). Jeg forestillede mig, at man i praksis blot kunne spaende et metalnet paa begge sider af pladen (ved hullet) og saa laegge daempeuld imellem, saa det blev holdt fast af metalnettene.

Jeg fik dog aldrig testet det.

Jeg haaber faktisk paa at tuningen vil rykke en smule ned. Det vil gore afrulningen lidt mere rolig/lav Q´et. Kabinetstorrelsen er lidt et kompromis, jeg vil helst ikke have et kabinet storre end det nuvaerende, og den lange port fylder godt.

Man kunne vaelge en anden enhed, men saa faar jeg ikke helt saa dyb bas, da de fleste 8" kraever lidt storre volumen for at opfore sig paent og gaa nogenlunde dybt. og jeg synes ikke helt en 6" kan folge med i det her projekt. 

Og saa er der det visuelle. Jeg synes denne 8" ser potent ud, og er saa tilpas anderledes, at det er sjovt  

Helt grundlaeggende gaelder:

Leff = Lp + k*DH, hvor

Leff er den effektive (akustiske) portlaengde

Lp er den fysiske portlaengde

k er endekorrektionsfaktoren

DH er portens https://en.wikipedia.org/wiki/Hydraulic_diameter - hydrauliske diameter , som for en rund port er den samme som den fysiske diameter.

Hvis vi lige vender tilbage til udtrykket i mit gamle indlaeg, saa kan man se, at k=1.46 (jeg bruger radius i stedet for diameter, saa det giver en faktor 2 paa endekorrektionen). Denne vaerdi er noget teoretisk og gaelder for en rund port, hvor den ene ende er fri, og den anden ende sidder i en flange/baffel. I praksis vil man opleve, at tuningsfrekvensen bliver lidt lavere end forventet med denne endekorrektion, hvilket svarer til, at porten er for lang (det er heldigvis nemt at korte porten af). Hvis man derimod regner begge ender for flanged, saa bliver k=1.7, og det passer ofte bedre i den virkelige verden, omend man i nogle tilfaelde kan risikere, at porten bliver snert for kort (for en 50 mm port, giver det en forskel paa 6 mm i laengde). Som beskrevet er det selvfoelgelig vaesentligt, at man regner med det effektive akustiske volumen og husker, at luften i porten ikke taeller med.

Naa, lad os vende tilbage til den smalle rektangulaere port (slotted port). Hvis vi aekvivalerer den (1:1) med en rund port (og dermed "glemmer", at den hydrauliske diameter er anderledes end for en rund port), saa bliver k=4.454, naar vi atter regner med radius frem for diameter. Denne vaerdi gaelder, naar portens hoejde er meget mindre end dens bredde samt for en port, der koerer i hele kabinettets bredde, og hvor portens indvendige ende forlaenges af en kabinetvaeg (dvs. at enden ikke svaever frit).

Vil man vide lidt mere om endekorrektion, kan man laese http://www.fonema.se/mouthcorr/mouthcorr.htm - her .

Fedt projekt, Frost. Hornet + BMS'en måler rigtig fint. Hvad sker der ved dykket omkring 3,5Khz?

Bliver spændende at se mere :)

jeg har oprettet en ny traad her : 

http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=2186&PID=28622#28622 - http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=2186&PID=28622#28622