Print Page | Close Window

3-vejs Hybrid

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Mit DIY projekt
Forum Discription: Her kan du vise dit projekt frem og få konstruktiv kritik samt se andres projekter.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=2108
Printed Date: 28 Apr 2024 at 00:37
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: 3-vejs Hybrid
Posted By: Enthusiast
Subject: 3-vejs Hybrid
Date Posted: 23 Jan 2022 at 20:29
Det har stået meget stille på byggefronten de senere år (for mit vedkommende i hvert fald).

MEN! Nu skal der ske lidt igen.
Jeg har længe haft enheder liggende klar til en 3-vejs højttaler. 
Mit lytterum er forholdsvis småt, under 30 m2, så der bliver tale om en smal, gulvstående højttaler.

Enhederne er fra Dayton Audio. Det skyldes primært, at Dayton på købstidspunktet for nogle år siden var en af få producenter, der havde en dome mellemtone-enhed i deres sortiment.
Skulle jeg købe enhederne i dag, havde jeg nok valgt en anden producent, som i mellemtiden har fået en spændende softdome mellemtone i deres sortiment Wink

Enhederne på hylden er fra Dayton's Reference serie:

Dayton Audio RS180-4
Dayton Audio RS52FN-8
Dayton Audio RST28F-4

I dag kan jeg godt ærgre mig lidt over, at jeg ikke valgte alu-versionerne af mellemtonen og diskanten. Men sådan er det.

Jeg har lige fået plader hjem i dag.



I den forbindelse vil jeg lige slå et slag for Bauhaus i Gladsaxe, hvor jeg fik en super service ifm. udskæring!

Kabinetterne bliver helt klassisk udformede og bygget i 16mm MDF. Jeg ville egentlig have bygget i 19mm MDF, men kunne ikke få MDF plade i den tykkelse. 16mm går nok også - og så bliver højttalerne jo lettere at slæbe med til træf en dag Big smile

Delefiltrene bliver passive (analoge). Delefilterdesignet er egentlig den del af processen, jeg glæder mig mest til, da det er mit første forsøg med en 3-vejs højttaler.

Dette projekt kommer nok til at trække lidt ud, da jeg har begrænset med tid til det. Så forvent ikke daglige opdateringer. 



Replies:
Posted By: USXX
Date Posted: 24 Jan 2022 at 09:45
Hvori består det hybride?


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 24 Jan 2022 at 20:17
Ja, den del glemte jeg at nævne i går.

Kabinettet til bassen er en hybrid mellem en transmissionslinie og et basreflekssystem.
Det vil sige, indmaden i kabinettet danner en kanal, men det åbner ud til rummet via en port.

Dette giver visse fordele ift. den klassiske transmissionslinie.

Systemet er designet ved brug af kvartbølgeteori. Regner man på det som et klassisk basreflekssystem, rammer man helt skævt på afstemningsfrekvensen.


Posted By: USXX
Date Posted: 25 Jan 2022 at 08:14
Ok, det giver god mening. Jeg troede først, at du måske var ved at bevæge dig ud i noget delvist aktivt.


Posted By: Hylle
Date Posted: 25 Jan 2022 at 14:03
Den glæder jeg mig til, at høre! Dejligt der kommer lidt gang i projekter igen. Jeg synes også det er fint, det ikke altid er de samme højttaler enheder der bruges. 

Kan du simulere på Hybrid/Transmissionline, f.x impulsresponse?


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 25 Jan 2022 at 20:36
Ja, forhåbentlig kommer jeg i mål med højttalerne, så de kan komme med til træf en dag. Det bliver dog ikke til den nært forestående julefrokost.

Jeg har simuleret på bas-systemet.

MEN, du rammer et ømt punkt. Jeg overvejede at kigge på step responsen for et par år siden, men jeg kom aldrig i gang. Det er (til mit vidende) ikke helt lige til i det regnemiljø, jeg benytter. 
Det vil muligvis bedre kunne betale sig at rykke mine værktøjer over i et andet regnemiljø, der har indbyggede hjælpefunktioner til den slags beregninger.



Posted By: USXX
Date Posted: 26 Jan 2022 at 09:12
@Enthusiast,

Her kan du sammenligne de fire mest benyttede metoder til numerisk invers Laplace-transformation med eksakte (analytiske) løsninger for forskellige funktioner. Jeg ved, at du har kigget på det tidligere.

https://demonstrations.wolfram.com/ComparingFourMethodsOfNumericalInversionOfLaplaceTransformsN/ - https://demonstrations.wolfram.com/ComparingFourMethodsOfNumericalInversionOfLaplaceTransformsN/


Posted By: Schlager
Date Posted: 26 Jan 2022 at 11:03
Hornresp kan det meste inkl. IR. Det giver dog ikke meget mening at må IR i bassen, da tonerne er længe om at udvikle sig (10-50 ms).

-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: USXX
Date Posted: 26 Jan 2022 at 11:51
Jo, det giver i allerhøjeste grad mening at simulere step-respons på basafstemningen (såvel om nedre afrulning) - men det er svært at kontrolmåle det, da det kræver et refleksionsfrit miljø. Pulssvaret fortæller meget om, hvordan bassen (dens udklingende energi) er med til at maskere opadtil i mellembåndet (uanset alt det skidt, lytterummet bidrager med), og det fortæller absolut også noget om bassens evne til at differentiere i bunden (omend det også hænger sammen med andre ting).


Posted By: Schlager
Date Posted: 26 Jan 2022 at 12:17
I teorien har du nok ret, mener bare at der er mange andre faktorer i spil når man taler om bas i rum, som du også selv nævner. Det er selvfølgelig rart at vide om man er på rette kurs, når man bygger, hvilket jeg også er stor tilhænger af. Se på IR for henholdsvis front lade horn of tapped horn

FLH 


TH




-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: Schlager
Date Posted: 26 Jan 2022 at 12:19
Begge horn typer kan fungere fremragende hvis det implementeres rigtigt. Så mener ikke det har nogen  betydning. 

-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: USXX
Date Posted: 26 Jan 2022 at 12:23
Ja, det er ikke kønt - men nu er horn jo også noget skrammel med en masse indbyggede resonanser LOLWink


Posted By: Schlager
Date Posted: 26 Jan 2022 at 12:23
Ligesom et rum, haha

-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: Schlager
Date Posted: 26 Jan 2022 at 12:25
Ved at tapped horn virker super godt, har selv haft dem og har også hørt andre DIY versioner, uanset hvor slem IR måtte se ud, men det er jo bare mig....Wink

-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: USXX
Date Posted: 26 Jan 2022 at 12:31
Det har entydigt betydning ved fx basrefleksafstemning - det er min helt klare erfaring gennem alle årene. Kunsten er at få en god basrespons (frekvensgang) samtidig med et godt pulssvar, og det kræver den rette enhed til opgaven. Frekvensgang og pulssvar hænger matematisk set uløseligt sammen og er to sider af samme sag. Rummet ødelægger meget, ja. Godt og dårligt pulssvar er forskellen mellem differentieret bas og one-note bas. Et godt pulssvar alene gør det ikke, hvis der er oversving på afrulningen, som går (endnu mere) i rummet.


Posted By: Schlager
Date Posted: 26 Jan 2022 at 12:51
Er slet ikke uenig i dine teoretiske betragtninger, har dog hørt meget "one note bas" fra bas højtalere / subs som skulle være fint konstrueret, så jeg mener at der er flere ting i det. F.eks. så opfatter det menneskelige ører ikke bas-pitch, under 100 hz, før efter 3-5 cyklusser. Dvs at f.eks. ved 50 hz går der ca. 60-100 ms før vi overhovedet hører/opfatter bassen. I det tidsrum har bas bølgen være mindst et par gange rundt i rummet, så rummet domineret total. Alle mine subs har et delay på mellem 0 og 20 ms, det høres overhoved ikke. Så evt. ringning, uanset om det kommer fra sub eller rum, kan tæmmes med simpel eq. 

Her er målt step response fra lytte position i garagen.


0-2 ms er diskant og mellemtonen, som er perfekt tidsintegreret, bassen kommer lang tid efter som en refleksion/direkte lyd 6-8 ms. Som sagt ikke uenig i din teoretiskes fremlægning, ved du kan dine ting vedr. audio, men der er mere til denne problemstilling vedrørende IR i bassen.


-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 26 Jan 2022 at 19:46
Originally posted by USXX

@Enthusiast,

Her kan du sammenligne de fire mest benyttede metoder til numerisk invers Laplace-transformation med eksakte (analytiske) løsninger for forskellige funktioner. Jeg ved, at du har kigget på det tidligere.

https://demonstrations.wolfram.com/ComparingFourMethodsOfNumericalInversionOfLaplaceTransformsN/ - https://demonstrations.wolfram.com/ComparingFourMethodsOfNumericalInversionOfLaplaceTransformsN/

Tak for linket. 
Det kan være, jeg skal kigge lidt på det igen.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 26 Jan 2022 at 19:54
Originally posted by Schlager

Hornresp kan det meste inkl. IR. Det giver dog ikke meget mening at må IR i bassen, da tonerne er længe om at udvikle sig (10-50 ms).

Jeg har hørt om hornresp i flere sammenhænge, Men har aldrig downloadet eller prøvet det. Mange taler varmt om det. Så det er sikkert glimrende.

Jeg benytter mine egne værktøjer, der ligeledes kan det meste - bare ikke step responsen (endnu?).



Posted By: Schlager
Date Posted: 26 Jan 2022 at 19:57
Dine egne værktøjer, sidder du og skriver softwaren selv?

-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 26 Jan 2022 at 20:10
Originally posted by Schlager

Dine egne værktøjer, sidder du og skriver softwaren selv?

Matematiken rodede jeg med tilbage i 2015. Der er løbende kommet lidt ekstra til.
Tråden er her:

http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1556&PN=1&title=afstemning-af-2-vejs-transmission-line - http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1556&PN=1&title=afstemning-af-2-vejs-transmission-line



Posted By: Enthusiast
Date Posted: 26 Jan 2022 at 20:30
Men det skal lige siges, at der ikke er noget software. Det er rent hobby-nørderi.


Posted By: Schlager
Date Posted: 26 Jan 2022 at 20:32
Ja nørderi kan komme til udtryk på mange måder

-------------
Horn må ha' synergy.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 26 Jan 2022 at 20:42
Lige præcis Smile


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 26 Jan 2022 at 20:58
Men nu snakken går på simuleringer, så kan jeg da vise de simuleringer, der ligger bag afstemningen af bassystemet.

Her simuleringer af enhedens og portens frekvensrespons (nærfelt).

Kanalen bliver linet med alm. dæmpevat svarende til ca. 30-40% af tværsnitsarealet nogle steder og næsten intet andre steder. 

Den summerede respons ser således ud.

Afstemningen er trukket langt ned i frekvens for at undgå for kraftigt overshoot på bassen. Tests må vise, om den skal ligge lidt højere.

Udfasningen ved 100-200 Hz forventer jeg bliver mindre udtalt i fjernfelt.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 27 Jan 2022 at 20:30
Fik porte og dæmpemateriale hjem i dag.




Posted By: Enthusiast
Date Posted: 24 Sep 2022 at 21:18
Nå... Der er gået 8 måneder - og jeg har lavet - ingenting ErmmEmbarrassed

Det var ved at blive lidt pinligt, så i dag fik jeg endelig taget mig sammen til at arbejde lidt på disse højttalere.
Pladerne har stået urørt i min kælder de sidste 8 måneder.

Min plan har hele tiden været, at forberede frontbaflerne til mellemtoner, diskanter og porte, inden det hele limes sammen.
Så i dag gik jeg i gang med at skære ud til undersænkning af diskanter og mellemtoner.




Jeg fik samtidig skåret huller til portene, der skal ventilere TL kanalen.


Portene bliver placeret helt i bunden - tæt ved gulvet.


Jeg nåede desværre ikke at skære helt ud til mellemtoner og diskanter. Det må blive næste gang, der bliver en ledig weekend.

Basserne kan jeg først skære ud til, når kabinetterne er samlet og slebet.
Men nu er byggeriet i gang! 



Posted By: USXX
Date Posted: 25 Sep 2022 at 12:01
Thumbs Up De kan vel godt nå at blive spilleklar til et evt. februarslag?


Posted By: Hylle
Date Posted: 25 Sep 2022 at 17:36
God gået! Halvdelen af arbejdet er ofte at få sig "taget sammen" og finde luft i kalenderen Thumbs Up
Troels Gravesen har måske inspireret lidt, han har lige lavet et projekt lidt i den stil, med TL og mellemtone dome.
Jeg glæder mig til at høre den.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 25 Sep 2022 at 19:52
Ja, jeg kan ikke afvise, at de vil være færdigbyggede til februar. Men jeg tør ikke love noget Smile

Jeg har godt set Troels Gravesens seneste TL projekt. Hans bestykning er sammenlignlig med mit projekt her.
Jeg "designede" mit projekt allerede for 4 år siden - før SB Acoustics kom frem med deres softdome mellemtone. Så jeg valgte at købe Dayton enheder til dette projekt - og så har de ellers bare ligget på hylden siden.



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com