Print Page | Close Window

Sb Acoustics Rinjani Be

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Kabinet beregninger
Forum Discription: Her kan du stille spørgsmål omkring kabinetberegninger. Alt fra spørgsmål om betegnelser og metoder til alm. erfaringsudvekslen.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=2026
Printed Date: 18 Apr 2024 at 14:09
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Sb Acoustics Rinjani Be
Posted By: Hansmlauridsen
Subject: Sb Acoustics Rinjani Be
Date Posted: 19 Feb 2020 at 09:57
Hej Folkens og mednørder!

Vedrørende SB Acoustics Rinjani Berrylium ht.

Jeg har et hurtigt spørgsmål. Hvis man skal flytte basporten om på fronten og bruge en enkelt 70mm model. Hvad længde skal porten være. De 2 bagudvendte bliver selvfølgelig blændet af!

Forklaring: Jeg byttede mig til et sæt af disse højtalere og er mildest talt målløs. De overhaler mine Monitor Audio Gold300 g5(nye model)((45000kr))med banelængder. Der er simpelthen klasseforskel i mellemtone og diskant, soundstage og 3D. De spiller med meget større rum i både dybde, højde og brede. I bunden spiller Gold til gengæld lige så meget bedre en SB gør i mellemtone og op efter.

Men hold nu op de kræver noget strøm. Spiller med AVM monoblokke der fordobler effekten helt ned i 2ohm og der skal altså skrues godt op. Men de kan virkeligt klare de mange watt uden at kny. Fantastiske enheder på alle måder de Satori!

Dog er bas afstemningen mærkelig. En så dyb højtaler med de porte skal nok min.60cm fra bagvæg(gerne 100cm) for ikke at lave en massiv pukkel ved port afstemnings frekvensen . Det er ikke muligt med en placering som dette i 90% af de danske stuer.

Den massive pukkel i dybden gør mellemtone lidt slankere og bassen dominerende. Øverste port har i øvrigt virkeligt meget mellemtone lækage.

Så om på fronten porten må!

Mvh Hans

-------------
Jeg er og bliver en meget forvirret mand med 1000 ideer i hovedet og knap så mange på tegnebrættet



Replies:
Posted By: USXX
Date Posted: 19 Feb 2020 at 11:38
Rinjani (BE) er i den grad optimeret til at stå ret frit (godt væk fra bagvæggen). 

Strengt teoretisk så skal én Ø70 mm port have samme længde som 2 stk. Ø50 mm porte, som dem der sidder i, da det samlede portareal praktisk talt er uændret. Der vil være en lille forskel i endekorrektionog dertil kommer, at du måske ønsker en snert ændret tuningsfrekvens - men udgangspunktet vil være samme længde (afh. af størrelsen på portens munding).

Det vil måske bedre bassen lidt i din situation, men du finder ingen fuldkommen helbredelse i denne øvelse. Hvis du vil optimere den helt til din opstilling, så skal der (også) en ændring i filteret til, som kunne bestå i, at du kaskadekobler den nederste bas og suger den øverste impedanspukkel væk i bunden. Det vil selvfølgelig betyde, at resten af filteret også skal trimmes (lidt) på plads.


Posted By: Hansmlauridsen
Date Posted: 19 Feb 2020 at 12:45
Hej

Tak for hurtig svar som sædvanligt. Sidder og lytter nu. Fantastisk højtaler👍🏽👍🏽 De er ihvertifald ikke det svage led i et dyrt setup..

Det vil blive denne port med et 90 graders knæk. Så en flaske rødvin for svaret på længden i cm.
https://hfc-fs.s3-eu-west-1.amazonaws.com/s3fs-public/port-tubes-2016_0.pdf

Så må der lyttes om der skal ændres på delefiltret.

Mvh Hans

-------------
Jeg er og bliver en meget forvirret mand med 1000 ideer i hovedet og knap så mange på tegnebrættet


Posted By: USXX
Date Posted: 20 Feb 2020 at 07:47
De bruger rask væk 3" og 70 mm i flæng. Det er ikke i nærheden af at være det samme, så er det 3" (=76.2 mm) eller er det 70 mm - og er det indvendig eller udvendig?




Posted By: Hansmlauridsen
Date Posted: 20 Feb 2020 at 09:35
Hej

Puuhhhh, se det er derfor dette Forum er guld værd. En normal begavet mand som mig har jo ikke en kinamands chance for at gennemskue det der.

Her er data på en model jeg kunne bruge. Det er data i første linje.




Mvh

-------------
Jeg er og bliver en meget forvirret mand med 1000 ideer i hovedet og knap så mange på tegnebrættet


Posted By: USXX
Date Posted: 20 Feb 2020 at 12:26
Så mangler vi bare at kende dybden på recessen (J-målet er jo inkl. recess, hvor porten går ind i).

Anyway, hvis jeg skal regne præcist på det med mundinger (flares), så skal jeg lave en 3D-model til simulering for at kunne bestmme den effektive længde, og det får jeg ikke lige gjort. Start med at lave porten lidt for lang - så kan du let trimme (hvis du har mulighed for at måle, er det nemt at ramme den samme tuningsfrekvens - men hvis du alligevel foretrækker en lidt anden tuning, må du lyttetrimme under alle omstændigheder).


Posted By: Hansmlauridsen
Date Posted: 20 Feb 2020 at 13:13
Hej

Så forståeligt, men tak for de svar du er kommet med.

Og her gik jeg og troede en basport ikke var andet en et rør.,

Jeg har lavet en ny bundplade i Aluminium med Isoacoustics Gaia afkobling her til formiddag. Det har faktisk taget en del af bulderet og balanceret det lidt mere. Noget strammere bas, men det er samme oplevelse jeg har haft på alle de højtalere jeg har monteret de desværre svine dyre fødder under.

Jeg laver en ny tråd hvor jeg viser billeder.

Mvh Hans

-------------
Jeg er og bliver en meget forvirret mand med 1000 ideer i hovedet og knap så mange på tegnebrættet


Posted By: USXX
Date Posted: 20 Feb 2020 at 14:32
Ja, kobling/afkobling til gulvet kan betyde meget for stramhed i bassen.

Sagen er, at rundingen (endestykket) på porten har en betydelig længde her (over hvilken mundingsarealet gradvist ændrer sig). Det er ikke svært at simulere, og i udgangspunktet er det også bare en rotationssymetrisk 2D-model, der skal til (hvorimod en nøjagtigt sammenligning med de to oprindelige porte i det aktuelle kammer vil kræve en 3D-model) - eller en transmissionslinjemodel med tilstrækkeligt mange små elementer. Jeg vil skulle gøre det i min fritid, og der har jeg andre prioriteter. En dag bør man jo nok sætte sig ned og lave en simpel tilnærmet model for sådan en (stor) flare, men det bliver altså ikke lige nu.


Posted By: Hansmlauridsen
Date Posted: 20 Feb 2020 at 18:51
Hej

Det vil jeg nu bestemt heller ikke bede dig om! Troede blot svaret var ret simpel, igen bliver mine evner dog groft overhalet.
Måske jeg bare skal holde mig til Jord og beton..
Vinen får du dog alligevel for svaret ved lejlighed👍🏽

Mvh Hans

-------------
Jeg er og bliver en meget forvirret mand med 1000 ideer i hovedet og knap så mange på tegnebrættet


Posted By: USXX
Date Posted: 21 Feb 2020 at 08:15
Jeg synes, du skal fortsætte med at lave (og lade dig begejstre af) højttalere Smile

Du kan jo slæbe en højttaler med herud på et tidspunkt - så kan vi lave en kontrolmåling af porten.


Posted By: Hansmlauridsen
Date Posted: 21 Feb 2020 at 09:00
Hej

Det lyder som en aftale.

Dog vil jeg “spitze” dem helt op med kabling, terminaler, fødder og internt dæmpning. For de fortjener virkeligt det bedste!!

Har lyttet et par dage på dem og de er ubetinget den bedste højtaler i 2,5vejs med 6” enheder jeg har hørt. Selv på trods af det med afstanden til bagvæggen. Hvilket jo mere er mit lokales fejl en højtaleren.

Er dog i tanke om at mange vil bruge dem i et for svagt hi-fi setup pga den billige pris på højtalerne. Der hvor jeg hentede dem spillede de ikke super godt, hvilket også var grunden til at jeg fik dem til 10k(billigt!!)

Her hos mig på et større AVM setup er de utrolige gode, og slår mine Monitor Audio Gold300g5 med banelængder. Bassen er selvfølgelig kraftigere og går dybere på de store Monitor Audio.

Når de er helt opgraderet tager jeg dem med ud. Måske de endog måler anderledes med alle dimserne. Beholder delefiltrets værdier, blot bedre komponenter.

Fødderne har jeg lavet. Ren Aluminium med Isoacoustics Gaia.!

Mvh

-------------
Jeg er og bliver en meget forvirret mand med 1000 ideer i hovedet og knap så mange på tegnebrættet


Posted By: Hansmlauridsen
Date Posted: 21 Feb 2020 at 09:12
Hej

Jeg syntes ikke den originale hvide bundplade gør noget godt for hverken designet eller lyden. Og ja, der er ret stor forskel på lyden!!









Mvh Hans

-------------
Jeg er og bliver en meget forvirret mand med 1000 ideer i hovedet og knap så mange på tegnebrættet


Posted By: Hansmlauridsen
Date Posted: 24 Feb 2020 at 09:41
Hej

Jeg har oprettet en ny tråd i DIY sektionen som jeg henviser til.

Mvh Hans

-------------
Jeg er og bliver en meget forvirret mand med 1000 ideer i hovedet og knap så mange på tegnebrættet



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com