Det har i hvert fald virket for mig de gange jeg har beregnet slavekabinetter.. der findes hjemmesider som har beregnere, der kan fortælle hvor stor en vægt der skal på for en given resonansfrekvens :) 

Det er ofte en ganske udmærket metode, omend der er forskel på de to systemer, så det er ikke 100% optimalt men et fint udgangspunkt for trimning. Der findes online beregnere til slavesystemer, så hvorfor ikke bare gøre det "rigtigt"!?. 

På SB Acoustics hjemmeside er der under Tech. Notes et skriv om at lægge masse på en passiv enhed .

Det er sådan set korrekt, for problemet er, at man med små kabinetter (eller rettere med enheder, der kræver små kabinetter) ofte ikke kan få plads til en port med tilstrækkelig stor diameter (porten bliver for lang). Man kan så integrere en slotted port i stedet, men det øger jo også størrelsen på kabinettet - så skal det være kompakt, så er slavesystemet en mulig løsning (afh. af driverens parametre).

Mmp = (rho*c^2*Sp^2*Cmp + Vk)/(4*pi^2*fsys^2*Cmp*Vk)

rho er densiteten for atmosfærisk (tør) luft. Ved stuetemperatur (21 °C) og 1 atm. tryk er rho=1.2 kg/m^3

c er lydens hastighed. Ved stuetemperatur er c=343.8 m/s

Cmp er eftergivenheden for den passive enhed (svarende til Cms for den aktive enhed) [m/N]

Sp er det effektive membranareal for den passive enhed [m^2]

Vk er det effektive kabinetvolumen [m^3]

fsys er tuningsfrekvensen [Hz]

Sp' = Sp*N

Cmp' = Cmp/N

N er antallet af identiske passive enheder.

Cmp = Vap/(rho*c^2*Sp^2)

, hvor Vap er det ækvivalente volumen [m^3] for den passive enhed (svarende til Vas).

Cmp = 1/(Mmp0*(2*pi*fp)^2)

, hvor Mmp0 [kg] er den i databladet angivne bevægelige masse for den passive enhed (dvs. massen før der lægges ekstra på for at komme op på Mmp), og fp er resonansfrekvensen [Hz] i fri luft for den passive enhed før tillægsmasse.

Nå, det var vist det!

Mmp = rho*c^2*Sp^2*(Vk+Vap)/((2*pi*fsys)^2*Vk*Vap)

Den/de passive enhed(er) bør have et (samlet) membranareal, der er ca. det dobbelte at den aktive enheds membranareal - ellers går den/de let i begrænsning med forringet dynamik til følge. Hvis man bruger én større passiv enhed, kan man nok klare sig med halvanden gange membranarealet, hvis bare slaglængden er tilsvarende større end den aktive enheds. 

Tak Ulrik!

Mmp = rho*c^2*Sp^2/((2*pi*fsys)^2*Vk)

Velbekomme!

Det skyldes, at systemet har tre resonanser (og hver resonans er et 2. ordens svingende system):

1) Den aktive enheds resonans i fri luft, fs

2) Den passive enheds resonans i fri luft, fp

3) Tuningsresonansen, som er resonansen mellem den bevægelige masse af den passive enhed og den samlede/koblede eftergivenhed af den passive enhed og luftfjederen i kabinettet, fsys

Betyder det så at vi skal stræbe efter at bruge slaver med høj compliance? Og lavt mekanisk tab?

Jeg er virkelig blevet meget klogere af denne tråd, Ulrik! (men det var osse nemt )

I princippet, ja. Det muliggør potentielt bedre pulsrespons, da den passive enheds egenresonans rykkes ned. Derved får man også marginalt mere output i bunden for den samme tuning (omend det i praksis nok er uden særlig betydning). Kravet til masse på slaven falder dog kun relativt lidt, når ophænget gøres blødere, så man skal også passe på, at det ikke bliver for slasket. Man skal jo gerne bevare dynamisk stabilitet og kontrol over den svingende masse.

Jeg har ikke simuleret gruppeløbetid, så den må lige vente til mandag, men jeg har da step-respons her (og den er så igen lidt pænere for det tilsvarende basreflekssystem - ikke vist her).

Nu har jeg jo bare valgt samme volumen og tuningsfrekvens for nemheds skyld. Den optimale tuning vil (teoretisk set) være en lille smule forskellig i de enkelte tilfælde og også lidt forskellig fra den optimale basreflekstuning (men det er ikke meget). Hvad, der er endnu vigtigere, er, at disse kurver intet fortæller om den dynamiske opførsel ved storsignal, så det skal man lige have in mente.

Ja!