Print Page | Close Window

2-vejs med 8" og waveguide

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Mit DIY projekt
Forum Discription: Her kan du vise dit projekt frem og få konstruktiv kritik samt se andres projekter.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1965
Printed Date: 27 Sep 2021 at 06:24
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: 2-vejs med 8" og waveguide
Posted By: USXX
Subject: 2-vejs med 8" og waveguide
Date Posted: 14 Sep 2018 at 15:36
Jeg går så småt i gang med en lille konstruktion. Det bliver en 2-vejs med SB20PFC30-4 og en SB29BAC i waveguide (den måler virkelig godt i en stor waveguide - til forskel fra ringstråleren og den store soft-dome). Den valgte 8" leverer ufatteligt meget for pengene, og den kan lave "kick". Jeg tror, det kan blive en fed og sjov højttaler.



Replies:
Posted By: Mik112
Date Posted: 14 Sep 2018 at 18:37
SB20PFC30-4 og -8 har jeg søgt under ksb i 1½ år, desværre uden held. Ved du hvor de kan købes i dk?
Mvh/Mik112


Posted By: USXX
Date Posted: 14 Sep 2018 at 18:41
SB20PFC30-8 er ekstremt populær, og vi er desværre i restordre - så snart vi har lager, ryger de. Derimod har vi p.t. lager af 4 ohm varianten.


Posted By: USXX
Date Posted: 14 Sep 2018 at 18:42
Vi har i øjeblikket ikke en forhandler i DK, men det kommer. I mellemtiden må du handle i et andet EU land.


Posted By: Mik112
Date Posted: 14 Sep 2018 at 18:56
Ok, tak for svar. 

Umiddelbart, iflg. datablad, performer den ret vildt til prisen, og kan sikkert erstatte en del udgået Vifa, Seas og ScanSpeak enheder Wink


Posted By: bknielsen
Date Posted: 14 Sep 2018 at 20:41
Det glæder jeg mig til Ulrik. Du har før nævnt at I havde gang i en waveguide. Tror du den til SB29BAC er en der bliver tilgængelig hos distributørerne, eller er det en du har lavet som et forsøg?


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: USXX
Date Posted: 14 Sep 2018 at 20:53
Waveguiden bliver næppe til et fysisk produkt, men det er tænkeligt, at vi gør den tilgængelig på anden vis.


Posted By: JAV
Date Posted: 14 Sep 2018 at 22:29
Originally posted by USXX

Jeg går så småt i gang med en lille konstruktion. Det bliver en 2-vejs med SB20PFC30-4 og en SB29BAC i waveguide (den måler virkelig godt i en stor waveguide - til forskel fra ringstråleren og den store soft-dome). Den valgte 8" leverer ufatteligt meget for pengene, og den kan lave "kick". Jeg tror, det kan blive en fed og sjov højttaler.
Er membrandiameteren + ophæng ikke den sammen som i de øvrige "SB29" diskanter? Hvad tunes højttaleren til?


Posted By: USXX
Date Posted: 15 Sep 2018 at 10:32
Jo, alle SB29 er samme størrelse, men den flade (og hårde) beryllium-dome kobler bare betydeligt bedre til waveguiden. Den har perfekt kontrolleret spredning op til 15 kHz uden nogen slinger i valsen. Jeg er slet ikke begyndt at regne på højttaleren endnu. Jeg traf en rask beslutning i går om at bygge den - det er en højttaler, jeg bare må prøve at lave. Det bliver en lidt større 2-vejs (dog ikke gulvstående - men det kunne man nu godt) - måske med frontmonteret port. Der skal laves en lav sokkel/stander til den.


Posted By: Digital_thor
Date Posted: 15 Sep 2018 at 10:37
Men SB29RDAC har jo også glimrende specs. Den dykker god nok helt ude  i 60 grader ved omkring 13K - men skulle det betyde noget i praksis?

Edit - jeg mente:

SB26ADC-C000-4



Posted By: USXX
Date Posted: 15 Sep 2018 at 16:55
Ja, SB26ADC er fremragende (derfor også brugt i begge skrammel-højttalerne) - men beryllium-domen (her i den "billige" SB29BAC-udgave) er skræmmende god. Den er relativt dyr, men der spares jo til gengæld penge på bassen. Jeg kan også lige nævne, at der var en rest birkefiner til overs fra de store 3-vejs. Det rækker til to bafler og fire tværstivere i kabinettet (med praktisk talt intet spild) Smile


Posted By: JAV
Date Posted: 16 Sep 2018 at 21:03
Originally posted by USXX

Jo, alle SB29 er samme størrelse, men den flade (og hårde) beryllium-dome kobler bare betydeligt bedre til waveguiden. Den har perfekt kontrolleret spredning op til 15 kHz uden nogen slinger i valsen. Jeg er slet ikke begyndt at regne på højttaleren endnu. Jeg traf en rask beslutning i går om at bygge den - det er en højttaler, jeg bare må prøve at lave. Det bliver en lidt større 2-vejs (dog ikke gulvstående - men det kunne man nu godt) - måske med frontmonteret port. Der skal laves en lav sokkel/stander til den.
Okay, fedt. Der er også noget frækt ved de lidt større standerhøjttalere. Også lækkert med den fine følsomhed på mid/bassen. Det bliver spændende at følge.


Posted By: USXX
Date Posted: 17 Sep 2018 at 14:08
M.h.t. tuning; den kommer i små 35 liter og tunes lidt under 40 Hz. Det bliver en frontmonteret Ø70 mm port.


Posted By: Roky
Date Posted: 17 Sep 2018 at 15:29
Spændende at følge med i! 

Har du allerede nu en idé til delefrekvens? 


Posted By: USXX
Date Posted: 17 Sep 2018 at 15:44
Det ender nok i omegnen af 2 kHz. Det er ikke noget, jeg lægger mig fast på fra starten - delefrekvensen finder selv sin vej.


Posted By: Roky
Date Posted: 17 Sep 2018 at 15:46
Thumbs Up


Posted By: USXX
Date Posted: 20 Sep 2018 at 10:21
Nå, det ender alligevel med en Lilly-model - porten kommer bagpå. Den rest birkefiner, jeg har tilovers, rækker ellers ikke til to tilstrækkeligt høje bafler (og bruges skal det, for enhver form for spild er mig inderligt imod). Desuden kan jeg på den måde også placere porten i den rette højde i kabinettet m.h.t. excitation af piberesonanser, og endelig bliver højttaleren mere æstetisk - så må jeg leve med en fasefejl på 15° ved tuningsfrekvensen (men det er jo gået godt så mange gange før). Det er også en stor port - Ø70 mm indvendig med Ø120 mm flare. Ydermålene på kassen bliver (HxBxD) 50x25x38 cm.


Posted By: Digital_thor
Date Posted: 29 Sep 2018 at 10:56
Er der forskel på disse modeller - ud over at den fra Solen ikke har noget gitter:
http://solen.ca/fr/produits/haut-parleurs/haut-parleurs-residentiels/haut-parleurs-daigus/sb29bac-c000-4/ - http://solen.ca/fr/produits/haut-parleurs/haut-parleurs-residentiels/haut-parleurs-daigus/sb29bac-c000-4/
http://www.madisoundspeakerstore.com/beryllium-dome-tweeters/sb-acoustics-sb29bac-c000-4-29mm-beryllium-dome-tweeter-w/grille/ - http://www.madisoundspeakerstore.com/beryllium-dome-tweeters/sb-acoustics-sb29bac-c000-4-29mm-beryllium-dome-tweeter-w/grille/

Ja - og ca 400kr biligere pr styk.


Posted By: USXX
Date Posted: 29 Sep 2018 at 11:57
Der findes kun én SB29BAC (-C000-4), og den er med gitter. Jeg tror, Solen's billede er af en tidlig prototype - det er i hvert fald ikke en, vi laver.


Posted By: USXX
Date Posted: 29 Sep 2018 at 12:01
Jeg får med dagens kurser en prisforskel på ca. 325 kr. Der er forskel på Canadiske dollar og US dollar Wink


Posted By: USXX
Date Posted: 26 Okt 2018 at 14:39
Uden kommentarer...




Posted By: Roky
Date Posted: 26 Okt 2018 at 15:09
Det billede skriger altså på en før- og eftermålingTongue Please!!!!


Posted By: USXX
Date Posted: 26 Okt 2018 at 15:13
Jeg glemte at gemme før-målingen, så det er for sent - det plejer at virke. Der er dog ingen garanti, for her angriber jeg alene 2. bøjnings-mode, og det har jeg ikke prøvet før.


Posted By: Roky
Date Posted: 26 Okt 2018 at 15:17
Øv, men måske så "bare" en måling af hvordan frekvensgangen ser ud nu? 


Posted By: USXX
Date Posted: 26 Okt 2018 at 15:21
Limen skal lige tørre (så bliver den i øvrigt helt transparent) - det tager et døgns tid.


Posted By: USXX
Date Posted: 29 Okt 2018 at 10:20
Sådan ser de ud, når limen er tør:



De to enheder måler fuldstændig ens (det gjorde de nu også før, men det er altid spændende at se resultatet/variationen efter sådan en manuel operation). Limningen gør også præcis det, den var tænkt til. Det er bevidst, at jeg ikke viser en måling her - det kan diskuteres til julefrokosten (hvor der dog ikke bliver spillet på højttalerne, for de bliver slet ikke klar).


Posted By: USXX
Date Posted: 29 Okt 2018 at 13:38
Jeg kan lige tilføje, at massedæmpning, som det her er, er meget effektivt. Det er dog ret kritisk, at man får lagt massen (her ca. 0,6 g i tør tilstand) på den helt rigtige diameter. Det er heldigvis let at simulere meget præcist, når man kender geometrien (uafhængigt af materialeparametre).


Posted By: Frost
Date Posted: 30 Okt 2018 at 13:37
Det er altså et spændende projekt Ulrik!. Du har slet ikke ambitioner om at få dem, bare delvist, færdige til julefrokosten? 




Posted By: USXX
Date Posted: 30 Okt 2018 at 13:42
Originally posted by Frost

Det er altså et spændende projekt Ulrik!. Du har slet ikke ambitioner om at få dem, bare delvist, færdige til julefrokosten? 

Jeg når ikke at få waveguides inden. Jeg når måske at bygge kabinetter. Det kunne da være fedt at have dem med, men jeg vil ikke haste for at nå det (der er andre højttalere, jeg er nødt til at prioritere højere) - og der kommer en julefrokost igen til næste når (og hvem ved, måske et sommerarrangement indimellem), så I skal nok få dem hørt.


Posted By: Roky
Date Posted: 11 Jan 2019 at 11:55
Hej Ulrik, 

Jeg glemte helt at spørge ind til dem til Julefrokosten. 

Er du nået længere med dem ? 


Posted By: USXX
Date Posted: 11 Jan 2019 at 12:57
Originally posted by Roky

Hej Ulrik, 

Jeg glemte helt at spørge ind til dem til Julefrokosten. 

Er du nået længere med dem ? 

Ikke endnu. Det kommer helt sikkert, men det er ikke noget, jeg har travlt med.


Posted By: Roky
Date Posted: 11 Jan 2019 at 14:09
Bare i orden. Og tillykke med dagenThumbs Up


Posted By: USXX
Date Posted: 11 Jan 2019 at 14:45
Tak!


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 22 Nov 2019 at 20:49
Er du kommet videre med denne spændende konstruktion?

Kunne det tænkes, at den kunne komme med til julefrokosten i januar?



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com