Print Page | Close Window

Ny spændende SB satori coax

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Forberedelser og spørgsmål
Forum Discription: Her kan du diskutere forberedende emner samt stille spørgsmål af ENHVER karakter. Et åbent forum hvor især nybegyndere kan starte og blive guidet med mindre konkrete specificeret emner.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1948
Printed Date: 26 Apr 2024 at 00:29
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Ny spændende SB satori coax
Posted By: phn2
Subject: Ny spændende SB satori coax
Date Posted: 23 Maj 2018 at 08:22
Sb enheder er jo generelt top value for money, men den nye coax enhed undrer mig lidt; diskant delen er 88db og bassen 94 db følsomhed. Hvordan kan det være; Ulrik?



Replies:
Posted By: USXX
Date Posted: 23 Maj 2018 at 09:11
Du skal nok snarere kigge på power-respons end på frekvensgang og spændingsfølsomhed med sådan en enhed. Tweeteren er reelt en SB26STCN (blot uden front og med et andet bagkammer - men systemet er det samme), så det samlede akustiske output er det samme, men direktiviteten er en anden.

Desuden vil bassen jo se et baffelstep, og kompenseres der herfor, passer pengene bedre.

Anyhow, du har en pointe, og andre har også kommenteret det (og fået et lignende svar). Enheden startede med at have en længere (og dermed tungere) spole - samme spole som på MW19P-4. Vi ændrede imidlertid kantophænget til et fladt korrugeret gazeophæng for at undgå den kraftige diffraktion fra vulsten på det traditionelle gummiophæng (dette er langt den væsentligste årsag til problemer med udstråling fra diskanten ved højere frekvenser - selv om man måske intuitivt skulle tro, at det var overgangen inde ved bassens svingspole/membranhals). Det nye kantophæng har ikke helt den samme slaglængde som gummiophænget, hvorfor spolens viklehøjde er reduceret. Tillige vejer gazeophænget noget mindre end gummiophænget. Alt i alt har det øget følsomheden noget på bassen, så det er muligt, at vi vælger at øge modstanden i svingspolen for at trække den lidt ned.


Posted By: phn2
Date Posted: 23 Maj 2018 at 09:14
6db forskel virker jo som meget...ender det så nærmere diskantens følsomhed, måske 90db eller hur?



Posted By: USXX
Date Posted: 23 Maj 2018 at 09:37
De 88 dB siger jo ikke rigtig noget - det er et tilnærmet gennemsnit over frekvensområdet. Ved 3 kHz ligger diskanten on-axis på 94 dB og 30° off-axis er den på 92 dB. Ved 15 kHz er tallene henholdsvis 92,5 dB og 90 dB - herimellem er der så en dal. Med diskanten siddende i sådan et miljø, giver et enkelt tal for følsomhed ikke så meget mening - kig på kurverne i stedet. I mellemtiden vil jeg simulere/måle power-respons og se, om vi skal trække bassen lidt ned (men husk nu baffelstep).


Posted By: USXX
Date Posted: 23 Maj 2018 at 09:53
I øvrigt; denne enhed bør assisteres af en bas/subwoofer i den aller nederste bund p.g.a. den begrænsede slaglængde. Coax-enheden går fint til 70-80 Hz med god dynamik.


Posted By: Fasen
Date Posted: 23 Maj 2018 at 10:52
Tænker denne enhed kunne være perfekt til et high-end point source surround setup? Der vil den netop blive assisteret af subwoofer(e). Vil den egne sig til et lukket kabinet?

-------------
Belles Soloist 3
Micromega PW-250 poweramp
Sonos Connect
REGA DAC
Tannoy DMT 10MKII
2x15" Peerless SLS subs.


Posted By: USXX
Date Posted: 23 Maj 2018 at 12:03
Det kunne helt sikkert godt være en mulighed. Lukket kabinet vil være fint - men lav det nu ikke for lille (lad være med fx at sigte efter Butterworth-afstemning), for så kommer lyden bare ikke fri (man hører det igen og igen på mellemtoner i små lukkede kabinetter - af hensyn til mellemtonen skal et lukket kabinet bare være så stort, som du har plads til). Hvis man derimod blot bruger lukket til bas, kan man afstemme det på traditionet vis (og lukket til bas kan være fremragende).


Posted By: Fasen
Date Posted: 23 Maj 2018 at 12:23
Super, tak for svaret. :-)

-------------
Belles Soloist 3
Micromega PW-250 poweramp
Sonos Connect
REGA DAC
Tannoy DMT 10MKII
2x15" Peerless SLS subs.


Posted By: Roky
Date Posted: 23 Maj 2018 at 12:31
phn2: Ang baffelstep.

Jeg plejer at bruge den her grundformel til beregning af beffelstep  115/bredden af baflen i meter. 
Dvs en baffel med bredde på 20 cm 115/0.20 = 575 Hz. 

Omkring den frekvens optræder et gradvist fald i niveau - Hvis højttaleren står nogenlunde fri fra bagvæg. Jeg plejer at kompensere 4-5 dB. Dvs det kommer til at se nogenlunde sådan her ud:








Posted By: Kong Gulerod
Date Posted: 02 Jun 2018 at 12:58
Ser spændende ud :) 

Er der nogen information om hvornår den kommer i handlen?


Posted By: Busk
Date Posted: 03 Jun 2018 at 14:25
Originally posted by phn2

6db forskel virker jo som meget...ender det så nærmere diskantens følsomhed, måske 90db eller hur?

Du mister teoretisk 6db ved baffle steppet, i virkeligheden når den kommer ind i en stue er det tættere på 4dB (alt efter rummet), så i bog ser det rigtigt fint ud og nemmere at arbejde med på den måde.

-------------
Intet erstatter membranareal og bas skal ha plads.
Og effekt er noget man skal have rigeligt af.



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com