Print Page | Close Window

Ekta Grande test-kabinet

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Kabinet konstruktion
Forum Discription: Her kan stilles spørgsmål omkring opbygning af kabinetter, alt fra afstivere til design.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1788
Printed Date: 18 Dec 2017 at 02:27
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Ekta Grande test-kabinet
Posted By: LektorBlomme
Subject: Ekta Grande test-kabinet
Date Posted: 31 Jul 2016 at 10:32
Hejsa

Jeg er i gang med at lave test-kabinetter til mine Ekta Grande, da jeg vil eksperimentere lidt med volumen.

kammeret til 12m har jeg ikke planer om at eksperimentere med, men jeg kan ikke helt finde ud af hvor stort det skal være. På Troels' hjemmeside, ser det ud til at han gerne vil give 1,5 liter til 12m, men det fremgår ikke af tegningerne til Ekta Grande. Som jeg har fulgt tegningerne indtil nu, vil jeg lande på 2 liter - er det for meget?

Er der en ideel kabinetvolumen til 12m i et lukket kabinet?





Replies:
Posted By: felsby
Date Posted: 01 Aug 2016 at 09:41
Jeg har kopi af en meget grundig artikel fra Speaker Builder, hvor de testede alle mulige faconer og dæmpningsmetoder til mellemtonekabinetter. 

Konklusionen vdr. kassens design var: En mellemtone kan ikke sidde i et for stort kabinet. Faconen betyder intet. Med 2 l får du et Qb på ca. 0.5 - jeg synes det lyder fint, men personligt ville jeg heller ikke gå længere ned.


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 01 Aug 2016 at 11:55
Der er en anden bruger her inde, som gjorde sig nogle erfaringer med 12M i et lille lukket kabinet tilbage i 2009.
Jeg vil anbefale, at du læser det, inden du designer dit mellemtone kammer:
http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=201&KW=12M&PN=6&title=delefilterudvikling-til-swulps-3-vejs - http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=201&KW=12M&PN=6&title=delefilterudvikling-til-swulps-3-vejs
Diskutionen omkring kabinet volumen startede d. 6. dec 2009.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 01 Aug 2016 at 14:37
1000 tak for jeres feedback - meget brugbart.

Jeg synes nok jeg havde set flere emner på dette forum med netop 12m, men kunne ikke finde dem.

Det korte af det lange er så: 
1) jo større jo bedre (inden for rimelighed), og den primære årsag til at de som regel er små, er et kompromis i designet.
2) En port kan være en fordel - evt. aperiodisk. Troels Gravesen har selv brugt aperiodisk (stoppede porte) tunet mellemtonekamre i mange af sine seneste konstruktioner. Jeg har kigget nærmere på TGs Ill-5, hvor han bruger 12mu (som er noget anderledes end 12m, men ca. samme størrelse) i et kab. på godt 3 liter, hvor han også ville eksperimentere med en stoppet port - han har dog ikke skrevet om sine erfaringer.

Når nu, det er et test-kabinet jeg er ved at lave, så vil jeg da prøve mig lidt frem med mellemtonekammeret også. Det er ikke for sent at lave ændringer til mellemtonekammeret. Så skal jeg bare have købt en port mere. Jeg tænker at størrelsen ikke betyder meget, når jeg deler ved 1kh - eller har jeg misset noget?


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 03 Aug 2016 at 20:22
Et lidt mærkeligt spørgsmål måske:

Hvis jeg skal have en port i mellemtonekammeret, kan jeg så - uden problemer - montere den i siden?

Ellers har jeg lidt svært ved at finde en passende port, der kan gå fra mellem-kammeret til bagsiden (+220 mm). Udseende spiller ingen rolle, da det er et testkabinet.


Posted By: felsby
Date Posted: 03 Aug 2016 at 20:36
Sagtens, men det er at tillægge mellemtoneporten for stor betydning - hvis bare kammeret er stort nok. Wink


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 03 Aug 2016 at 20:56
okay, nu skal jeg lige se om jeg kan forstå lidt af det Geek

jeg havde tænkt mig at ramme ca. 3 liter, men kan nok godt lave det større, hvis jeg ændrer lidt mere på konstruktionen.
Egentlig er det meningen, at porten skal fyldes med dæmpemateriale, og fungere som en akustisk ventil ... og så kan jeg jo eksperimentere med mængden af dæmpning - fra helt lukket til helt åben. 
Jeg kommer jo til at dele ved 1kh, så det giver vel ingen mening at tænke på tunings-frekvens, og dermed størrelsen på porten, eller tager jeg fejl?


Posted By: felsby
Date Posted: 03 Aug 2016 at 21:10
jeps, portens tuning er hip som hap. Du kan jo teste lukket/åben port i testkabinettet og så droppe den i den færdige model (tror jeg....)


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 03 Aug 2016 at 21:51
Jeg tror det er den vej jeg går - tak for hjælpen

Skal jeg prøve at lave mellem-kammeret større, eller er 3 liter rigeligt?


Posted By: felsby
Date Posted: 04 Aug 2016 at 08:38
Jeg tror 3 l er fint - så bliver fb 100 Hz og Qb 0,44. 

Hvilke delefrekvenser bruger du?


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 04 Aug 2016 at 10:09
super - tak.

Jeg holder mig til Troels Gravesens filter, hvor der deles ved 900 og 3200 hz


Posted By: USXX
Date Posted: 04 Aug 2016 at 19:14
Lige en kommentar vedr. 12M'eren. Det er afgørende vigtigt for at få det optimale ud af denne enhed, at den er ekstremt åben på bagsiden - et cylindrisk hul i en tyk baffel er no go. Som udvikler har jeg leget en del med denne enhed. Affasningen på bagsiden bør være så flad som muligt og gå helt op til kanten. 


Posted By: Digital_thor
Date Posted: 04 Aug 2016 at 21:02
Enig med Felsby, som så venligt har sendt mig den omtalte artikel om mellemtonekamre. Jeg har selv givet min 5" accuton 5-6 liter. Og både lyd og målinger kan ikke påvise problemer med den beslutning. Men jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke har lavet andre kabinetter for at undersøge sagen nærmere. Det er min mellembas og subbas der skal eksperimenteres med næste gang Big smile


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 04 Aug 2016 at 21:33
Jeg bliver klogere hver gang nogen skriver her - tak Smile

USSX: Jeg skal nok huske at affase så meget som muligt. Findes der i øvrigt noget som et optimalt kabinet til denne enhed?


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 17 Okt 2016 at 21:57
Nu har test-kabinetterne spillet et par måneder, og der lyttes fortsat intensivt.

Jeg har desværre lidt svært ved at uploade billeder, men det er jo også bare prøveklude, så kønne er de ikke.

De spiller dog rigtig godt, og efter kort tid var jeg ikke i tvivl, om at de her har potentiale til at blive længe.
Ret hurtigt fik jeg puttet 5 liter sand i hver og kort tid efter det "foret" basporten med filt. Nu passer basniveauet ret godt med mit rum - og ikke mindst mine ører. Der er stadig noget hævet/fremtonet bas, men det passer ret godt til meget af det musik jeg hører - i mine ører(!)

Jeg har et par 5 liter sandsække mere, men jeg kan ikke rigtigt få dem ind i kasserne, selvom der teoretisk skulle være plads i de huller jeg har lavet Ermm

Næste skridt bliver at prøve med porte/ventiler til mellemtonekamrene.

Jeg tror jeg ender med 55 liter i det endelige kabinetter, og så overvejer jeg muligheden for at justere med lidt sand på de endelige kabinetter også - det er nu rart med lidt fleksibilitet.


Posted By: Hylle
Date Posted: 18 Okt 2016 at 08:20
En nem måde at reducere kabinet volume er, at fylde en 1,5 eller 2 liter plastik sodavandsflaske med tørsand eller måske enda vand og stille dem ind i kabinettet.



Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 18 Okt 2016 at 15:57
Det er en rigtig god ide!

Jeg har brugt poser indtil videre, da jeg tænkte at de er mere fleksible, men en flaske er da meget nemmere at håndtere. 

tak for tippet


Posted By: Allan_s
Date Posted: 04 Jan 2017 at 17:02
hvis du stadigt mangler porte i en skæv størrelse/længde, så er der jo altid el-rør som disse:
http://www.harald-nyborg.dk/p5935/installationsroer-5-8-2-m - http://www.harald-nyborg.dk/p5935/installationsroer-5-8-2-m
de få'es fra 16mm og op til nogen-og 50mm, gods tykkelse er lidt forskellig, men ligger omkring 1,5mm


-------------
________________________
MVH Allan Ø


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 08 Mar 2017 at 21:21
Jeg er ved at arbejde på designet af de endelige kabinetter, så nu løber en masse tal, tanker og andre ideer rundt i hovedet på mig...

Jeg kom til at tænke på, om ikke der er et let tilgængeligt program, hvor jeg kan simulere en frekvensgang for basserne i hhv. 60, 55, 50 og 45 liter kabinet?
Jeg ved ikke om Speaker Pro kan, jeg kan i hvert fald ikke Confused


Posted By: Allan_s
Date Posted: 08 Mar 2017 at 22:15
hva med WinISD? bare sørg for at finde en af de nye versioner... 

Og BTW så håber jeg der kommer nogen billeder når det endelige byggeri går i gang :-D


-------------
________________________
MVH Allan Ø


Posted By: USXX
Date Posted: 09 Mar 2017 at 08:16
Originally posted by LektorBlomme

Jeg er ved at arbejde på designet af de endelige kabinetter, så nu løber en masse tal, tanker og andre ideer rundt i hovedet på mig...

Jeg kom til at tænke på, om ikke der er et let tilgængeligt program, hvor jeg kan simulere en frekvensgang for basserne i hhv. 60, 55, 50 og 45 liter kabinet?
Jeg ved ikke om Speaker Pro kan, jeg kan i hvert fald ikke Confused

Der er da helt ligetil i Speakerbuilder Pro...


Posted By: USXX
Date Posted: 09 Mar 2017 at 08:19
Hvis det er fordi, du gerne vil se kurverne på skærmen samtidig, så er Speakerbuilder Pro ikke egnet. Her vil jeg (endnu engang) anbefale LTspice, som er en super god og gratis kredsløbssimulator. Det kræver ganske vist kendskab til ækvivalentdiagrammer for højttalere, men det er hurtigt lært, og jeg har tilbudt at holde en workshop for interesserede, hvis nogen vil stable det på benene.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 09 Mar 2017 at 10:37
Jeg kunne godt tænke mig noget dejligt pædagogisk - netop med kurver på skærmen.
Så er jeg i øvrigt en ged til at sætte mig ind i nye programmer. Jeg har allerede fået en del flere grå hår af Sketchup, og det er (også), så vidt jeg kan vurdere, et ret overskueligt program for andre end mig.

Jeg skal nok gøre hvad jeg kan, for at poste en masse billeder Smile

I øvrigt er jeg potentiel deltager til enhver form for workshop angående højttalerbyg Hug


Posted By: felsby
Date Posted: 11 Mar 2017 at 18:21
Kurver er nemme på www.linearteam.dk


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 12 Mar 2017 at 13:16
Så fandt jeg ud af Speakerbuilder Pro - det er jo ikke svært Embarrassed

Jeg har også fået lavet nogle tegninger i Sketchup.
Jeg har lavet en model af hvert stykke mdf, som jeg forhåbentlig kan få cnc-fræset. De er her sat sammen til at illustrere udseendet. Det er kun den "rå kerne" i mdf. Det er planen at der skal 4mm birke-X på siderne og toppen, og bagpå skal der bare være en 21mm birke-X plade. Fronten har jeg ikke helt besluttet materialet til, men de er tegnet - helt efter de oprindelige mål.

Nogle kommentarer til valg af kabinet afstivninger eller andet?

Mellemtonekammeret er på godt 3 liter, og der er mulighed for at føre en port dertil fra bagsiden. Siderne bliver 15mm tykke + 4mm birk. Er det nok?




Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 16 Mar 2017 at 19:54
Er der nogen der har erfaring med at få Sketchup-tegninger over til CNC-fræsning?

Jeg har lidt problemer med at lave arbejds-duelige filer(!)


Posted By: felsby
Date Posted: 16 Mar 2017 at 20:05
Kabinettet ser fint ud, og vægtykkelsen er helt tilpas. Men jeg ville lave nogle flere snit med stivere i baskammeret, det stjæler ikke meget volumen.
Port til en 12M i 3 l er unødvendigt, den har masser af plads - men husk affasning af frontpladen!

Et så omfattende kabinetprojekt ville jeg starte med et hastigt sammenflikket mockup-kabinet for at få basafstemningen i skabet - bare 1 stk.


Posted By: felsby
Date Posted: 16 Mar 2017 at 20:08
http://www.eventusaudio.com/EA/nebula.html - Her er lidt inspiration til forpladen.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 16 Mar 2017 at 21:35
mange tak for feedback. Jeg vil prøve at få plads til flere afstivninger.

Mockup-kabinettet spiller for fulde drøn, og har gjort det i 6-7 måneder efterhånden. Jeg er derfor ved at have en ret god ide om hvilken volumen-afstemning jeg lander på. Jeg har dog ikke fået eksperimenteret så meget med afstemning af mellemtonekammeret, og derfor er det især godt at høre om andres erfaring med denne enhed.


Posted By: felsby
Date Posted: 16 Mar 2017 at 21:48
Mellemtonekammeret skal bare være stort, det er det eneste der betyder noget. Måske en udluftningsport kan være til nytte, men nok kun til store enheder. De 3 l du har er fint, så skal der bare pyramideskum på væggene og lidt løstpakket uld eller MDM-3 i.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 24 Mar 2017 at 20:28
Jeg er nu blevet lidt klogere på hvor svært det er at lave tegninger, der kan bruges til CNC. 
Jeg skal vidst glemme alt om 5-akset CNC-fræsere, og alt hvad man kan, da det hurtigt bliver meget dyrt! 
Jeg er stadig meget hooked på translam, så derfor er plan B at lave store plader sat sammen fra side til side således:



Jeg er bla. inspireret af Humble Homemade Hifi Euridice:
http://www.humblehomemadehifi.com/library/Humble%20Homemade%20Hifi_CAD_Euridice.pdf

Fokus her er at undgå parallelle flader, samt undgå ensartet tykkelse på fladerne ud fra en ide om at undgå egenresonanser(!) 

Nogen kommentarer til optimeringer at denne tilgang? evt. nogle andre lignende konstruktioner der kan hentes inspiration i?

Jeg har selv tænkt at det kunne være fordelagtigt med flere tværstivere mellem de relativt store flader på siderne fx i form at runde stave sat i spænd.


Posted By: felsby
Date Posted: 24 Mar 2017 at 21:07
Det er en rigtig god ide.

Udskæringen bagtil er vel til delefilter, men hvad med den i bunden?

Hvis de to pukler bagest i baskammeret er for at få variation i vægtykkelse, kan mindre gøre det.

Ang. stivere skal der givetvis være nogen på tværs. Jeg vil foreslå dig at lade den midterste plade rumme mange flere stivere - lav den fx som en perforeret fuld plade med udskæring til basserne. Så kan tværstivere også monteres så de er i kontakt med den.

Det er en udbredt misforståelse at skrå flader gør at stående bølger ikke opstår. Det er desværre ikke rigtigt, de summerer bare over et lidt bredere spektrum, men med en trevejskonstruktion er problemerne i baskammeret begrænsede. Og i mellemtonekabinettet bruger man bare MDM-3.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 24 Mar 2017 at 21:27
Tak for oplysning om misforståelser, det er noteret. Og virkelig god ide med den perforerede midterplade - det vil jeg lige arbejde lidt på.

Udskæringen i bunden er også til delefilter, det er delt i to.

Det var også tænkt at de to pukler skulle bryde den direkte reflektion fra basserne, men du her sikkert ret i at mindre kan gøre det her.


Posted By: Hylle
Date Posted: 25 Mar 2017 at 10:14
Når nu du sigter så ultimativt som du gør med de her kabinetter så ville jeg personlig lave diskanten i sit eget volume som du gør med mellemtonen. Diskanter er aldrig helt tætte så bas-trykket vil påvirker diskanten en smule (dog ret lidt).
Man kunne også overveje at lade bas porten være en del af kabinet konstruktionen, men så bliver den rigtig svær at trimme på... Sikkert ikke at anbefale på prototype niveau, som to kabinetter vil være.


Posted By: felsby
Date Posted: 25 Mar 2017 at 15:07
Enig med Hylle, diskanten bør have sin egen lille rede.
Hvis man nu laver en slot-port i testkabinetterne bør den kunne overføres til translam konstruktionen.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 25 Mar 2017 at 22:11
Det havde jeg egentlig også overvejet med diskanten. Det er meningen at der kommer en almindelig front-baffel på, der er 30mm. Så skal der kun laves en lille udhulning i translam delen, for at give diskanten et lille seperat rum.

Slotport havde jeg ikke tænkt på - det kunne ellers passe godt, men jeg får lidt svært ved at lave dem i de nuværende testkabinetter.
Planen er at porten skal sidde i fronten, som jeg helst vil have i noget mørkt massivt træ.


Posted By: Roky
Date Posted: 27 Mar 2017 at 13:26
Originally posted by felsby

Enig med Hylle, diskanten bør have sin egen lille rede.

Kan man i virkeligheden høre forskel, om diskanten har sig eget kammer eller ej? 
(Forudsat at enheden i forvejen har sig eget kammer) 
  




Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 28 Mar 2017 at 00:23
hejsa

Så fik jeg lavet en let revideret udgave lige inden sengetid
 



Posted By: Hylle
Date Posted: 28 Mar 2017 at 09:10
Det ser godt ud! Roky jeg ved ikke om man kan høre diskanten sidder i sit eget kammer. Det har ikke noget at gøre med om diskanten har bagkamme på, der er oftest bevist lavet en utæthed i diskanterne, f.x mellem magnet system og frontplade. Scan speaks små neo illuminator diskante har enda et lille boret hul i bagkammeret. Den ønskede utæthed skyldes, ved luftfragt vil over/undertryk i omgivelsene gøre, at domen vil blive suget ind og blive deformeret, hvis kammeret er helt tæt. Men jeg havde en kontakt med en kunde i Sverige som kunne måle øget fovrængning på diskanten nå den sad i samme kabinet som woofeen, og han kom frem til det skyldes trykket i kabinettet fra wooferen.


Posted By: felsby
Date Posted: 28 Mar 2017 at 09:21
Det ser flot ud! Æstetisk ville jeg lave ydersiden af toppladen vandret - hvad siger du?


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 28 Mar 2017 at 09:59
Felsby;
Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med ydersiden af toppladen. Toppen er helt vandret - parallel med bunden, ligesom for- og bagside er parallelle. Måske er det ikke så tydeligt på billedet(?)

Hylle;
Det er rigtig interessant at høre om den slags praktisk erfaring, det er jo noget vi andre kan bruge!


Posted By: Roky
Date Posted: 28 Mar 2017 at 12:44
Hylle, 

Mange tak for svaret. Det var helt ny viden for mig. Nu bliver jeg nok nødt til fremover at designe kabinettet med et lukket kammer til diskanten Big smile 




Posted By: USXX
Date Posted: 28 Mar 2017 at 12:54
Originally posted by Hylle

Det ser godt ud! Roky jeg ved ikke om man kan høre diskanten sidder i sit eget kammer. Det har ikke noget at gøre med om diskanten har bagkamme på, der er oftest bevist lavet en utæthed i diskanterne, f.x mellem magnet system og frontplade. Scan speaks små neo illuminator diskante har enda et lille boret hul i bagkammeret. Den ønskede utæthed skyldes, ved luftfragt vil over/undertryk i omgivelsene gøre, at domen vil blive suget ind og blive deformeret, hvis kammeret er helt tæt. Men jeg havde en kontakt med en kunde i Sverige som kunne måle øget fovrængning på diskanten nå den sad i samme kabinet som woofeen, og han kom frem til det skyldes trykket i kabinettet fra wooferen.

Vil det sige, at ham svenskeren havde bassen kørende, da han målte forvrængning på diskanten?!?

Den tilsigtede utæthed, man laver i diskanter, er (hvis den er korrekt udført - og det er den IKKE med et boret hul, der giver en tydelig Helmholtz-resonans.) ekstremt lavfrekvent - vi taler ren sivning. Det er langt under en frekvens, som nogen bas kan modulere. Jeg tror, man skal lede efter andre forklaringer.


Posted By: felsby
Date Posted: 28 Mar 2017 at 15:12
Originally posted by LektorBlomme

Felsby;
Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med ydersiden af toppladen. Toppen er helt vandret - parallel med bunden, ligesom for- og bagside er parallelle. Måske er det ikke så tydeligt på billedet(?)

Klebager, det så bare på det seneste billede ud som om toppen hældte let bagover :-)


Posted By: Hylle
Date Posted: 28 Mar 2017 at 19:51
Jeg vil ikke vædde på det var den rigtige forklaring, jeg kan bare huske det var hans konklusion. han kan jo reelt have den defekt diskant på anden vis. men jeg synes den gang det lød plausibelt ud fra hans undersøgelser. Det var i alt fald ikke en Illuminator Neo tweeter han brugte. Jeg mener ikke, man absolut skal lukke bag diskanten for en hver pris i alle konstruktioner. Man bør nok selv få lavet forsøgene endag.... 


Posted By: felsby
Date Posted: 29 Mar 2017 at 08:42
Ved at lukke har man en pakning mindre at bekymre sig om :-)


Posted By: USXX
Date Posted: 29 Mar 2017 at 09:06
Nu skal man jo ikke lade pakninger give en bekymringer - og mange enheder kommer jo med pakning monteret Wink. Prisen for separat kabinet er til gengæld mindst én ekstra indvendig skilleplade samt bøvl med ledningsgennemføring (hvor der jo også skal tætnes, hvis idéen skal holde vand).


Posted By: Hylle
Date Posted: 29 Mar 2017 at 10:42
Jeg tror heller ikke som sådan det er besværet værd, hvis diskanten er vel lavet. Dog er der nogen som mener det er værd at dæmpe/forstærke bagkamre på nogle diskanter for at få bedre lyd. på de diskanter kunne det evt være en ide. Jeg tænkte bare i den her konstruktion LektorBlomme laver, var det let at lave et ekstra kammer.


Posted By: USXX
Date Posted: 29 Mar 2017 at 10:58
Originally posted by Hylle

...Dog er der nogen som mener det er værd at dæmpe/forstærke bagkamre på nogle diskanter for at få bedre lyd. på de diskanter kunne det evt være en ide...

Enig!



Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 29 Mar 2017 at 13:45
Jeg er opmærksom på at jeg tænker flere principper ind i min konstruktion, som måske ikke er helt evidensbaseret - fx ikke-parallelle flader, samt denne forseglede diskant. Jeg tænker, at så længe det ikke skader, kan jeg lige så godt hygge mig med det, og så giver det måske noget dejligt placebo LOL


Posted By: USXX
Date Posted: 29 Mar 2017 at 14:08
Det er udmærket med ikke-parallelle flader.


Posted By: felsby
Date Posted: 29 Mar 2017 at 14:34
Originally posted by USXX

Det er udmærket med ikke-parallelle flader.
Det kan ihvertfald ikke skade, men jeg hra endnu tilgode at se bevis for påstanden. Martin Colloms i "High Performance Loudspeakers":



Posted By: USXX
Date Posted: 29 Mar 2017 at 15:06
Det var vi nu vist/erfaret mange gange! Man skal naturligvis se vinklingen i forhold til bølgelængde. Det er fx meget effektivt med en skråtstillet bundplade i et gulvstående kabinet. Hobby Hifi har for mange år siden lavet en grundig undersøgelse af forskellige udformninger af mellemtonekabinetter (med samme volumen).


Posted By: felsby
Date Posted: 29 Mar 2017 at 15:25
Ja, den Hobbyhifi artikel har jeg en kopi af. Deres konklusion var at skrå vægge eller kugler eller hvadharvi var lige meget for et mellemtonekammer - det skulle bare være STORT Big smile


Posted By: felsby
Date Posted: 29 Mar 2017 at 15:30
Her er konklusionen fra artiklen, som er temmelig grundig, med mange målinger.



Posted By: USXX
Date Posted: 29 Mar 2017 at 15:46
Helt enig i at dæmpning (mængde/type/placering) er langt vigtigere. En anden væsentlig ting er enhedens placering langs den transmissionslinje, som refleksionen tilhører (det kan i visse situationer betyde temmelig meget).


Posted By: Roky
Date Posted: 29 Mar 2017 at 16:29
Jeg er ikke længere sikker på om det pinedød er nødvendigt at putte en SB29RDC diskant i et lukket kammer Smile



Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 30 Mar 2017 at 23:29
Ideerne vælter lidt frem og tilbage, så jeg overvejer en let ændring. Årsagen er økonomi og design. Økonomi, da de oprindelige fronter fræset i eskotisk træ vil være en forholdsvis stor udskrivning i forhold til det samlede projekt. Derfor overvejer jeg et design uden separate fronter(!) Det vil endvidere give et mere stilrent udseende (tænkt i bart birkekrydsfiner).


Udfordringer:
1: Det bliver sværere at lave huller til enhederne, og umuligt at lave affasninger på bagsiden af hullerne. Dette tænker jeg kan kompenseres, ved at lave fronten tilpas tynd lige der, hvor enhederne skal sidde. Spørgsmålet er så: Hvor tynd skal pladen være lige bag enhederne? 
På den viste model har jeg lavet så fronten er 10 mm bag 12m og 20 mm bag 18w. De bliver begge undersænket 5-6 mm, så der er ikke meget tilbage bag 12m, men jeg tænker, at det lige kan gå. andre forslag?

2: Jeg tror ikke jeg vil kunne lave affasningerne som Troels har lavet på fronterne på det oprindelige design. Derfor overvejer jeg helt at undlade affasningerne(!) Troels har flere gange understreget at det er meget vigtigt at fronter med affasninger mv. bliver lavet . som forskrevet, for at det aktuelle delefilter virker efter hensigten, men hvor vigtigt er det egentligt, når målene og enhedernes placering vil være lavet præcist som forskrevet?
I nyere konstruktioner fra Troels - fx "DTQWT mk III" og "Discovery-4" - skriver han, at det er valgfrit, om man vælger at affase fronterne, og at det mest er for syns skyld!
Med det som udgangspunkt, tænker jeg, at jeg bare skal holde frontpanel dimensionerne og enhedernes placering efter forskriften, så er det fint - er jeg helt galt på den?

Siderne på modellen ovenfor er helt lige (90 grader), toppen er dog afrundet i en blød bue med radius 50 mm.


Posted By: felsby
Date Posted: 31 Mar 2017 at 08:08
1. Der er mange der har fræst i X-finer translam. Find en med det store kørekort til overfræser. Det bliver, synes jeg, virkelig flot når man ser striberne i det tværskårne X-finer!

1a. Jeg synes ikke du skal lave fronten så tynd bag 12M. Jeg har raspet affasninger efter samling med et simpelt raspejern til boremaskine. Det tog 15 minutter pr. hul, det var dog også MDF. Men med et nyt og frisk raspejern kan du godt file lidt af en 16mm plade hvor enheden er undersænket 5 mm.

2. Affasninger giver ofte en glattere frekvensgang, men det er ikke absolut nødvendigt. Men jeg synes det ville være flot hvis de to yderste plader blev affaset 45 gr. hele vejen rundt med en 15 mm fas. Det er ikke det originale design, men selv det tror jeg vil hjælpe.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 31 Mar 2017 at 14:40
Jeg har lidt erfaring med overfræseren, hvor mine sidste to sæt højttalere endte med et ganske acceptabelt resultet. 
Raspejern til en boremaskine havde jeg ikke tænkt på. Så vil vil jeg nok undersøge mulighederne der, og så lave frontpladen lidt tykkere - det har jeg det også bedst med, og 16mm lyder godt.
Så kan jeg måske også holde tykkelsen på 20mm til W18'erne, og så raspe lidt, hvis det skulle blive nødvendigt.

Jeg har tænkt på om jeg skal gøre noget med kanten. Jeg har før overvejet 45 gr. eller også en rund affasning, men jeg tror jeg vil synes bedst om udseendet med en lige kant. Jeg kan selvfølgelig lave en mindre affasning efterfølgende, hvis behovet viser sig at være for det.


Posted By: Roky
Date Posted: 31 Mar 2017 at 15:54
Har du overvejet en front, evt i Sort mdf? Som standard kan det fås i 25 mm. Jeg synes personligt det ser rigtig flot ud når det får en gang olie. Det har dog en tendens til at suge meget, så måske lak er bedre (Det har jeg endnu ikke prøvet)
Med en aftagelig front, har du bedre mulighed for at skifte ud, skulle du en dag få lyst til dette. Fronten kan selvfølgelig også males, muligheder er der nok af. 

Jeg har selv rodet lidt med dette. En løsning med en tætningsliste (monteret på kabinettet) og bitumen (monteret på den aftagelige baffel). Det synes jeg selv ser ret godt ud. Jeg har monteret den med skruer med et "rundt" hoved, der er malet sort.  

Det er muligt at en baffel på 22 mm i teorien er nok, men jeg synes bedre om at lave bafflen lidt tykkere end det. 

mht til affasning, har jeg selv haft helt med at lave en "rundet" affasning. Det giver efter min mening et lidt pænere udtryk.

Hvis du laver affasning i krydsfiner med forskellig "vinkler", kommer der (naturligvis) til at være visse ender hvor lagene synes tykkere. Det ved jeg ikke selv om jeg synes er særlig pænt. Tror affasning på et solidt stykke træ generelt er pænere. 


Posted By: felsby
Date Posted: 31 Mar 2017 at 16:42
Jeg er enig med Roky: med en sortlakeret front i MDF har du langt større mulighed for at lave fronten præcis som du ønsker: med en akustisk og visuelt velegnet affasning, passende tykkelse, udskæring bag enhederne og dertil med en flot kontrast til resten af kabinettet. Her er en version, jeg godt kunne tænke mig at plagiere:


p.s. Jeg har lige olieret to sorte MDF forplader. Det gør jeg ikke igen - det er ikke specielt pænt og suger enorme mængder olie. Det skal enten være klar lak eller lakering hos professionel.


Posted By: felsby
Date Posted: 31 Mar 2017 at 16:44
http://www.eventusaudio.com/EA/nebula.html - http://www.eventusaudio.com/EA/nebula.html


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 01 Apr 2017 at 10:01
Den større fleksibilitet ved en seperat front er klart en fordel, og også derfor at det var en del af det oprindelige design. Hvis jeg anstrenger mig, kan jeg nok lave et udmærket resultat i mdf, som jeg har gjort med prøvekabinetterne. Jeg har dog lidt modstand mod en sort front - smag og behag .Derfor var jeg ude i noget massivt træ, som jeg dog ikke tror jeg kan lave fornuftige affasninger i.
 
Jeg kan dog godt lide ideen om en aftagelig baffel. Så kommer der selvfølgelig synlige skruer, men det er også til at leve med. Jeg har dog svært ved at se, hvordan jeg skal placere skruehullerne i en frontbaffel med affasninger som Ekta Grande(?)

En mulighed som jeg vil overveje, er at lave en mere simpel aftagelig (midlertidig) baffel i fx. 25mm sort mdf. Så kan jeg efterfølgende eksperimentere med forskellige design.


Posted By: felsby
Date Posted: 01 Apr 2017 at 20:09
En evt. aftagelig baffel vil kunne monteres med http://www.carl-ras.dk/e-shop/beslag/moebelbeslag/moebelskruerbolte/koblingsboesning_11616/ - koblingsbøsninger på bagsiden, de tilhørende bolte strammet gennem hullerne til enhederne. Man kan nå dem med en lille lomme-skraldenøgle som den jeg har.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 01 Apr 2017 at 20:31
Det var egentlig rimeligt simpelt og smart. Så skal jeg bare være sikker på at et mellemtonekammer ikke er i vejen, og/eller at jeg kan få min hånd igennem hullet til diskanten


Posted By: felsby
Date Posted: 02 Apr 2017 at 12:58
Tak :-) Med dit design fra side 7 ville jeg bruge 10 bøsninger, 6 der strammes fra basenhedernes huller, 2 i mellemtonekammeret og 2 der nås via diskanthullet. http://www.hattingagro.dk/produkter/værksted/værktøj/nøgler/skraldenøgle/skraldenøgle-1-4-mini-100-mm-48-tdr - Den her  kan komme igennem diskanthullet.


Posted By: Roky
Date Posted: 03 Apr 2017 at 10:53
Jeg ville være lidt forbeholden i forhold til massiv træ. Det har en tendens til at "slå" sig en lille smule. Det skifter i løbet af året hvor luften blive hhv tør og fugtig. Med krydsfiner og MDF kan jeg ikke forestille mig at problemet er så udpræget.

Nu har jeg ikke selv direkte fårlige erfaringer med det, men jeg mener at Troels Gravesen selv har skrevet om dette problem. 

Jeg ville under alle omstændigheder vælge en løsning med en tætningsliste :-) 

Smart med de koblingsbøsninger. Jeg bruge selv på et tidspunkt indslagsmøtrikker til montering af baffel. Det gik jeg dog væk fra 1) Almindelige skruer i kraftig gods kan kan spænde bafflen fast med rigelig kraft 2) Hvis man på et tidspunkt skifter bafflen ud, er det svært at lave et skruehul der passer præcist.  


Posted By: felsby
Date Posted: 03 Apr 2017 at 10:58
Enig i massivt træ - det kan nemt arbejde en procent.

Ja, tætningsliste er en absolut nødvendighed!

Troels er selv arg modstander af koblingsbøsninger; og bruger alm. skruer. Han siger at de kan gå løse. Jeg har ikke selv brugt dem andet end i saml-selv møbler!



Posted By: Roky
Date Posted: 03 Apr 2017 at 11:21
Indslagsmøtrikker kan IMO godt have en tendens til at gå løs. Jeg har de sidste gange givet dem en klat sekundlim inden de bliver banket helt fast. En mulig fejlilde er hvis man ikke sørger for at hullet er HELT vinkelret. Det kan fikses på en søjleboremaskien eller med overfræseren (Eksempelvis et 4 mm bor med gaffa rundt om) - Det virker faktisk glimrende at lave vinkelrette huller med den - Man skal bare huske at skrue ned for hastigheden ;-) 

Hvis enheden ikke er særlig tung, eller hvis enheden ikke skal ud og ind mange gange, så tror jeg ikke fremover jeg vil bruge indslagsmøtrikker. Det er meget hurtigere at lade være :-D - og man kan spænde en enhed fast langt hårdere end det er påkrævet med en god skrue. 


Posted By: felsby
Date Posted: 03 Apr 2017 at 12:42
Roky, du kan ikke bruge islagsmøtrikker til at skrue forpladen fast bagfra, de er jo bygget til at modstå træk i monteringsretningen. Når skruerne spændes bagfra, vil man kunne trække islagsmøtrikkerne ud. Der skal koblingsbøsninger til Wink


Posted By: Roky
Date Posted: 03 Apr 2017 at 16:05
Felsby, ja selvfølgelig Big smile Mit eksempel var hvor man monterer forpladen fast forfra. Men tror stadigvæk det er svært at placere koblingsbøsningerne præcist nok.  


Posted By: Allan_s
Date Posted: 03 Apr 2017 at 17:52
hvis du borer frontpladen først, kan du jo bruge den til at borer efter, så sidder hullerne hvor de skal :-)

-------------
________________________
MVH Allan Ø


Posted By: felsby
Date Posted: 03 Apr 2017 at 18:10
Originally posted by Roky

 Men tror stadigvæk det er svært at placere koblingsbøsningerne præcist nok.

Man kan bare bore de huller i selve kabinettet som boltene går igennem et par mm større end boltenes diameter, så er der plads til at justere deres position inden de spændes.


Posted By: Roky
Date Posted: 05 Apr 2017 at 22:01
Smart :-) 


Posted By: JAV
Date Posted: 06 Apr 2017 at 14:09
Har ikke læst tråden så nøje, så måske er følgende irrelevant/uinteressant.

Du kunne evt. finde nogle lækre planker, hvis du vil have massiv fronter.

Har brugt planker i disse to borde. Kunne også være lækre som fronter.






-------------
Diy - was sonnst?!


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 06 Apr 2017 at 14:59
mmm det ser lækkert ud.

Jeg har faktisk overvejet planker. Både Silvan og Bauhaus er begyndt at lagerføre ege planker. Desværre er de noget ved siden af størrelsesmæssigt, i forhold til hvad jeg skal bruge, så det kan lige så godt betale sig at få dem lavet på mål ved en bordpladeleverandør.

Hvor har du de planker fra? min kone vil elske sådan et spisebord Big smile


Posted By: JAV
Date Posted: 06 Apr 2017 at 18:38
De er fra http://www.dba.dk/planker-6-danske-traesorter/id-1018894491/ - ham her . Han har planker op til ca. 580 mm x 3000 mm (B x L).

Træ-look er det eneste rigtige :-)


-------------
Diy - was sonnst?!


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 29 Jun 2017 at 09:57
Imens jeg stadig leger med designet af de nye kabinetter, får jeg leget med test-kabinetterne.

Jeg har pt 10 liter sand i, så volumen er omkring 52 liter.
jeg skal bare lige have justeret porten dertil, og det er lidt besværligt, da jeg ikke havde taget højde for dette, da jeg lavede test-kabinetterne.

Hvis jeg ellers bruger Speakerbuilder Pro rigtigt, så skal jeg have en portlængde på 37 cm (ø10), hvis jeg vil beholde Fb på 32Hz. 37cm er der slet ikke plads til(!)
Nu har jeg foret porten med filt, så diameter nok nærmere er 8cm - kan jeg godt lave den antagelse?

Hvis jeg regner på en port der er ø8 og 20cm lang, så lander jeg på Fb 33-34Hz (igen, hvis jeg bruger programmet rigtigt). Så står jeg med en højtaler, der går lidt mindre dybt, men det passer meget fint til vores stue.

Så er det store spørgsmål: Skal jeg sigte efter en anden Fb? Hvad anbefales til 18W? 
Jeg kan læse mig frem til meget forskelligt. Troels skriver alt mellem 28-38, og andet sted er holdningen: ikke under 35 Hz.

Jeg kan desværre ikke helt frit eksperimentere - som før nævnt, fik jeg ikke indrettet kabinetterne til dette - så det vil være brugbart med nogle gode forslag, jeg kan prøve at ramme.




Posted By: felsby
Date Posted: 29 Jun 2017 at 12:24
Jeg mener at Ulrik har anbefalet 30-32 Hz, det er også det jeg går efter i mine to-vejs med 18W i 30l. Nu har du "kun" 26l pr. enhed men jeg ville gå efter 32 Hz. Det passer nok med den 20 cm port, de er altid for lange :-)


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 29 Jun 2017 at 19:23
Tak, jeg vil så som udgangspunkt tage udgangspunkt i den port jeg har, og prøve at justere lidt med den. 
Jeg kom lige i tanke om at Troels (og andre?) vil gang portlængden med 0,7 i forhold til modelberegningerne(!) Er det en generel holdning, eller er der meget delte meninger her?

...Det passer bedre med Troels' Ekta Grande (62 liter, 10x20 port) og FB 32Hz i Speakerbuilder Pro, hvis jeg ganger med 0,7 ;)


Posted By: felsby
Date Posted: 29 Jun 2017 at 21:25
Mine erfaringer stemmer med Troels's 0.7 forkortningsfaktor - hvad det så end skyldes.


Posted By: USXX
Date Posted: 30 Jun 2017 at 09:17
Hvis man har behov for at gange den beregnede portlængde med 0,7 for at få den beregnede tuningsfrekvens til at passe, så er der noget, man ikke tager højde for! Vi har haft en tråd om det herinde. Det er korrekt, at endekorrektionen (af forskellige årsager) er en lille smule større end den teoretiske for en ideel Helmholtz-resonator. Sidder porten tæt på en kabinetvæg, kan det dog være ret betydeligt. Hvis porten er akustisk belastet (fx hvis den sidder i bunden), er billedet også lidt anderledes. Hvis jeg regner med dæmpining (dvs. forøgelse af det akustiske volumen) og har porten siddende frit i kabinettet, så passer pengene, hvis jeg kører med en endekorrektion på 1,7*portradius (den teoretiske værdi er 1,46 for det tilfælde, hvor porten er fri i den ene ende og baffled i den anden).


Posted By: USXX
Date Posted: 30 Jun 2017 at 09:43
...og i øvrigt; for endekorrektionen gælder, at det er den hydrauliske radius, man skal bruge - og for en ikke rund port er den ikke den samme som den ækvivalente geometriske radius, som man bruger i selve portberegningen.


Posted By: LektorBlomme
Date Posted: 30 Jun 2017 at 12:17
1000 tak for den afklaring USXX

Jeg prøver mig lidt frem, og i den sidste ende bliver det øret der afgør.

...Porten sidder pt rimeligt frit i kabinettet, men efter jeg har fyldt sandposer i, er bunden nu helt oppe ved porten(!) Jeg må derfor forvente, at port afstemningen ikke vil være 100% overførbar til det nye kabinet, hvor porten (igen) vil sidde rimeligt frit.


Posted By: USXX
Date Posted: 30 Jun 2017 at 12:39
Det er jo heller ikke sikkert, at den beregnede tuningsfrekvens er 100% i øret - lyttetrim af port/volumen i kombination med dæmpning kan altid anbefales. Med tiden vil erfaring gøre, at man ret hurtigt kommer i mål med box-tuning.



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com