Print Page | Close Window

Scan-Speak 18W + Seas T25

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Mit DIY projekt
Forum Discription: Her kan du vise dit projekt frem og få konstruktiv kritik samt se andres projekter.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1760
Printed Date: 16 Jul 2018 at 06:19
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Scan-Speak 18W + Seas T25
Posted By: felsby
Subject: Scan-Speak 18W + Seas T25
Date Posted: 06 Maj 2016 at 17:11
Så er der ved at komme gang i kabinetterne. Som tilrådet af USXX bliver det et par 30l gulvstandere afstemt til godt 30Hz.
Kabinettet bliver med valnøddefinerede sider+top i x-finer og front/bag i 25mm sort oliebehandlet MDF.
Smeden har forsynet mig med alufødder. Billeder kommer snart.

Spørgsmål (også bknielsen!) - skal jeg montere 18W på en ekstra 25mm plade? Det gør bl.a. Troels Gravesen til hans LR2 filtre. 



Replies:
Posted By: felsby
Date Posted: 08 Maj 2016 at 20:45

Her står "skallerne" hos snedkeren. Så skal der laves for- og bagplade i olieret sort MDF.


Posted By: bknielsen
Date Posted: 09 Maj 2016 at 22:24
Hvis vi skal tilstræbe et lavere ordens delefilter, tror jeg det er en udmærket idé at montere 18W på en ekstra plade. Skal man tro diverse erfarne folk (og det er nok en god idé) er lavere ordens filtre tit lettere at få til at lyde ordentligt.

Uden plade kan vi måske ende i 2 orden på bassen og 3. orden på diskant - et gæt - hvilket heller ikke er så slemt.

Skulle man være så "fræk" at lade 18W'ens skruer holde den ekstra plade, indtil vi bestemmer os? - hvis muligt.


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: felsby
Date Posted: 10 Maj 2016 at 09:49
Tak - det må drøftes i snedkerværkstedet!


Posted By: Roky
Date Posted: 06 Jul 2016 at 17:02
Kommet videre ? 


Posted By: felsby
Date Posted: 25 Jul 2016 at 14:34
Kabinetsnedkeren arbejder! Big smile


Posted By: Roky
Date Posted: 01 Aug 2016 at 12:55
Luksus ! Big smile

Jeg har et spørgsmål ang dine Jazzman højttalere. Såvidt jeg husker, hævede du dine højttalere med nogle specielle fødder. Hvor købte du dem henne? 

Jeg tænker at de vil klæde mine SB29 subwoofere - Spen!ses vil jeg ikke bruge. 



Posted By: felsby
Date Posted: 01 Aug 2016 at 13:15
Jeg købte fra http://www.bestsound.no/butikk/soundcare-spen!ses/standard-spen!ses - http://www.bestsound.no/butikk/soundcare-spen!ses/standard-spen!ses

linket er til deres webshop, læs mere på www.soundcare.no


Posted By: felsby
Date Posted: 01 Aug 2016 at 13:18
Der er en fejl i min browser eller på forum, den laver "spen!ses" om til "spen!ses"


Posted By: felsby
Date Posted: 01 Aug 2016 at 13:18
S P I K E S bliver lavet om til SPEN!SES


Posted By: Roky
Date Posted: 01 Aug 2016 at 13:26
Tak for svar. De var godt nok liiige noget dyrere end jeg havde forestillet mig, så det må blive en anden løsning. Træls Big smile


Posted By: felsby
Date Posted: 01 Aug 2016 at 13:33
joh, det er ikke billigt, men prøv at undersøge markedet for massive metalskiver med hul i. De løber let op i 300.- for 4.

Et godt og billigt alternativ kunne være apparatfødder fra elektronikbranchen.


Posted By: Roky
Date Posted: 01 Aug 2016 at 13:43
Jeg synes det er lidt ude af proportioner, men de skal jo også tjene noget på det. 

Alternativt bliver det bare noget sort MDF. Det primære formål er at få dem hævet lidt fra gulvet, så det ser pænere ud. 


Posted By: felsby
Date Posted: 01 Aug 2016 at 16:27
http://www.ebay.de/itm/Soundcare-JUPITER-Super-Spen!se-M6-oder-M8-4-Stuck-NEU-/111932567219


Posted By: felsby
Date Posted: 01 Aug 2016 at 16:29
nu gør forum softwaren kraftedeme det sindssyge pis igen!

 http://www.ebay.de/itm/Soundcare-JUPITER-Super-S P I K E-M6-oder-M8-4-Stuck-NEU-/111932567219

fjern mellemrummene i linket


Posted By: Roky
Date Posted: 01 Aug 2016 at 19:01
Tak ! - Det må kunne lade sig gøre at finde noget lignende, til en lidt mere fornuftig pris. Kan næsten få 2 SB diskanter til den pris.

Det er også et slemt bandeord !LOL


Posted By: felsby
Date Posted: 05 Feb 2017 at 19:52




Posted By: felsby
Date Posted: 05 Feb 2017 at 19:54
Så er der et sæt kabinetter klar - mange tak til Michael (Bapu) for uvurderlig hjælp. Det er valnøddefiner og sort MDF, det hele skal have møbelolie. Der skal alu-fødder drejet af http://www.lindal.dk - smeden på, og refleksport bagi. Så er vi klar til filter!


Posted By: felsby
Date Posted: 05 Feb 2017 at 19:57
og ja, Brian, ekstrapladen er limet på. Sorry Embarrassed


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2017 at 20:54
Flot arbejde. Glæder mig til at se dem med enheder monteret.


Posted By: bknielsen
Date Posted: 05 Feb 2017 at 21:13
De er fede! Det giver en god effekt med både sort baffel og bagplade....god idé med det offset af wooferen Smile


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: felsby
Date Posted: 05 Feb 2017 at 21:46
Tak   


Posted By: Roky
Date Posted: 15 Feb 2017 at 14:15
Ser flotte ud ! Glæder mig til at se dem med enheder i ! - Hvor mange liter giver du 18W'eren ? 


Posted By: felsby
Date Posted: 15 Feb 2017 at 14:52
30 liter, afstemt til (forhåbentlig) 30-32 Hz. Der er mdm-3 i bunden og pyramideskum i de to øverste rum. Porten er bag diskanten.


Posted By: Roky
Date Posted: 15 Feb 2017 at 14:54
Okay Smile


Posted By: Busk
Date Posted: 23 Feb 2017 at 15:54
Der ser sku godt ud doktor Smile

-------------
Intet erstatter membranareal og bas skal ha plads.
Og effekt er noget man skal have rigeligt af.
Facebook - Busk Audio


Posted By: felsby
Date Posted: 23 Feb 2017 at 17:46
Tak! Nu osse med olie og fødder! Men det sorte mdf suger ad h til. Klar lak bliver det en anden gang.


Posted By: Roky
Date Posted: 25 Feb 2017 at 00:20
BillederWinkBig smile


Posted By: felsby
Date Posted: 25 Feb 2017 at 09:38
ok, havde egtl. tænkt at vente til enheder var loddet og monteret, men kan gerne poste senere i dag :-)


Posted By: Roky
Date Posted: 25 Feb 2017 at 10:35
Ahh, troede enhederne var monteret.


Posted By: Bapu
Date Posted: 25 Feb 2017 at 10:40
Du kunne jo også bare lodde og montere enhederne nu og derefter tage nogle fotos vi kan nyde LOL

-------------
Venligst Michael


Posted By: felsby
Date Posted: 25 Feb 2017 at 12:58
Skal du ikke have ryddet op i værkstedet, Michael? Big smile 

Jeg har forresten brug for et tip - olien er ikke helt så meget barnekind over valnødden som jeg kunne ønske. Hvad kan man viske forsigtigt henover det sidste lag uden at det sætter striber?


Posted By: JAV
Date Posted: 25 Feb 2017 at 13:46
Efter første lag og nogle gange anden lag olie, bliver der slibet efterfølgende for at få pænere overflade. De(t) sidste lag fås gerne med køkkensvampen.



-------------


Posted By: felsby
Date Posted: 25 Feb 2017 at 15:04
Tak for tippet med køkkensvampen. Har da også mellemslebet efter alle kunstens regler Wink


Posted By: bknielsen
Date Posted: 30 Apr 2017 at 21:00
felsby: Er de blevet væk for dig, eller hvordan går det med dem Smile


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: felsby
Date Posted: 30 Apr 2017 at 22:06
nej, jeg har bare haft frygtelig travlt med alt mulig andet, men jeg mangler kun at tætne portene og montere enhederne, så er de klar til først at teste basafstemningen sådan pr. øre og derefter skal de på tur til The Wizard!


Posted By: Roky
Date Posted: 05 Sep 2017 at 13:21
Nået videre mere projektet ? 


Posted By: felsby
Date Posted: 05 Sep 2017 at 14:18
har rejst mig fra sygesengen og skal have skruet dem sammen i denne uge!


Posted By: Roky
Date Posted: 06 Sep 2017 at 08:35
Træls med sygesengen....Bliver spændende at se dem samlet Big smile


Posted By: Busk
Date Posted: 20 Sep 2017 at 17:37
Originally posted by felsby

Skal du ikke have ryddet op i værkstedet, Michael? Big smile 
Jo han skal, han er bagud LOLWink


-------------
Intet erstatter membranareal og bas skal ha plads.
Og effekt er noget man skal have rigeligt af.
Facebook - Busk Audio


Posted By: felsby
Date Posted: 13 Okt 2017 at 18:28


Posted By: felsby
Date Posted: 13 Okt 2017 at 18:31
Man kan teste portresonans med  http://www.szynalski.com/tone-generator/ - http://www.szynalski.com/tone-generator/  der kan reguleres 1 Hz ad gangen. Så mærkede jeg bare den frekvens, hvor bassen havde mindst vandring - 35 Hz, det skulle egentlig have været 32 Hz men mon ikke det går?

Nu står den klar til filtertroldmanden!


Posted By: felsby
Date Posted: 13 Okt 2017 at 18:32
En anden gang prøver jeg lakering af sort MDF før olie. Jeg er ikke tilfreds med resultatet; det ser meget ufærdigt ud. Men hvis jeg anvender oliebaseret lak, kan det vel stadig nås?


Posted By: Roky
Date Posted: 14 Okt 2017 at 10:39
Fedt - De ser rigtig godt ud

Jeg er ret godt tilfreds med det foreløbige resultat med Danish Oil på sort Mdf. Men det kræver en del lag. Hvis du ikke er tilfreds, kan du vel slibe ned og give lak? Men det kræver vel at det er en oliebaseret lak?


Posted By: Roky
Date Posted: 14 Okt 2017 at 10:43
Jeg tror det kræver 5 lag før det dækker ordentligt hvor træet er åbent. Hvilken olie bruger du? - almindelig teak-olie har jeg ikke god erfaring med på Mdf.


Posted By: Træman
Date Posted: 14 Okt 2017 at 12:35
Jeg vil anbefale dig at vente et par måneder (fra olien er påført) til at du sliber dem ned og giver lak i stedet.
Om det er olie eller vandbaseret lak er af mindre betydning, den del handler mest om hvilke opløsningsmidler dine lunger bedst kan lide at indånde ;) (vandbaseret er generelt sundere).

Det vigtigste er at overfladen er tør og "åben" nok til at lakken kan binde på MDF'en.
Du bør pudse med en korn 150-180 inden påføringen af lakken, for at den binder bedste muligt. Og så kører sandpapiret i én retning, normalt ville man sige "langs med årene i træet", men i MDF er der jo ikke rigtigt en åreretning.
Det skal man tilstræbe at gøre, på grund af at man ellers vil kunne se "sliberidser" i tilfældige retninger under lakken, og det kan mildest talt se forfærdeligt ud. (undskyld hvis det bliver for perfektionistisk nørdet)


Posted By: felsby
Date Posted: 14 Okt 2017 at 14:23
Hej Roky og Træman, tak for indspark. Jeg har brugt Junckers rustikolie (til bordplader). Jeg vil nok for en sikkerheds skyld vælge terpentin/olie-baseret lak, sådan en halvmat overflade. Til gengæld er jeg lidt tvivlende på slibningens effekt. Lakken skulle gerne kunne binde uden, ville jeg tro?


Posted By: USXX
Date Posted: 16 Okt 2017 at 08:10
Hvornår regner du med at have dem spillende? Skal de med til julefrokosten?


Posted By: felsby
Date Posted: 16 Okt 2017 at 08:49
Hvis jeg kan nå det, kommer de med. Brian vil se på filter i november, så kan jeg måske nå at lave en fuglerede. Det forudsætter at frokosten bliver 9/12, da jeg ikke kan 20/1 Smile


Posted By: USXX
Date Posted: 16 Okt 2017 at 09:04
Juklefrokosten er nu fastlagt til d. 9/12 Smile


Posted By: bknielsen
Date Posted: 16 Okt 2017 at 20:11
Nu er jeg under press Stern Smile (LOL)....hvis vi når så langt, kan du låne mine "fumlebrædder" med klem-terminaler (lettere at styre fuglereden).....lad os se, hvor langt vi kommer. 

-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: felsby
Date Posted: 16 Okt 2017 at 20:30
rolig, ellers tager jeg dem da bare med som fuldtoner. 18W spiller fint 10 kHz LOL


Posted By: Træman
Date Posted: 17 Okt 2017 at 05:38
Uanset om lakken er olie eller vandbaseret, så kommer den ikke til at hæfte særlig godt på overfladen hvis du uden viderebare påføre den oven på olie. Pudsningen åbner MDF'en lidt op, så lakken får en lidt "grovere" overflade og binde på. I værste fald kan lakken skalle af når man påføre den over på olie, uden at pudse først.
Du kan selvfølgelig gøre det på den måde du vil, jeg ved bare af erfaring at det ikke bliver særlig godt.


Posted By: felsby
Date Posted: 17 Okt 2017 at 07:44
Så bliver der pudset først! Det er jo intet stort arbejde.


Posted By: USXX
Date Posted: 17 Okt 2017 at 15:38
Er det egentlig en 4 ohm eller 8 ohm 18W, du kører med? Har du noget til at bryde/absorbere den vertikale stående bølge - og/eller er der tænkt på placeringen af enhed og port i forhold til tryk-min/-max i denne transmissionslinje?


Posted By: felsby
Date Posted: 17 Okt 2017 at 20:26
8Ω, et billigt brugtkøb.

Porten er bagudrettet i 2. kammer fra oven, bag diskanten.

Dæmpning: Der er MDM-3 under den nederste vandrette stiver, dvs. 4. kammer. Det burde måske have været i 3. kammer? Til slut er der pyramideskum på de fleste vægge.
Indvendig længde er 70 cm, så vi skal forvente en 250Hz stående bølge. Den er nu ikke påfaldende på et sweep med øret til porten Smile


Posted By: USXX
Date Posted: 18 Okt 2017 at 08:45
Det lyder fint. Det ville være interessant at se en nærfeltsrespons for bassen - her vil man kunne se, om den slår igennem.




Posted By: bknielsen
Date Posted: 18 Okt 2017 at 10:04
Det kan være overordentlig svært at komme af med, når man har en basenhed i den ene ende af kabinettet - selv med skrå bund. Denne konstruktion har har det f.eks. også - trods Troels erfaring:  http://www.troelsgravesen.dk/SBA-16-MTM.htm - http://www.troelsgravesen.dk/SBA-16-MTM.htm


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: USXX
Date Posted: 18 Okt 2017 at 10:31
Ja, i forhold til excitation af den stående bølge, sidder enheden noget nær det værst tænkelige sted - men det behøver nu ikke at blive noget problem. I forhold til Troel's design, kan man umiddelbart også forbedre forholdene ved en mere hensigtsmæssig placering af dæmpematerialet (uden nødvendigvis at skulle bruge mere). Man kan også anbringe nogle høje kiler i bunden - det er mere effektivt en en skrå indvendig bund (som jeg - fordi det er nemt - ellers gerne selv anvender).


Posted By: USXX
Date Posted: 18 Okt 2017 at 10:58
....endelig kan indbygge en Helmholtz-resonator (absorbent) inde i kabinettet, som effektivt kan afhjælpe problemet. De af jer, der læser Hobby Hifi, vil have set det anvendt flere gange.


Posted By: felsby
Date Posted: 18 Okt 2017 at 12:01
Den indvendige helmholzresonator kunne være værd at prøve i en lidt mere ambitiøs konstruktion.

Jeg er temmelig sikker på at skrå indvendige plader er virkningsløse til opbrydning af basresonanser. Men bag en mellemtone kan det bestemt være nyttigt, da vejlængdeforskellen her matcher frekvensområdet. I bassen vil det bare summere op med et lavere Q.

Ja, den TG konstruktion har en flot 160 Hz resonans, der oven i købet slår igennem på impedanskurven.


Posted By: USXX
Date Posted: 18 Okt 2017 at 12:41
Den skrå indvendige plade er ikke det mest effektive men dog heller ikke virkningsløs (men dine betragtninger er korrekte). I øvrigt kan man jo lave den så skrå/lang, at kabinettet bliver kileformet.


Posted By: USXX
Date Posted: 18 Okt 2017 at 12:42
Har du gjort noget ved bagkanten på det cylindriske hul i den nu ret tykke baffel, som bassen er monteret i?


Posted By: felsby
Date Posted: 18 Okt 2017 at 13:28
I part your bacon? Det er naturligvis affaset efter alle kunstens regler Approve


Posted By: USXX
Date Posted: 18 Okt 2017 at 14:19
Godt så - men det kan man jo ikke se på billedet Wink?


Posted By: felsby
Date Posted: 18 Okt 2017 at 14:26
Nej, det gik lige op for mig at jeg ikke havde taget et efter-billede. Men så fik jeg brugt det raspejern til boremaskinen, der lå urørt i mange år. Det gik faktisk meget nemt, og på den måde kørte jeg nemt rundt om skruehullerne med islagsmøtrikker.


Posted By: felsby
Date Posted: 18 Okt 2017 at 14:28
Men jeg er lidt træt af at portresonansen endte på 35 Hz istedet for 30-32 Hz. Det giver en 1 dB pukkel omkring 50 Hz, men jeg tror ikke jeg ændrer på det. Til gengæld er portstøj ikke noget problem. 


Posted By: USXX
Date Posted: 18 Okt 2017 at 14:40
Hvad, tænker du, er årsagen til den højere portfrekvens i forhold til forventet/beregnet? Det plejer jo at gå den modsatte vej, så folk ender med at korte lidt af porten.


Posted By: felsby
Date Posted: 18 Okt 2017 at 15:25
http://frequence.dk/hifi/9-basporte/705-port-double-flare-6/ - https://frequence.dk/hifi/9-basporte/705-port-double-flare-6/

Jeg tror jeg regnede ud at denne ville passe, men jeg tror at jeg regnede med 50 mm intern dia, og den er jo lidt større....


Posted By: Roky
Date Posted: 24 Okt 2017 at 19:45
Originally posted by USXX

....endelig kan indbygge en Helmholtz-resonator (absorbent) inde i kabinettet, som effektivt kan afhjælpe problemet. De af jer, der læser Hobby Hifi, vil have set det anvendt flere gange.

I Dynaudios Contour er der placeret en form for klæde i midten af kabinettet: 



Er det et eksempel på en praktisk anvendelse af en Helmholtz-resonator? 


Er der nogen der har en god artikel/link til, hvordan man bedst dæmper sig ud af stående bølger? 

EDIT: 

Troels Gravesen skriver: 

"Quite often we see problems with minor impedance peaks in the 100-200 Hz region and this usually caused by standing waves between top and bottom. Having an internal height of e.g. 1 meter we may have a resonance at 34000/100/2 = ~170 Hz (half wavelength), thus 10-15 cm acoustilux at top and bottom usually cures the problem."

Link
http://www.troelsgravesen.dk/cabinet-damping.htm - http://www.troelsgravesen.dk/cabinet-damping.htm


mvh 




Posted By: felsby
Date Posted: 25 Okt 2017 at 16:57
Jeg tror klædet holder skummet på plads!

En helmholzresonator er fx en basrefleks, det som Ulrik tænker på er en intern resonator uden forbindelse til omverdenen, som absorberer energi fra stående bølger.

Stående bølger bliver et emne til julefrokosten!


Posted By: Roky
Date Posted: 27 Okt 2017 at 10:31
Tak, ! mvh


Posted By: bknielsen
Date Posted: 14 Jan 2018 at 22:06
Jeg har leget lidt med felsbys højttalere og synes de lyder godt nu - den spiller nu også godt sådan en 18W. Hvis ellers Sven er tilfreds, har han næsten et helt år til at bygge filteret ind før næste julefrokost.

Herunder filter diagram:


Gated måling splejset med nærfelt - den stående bølge indeni kabinettet giver "hoppet" på nærfeltmålingen:


Diskanten vendt og ikke vendt:


Effekten af den bløde sugekreds, jeg kunne ikke få det til at hænge sammen uden en sugekreds:


Her højre/venstre højttalere:


Inkl rummet - dog ikke i lyttepositionen:





-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: felsby
Date Posted: 28 Maj 2018 at 12:32
Efter hyggeligt besøg af Brian og Hylle er der nu enighed blandt os tre om at denne filtermodifikation er bedre. Jeg forsøger at købe komponenter. Hvem sælger 1.5mH p-kerne spoler på 0.3 - 0.35 ohm?



Posted By: USXX
Date Posted: 28 Maj 2018 at 13:27
Spændende - glæder mig til (forhåbentlig) at høre dem til årets julefrokost.

Det er godt nok noget nasty diffraktion (at se på) ved 2.5 kHz og 5 kHz. Opleves det hørbart?


Posted By: felsby
Date Posted: 28 Maj 2018 at 13:55
Originally posted by USXX

Spændende - glæder mig til (forhåbentlig) at høre dem til årest julefrokost.
Det er godt nok noget nasty diffraktion (at se på) ved 2.5 kHz og 5 kHz. Opleves det hørbart?

Hvis ellers der er nogen der gider at sælge komponenter til mig, kommer de med.

Vi oplevede glattere diskant fra mine egne 3-vejs med XT25. Der kan måske være flere årsager?


Posted By: USXX
Date Posted: 28 Maj 2018 at 13:59
Det ligner i den grad kantdiffraktioner - som tydeligst ses on-axis. Det kunne være spændende at se en måling 15° - 30° off-axis.


Posted By: USXX
Date Posted: 28 Maj 2018 at 14:02
Komponenter kan du købe mange steder - fx her:  https://bekent.dk/selvbyg-hojtalere1/delefilter/delefilter-komponenter.html - https://bekent.dk/selvbyg-hojtalere1/delefilter/delefilter-komponenter.html


Posted By: felsby
Date Posted: 28 Maj 2018 at 15:02
tak - jeg prøver!


Posted By: bknielsen
Date Posted: 28 Maj 2018 at 21:09
Diskanten er klart bedre - mere "fin" på Svens Jazzman, men faktisk synes jeg, mellemtonen fra 18W i den her er bedre end 15W i Jazzman. Bassen fra 22W med alu, som Sven har i de andre, er også svær at hamle op med selvom 18W nu også spiller god "kælder".

@Ulrik: Det er kantdifraktion. Jeg husker Sven holdt en grydesvamp på siden ud for diskanten, da vi målte dem for snart længe siden hos mig, og det tog ret meget af det. Desværre har jeg ikke målingen liggende, ej heller i 20-30grader off.



-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com