Print Page | Close Window

Er ekspanderet polystyren lufttæt

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Kabinet konstruktion
Forum Discription: Her kan stilles spørgsmål omkring opbygning af kabinetter, alt fra afstivere til design.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1684
Printed Date: 28 Mar 2024 at 23:09
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Er ekspanderet polystyren lufttæt
Posted By: ngundtoft
Subject: Er ekspanderet polystyren lufttæt
Date Posted: 20 Nov 2015 at 17:02
For at kunne lave TS parameter målinger (Equivalent air compliance) med mit Clio system, vil jeg gerne bygge et kabinet hvor volumenet nemt kan ændres, så jeg kan måle på forskellig størrelse enheder. Man kunne selvfølgelig lave vægge der kan flyttes, men det kan blive svært at få tæt. Jeg tænkte derfor at man kunne skære nogle stykker ekspanderet polystyren (Flamingo) til, så de passer præcist i kassen og derfor nemt kan tilpasse volumenet ved at man tager et passende antal plader ud af kassen.

Man kunne have en forplade med et hul svarende til den største enhed man vil måle på, og nogle løse plader med mindre huller, som kan skrues fast ovenover det store hul. Selve forpladen kunne holdes fast med nogle clips/beslag, så den nemt kan fjernes når man skal fjerne/tilføje polystyren pladerne.

Jeg er dog lidt usikker på om polystyren pladerne kan regnes for at være massive i denne sammenhæng.

Er der andre der fundet en smartere måde at lave dette på?     



Replies:
Posted By: daniels
Date Posted: 21 Nov 2015 at 23:34
Jeg har før lavet kabinetter med billedramme-afstivninger i forskellige afstande til fronten (vandret og lodret). Disse havde jeg beklædt med blød vinyl. Så kunne jeg lukke dele af kabinettet af med plader, også med blød vinyl på, og det forseglede dele af kabinettet helt, så jeg kunne variere volumen på den måde.

Jeg har dog senere ændret det til at lave nogle forskellige størrelse kabinetter, og så lægge klodser af 0,5 og 1 liter ind i kabinettet og på den måde bestemme volumen ret præcist. Det var nemmere.

-------------
__________________________________________
DanielS - Alkohol tager toppen af ubehagen ved livet - Der findes ikke dårlige ideer, kun mangel på vilje til at udføre dem!


Posted By: ngundtoft
Date Posted: 22 Nov 2015 at 09:35
Hej Daniels
Ja, jeg var også kommet frem til at den anden løsning du skitserer var enklere at få til at fungere i praksis. Jeg går ud fra at de klodser du anvender er lavet af træ? Jeg tænkte bare at det ville være "lettere" at lave disse klodser/plader af polystyren. Så spørgsmålet er om man i denne sammenhæng kan regne polystyren for at være "massivt"?

I øvrigt har jeg problemer med at se billeder i nogle indlæg på dette forum. Fx har Syncroniq lavet en tutorial under Software/Målesoftware som hedder "Kort Clio Tutorial" - desværre kan jeg ikke se billederne i dette indlæg - er der andre der har haft dette problem? Nogen forslag til hvad man kan gøre? Jeg bruger W7, har prøvet både Internet Explorer og Chrome og jeg mener jeg har den nyeste flashplayer.


Posted By: ngundtoft
Date Posted: 22 Nov 2015 at 09:54
Jeg ved at ekspanderet polystyren er et lukket celle materiale. Men jeg har også set at det har en "vapor perm rate" på 2-5.8 (1"), og derfor er jeg i tvivl om det kan regnes for "massivt".

Jeg har også læst at eksperter på området fraråder at man bruger dette, og lignende, materialer, til at lave diffusorer af. Jeg er lidt i tvivl om det er samme problemstilling her, eller om det hænger sammen med den lave masse af disse materialer?


Posted By: Eriek
Date Posted: 22 Nov 2015 at 11:39
Du kan også købe en lille pose sand, komme en liter i X antal fryseposer, knude på og ind i kabinettet.


Posted By: ngundtoft
Date Posted: 01 Dec 2015 at 16:21
Hej Eriek
Ja, det er jo en sikker metode (men også noget tungere at håndtere end polystyren).



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com