Print Page | Close Window

Baffelstep og kantdiffraktion

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Kabinet beregninger
Forum Discription: Her kan du stille spørgsmål omkring kabinetberegninger. Alt fra spørgsmål om betegnelser og metoder til alm. erfaringsudvekslen.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1633
Printed Date: 29 Mar 2024 at 12:14
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Baffelstep og kantdiffraktion
Posted By: Enthusiast
Subject: Baffelstep og kantdiffraktion
Date Posted: 30 Jun 2015 at 21:41
Jeg har længe ønsket at vide lidt mere om kantdiffraktioner og hvorledes dette fænomen kan simuleres. Til sådanne simuleringer findes bl.a. gratisprogrammet " http://www.tolvan.com/index.php?page=/edge/edge.php - Edge ", der uden tvivl er et glimrende værktøj. Jeg savner dog lidt teoretisk dokumentation omkring modellen bag. Edge skulle eftersigende benytte sig af Geometrical Theory of Diffraction (GTD). Meget mere har jeg ikke kunne få ud af hjemmesiden. Samtidig har jeg endnu til gode at se nogen, der har sammenlignet en baffelsimulering i Edge med faktiske målinger.

I min søgning efter teori og modeller er jeg stødt på navnet: Tore A. Skogberg. Tore Skogberg har en http://torean.dk/artikel/publikationer.html - hjemmeside , hvor han bl.a. har lagt nogle glimrende pdf dokumenter tilgængelige.
Et af disse dokumenter omhandler modellering af kantdiffraktioner. Flere modeller beskrives heri og nogle modeller sammenlignes endda med målinger.

Modelbeskrivelser og generel dokumentation er i mine øjne ganske glimrende (jeg er ikke akustiker). Hjemmesiden er bestemt et besøg værd.

I dokumentet (der i øvrigt er et ingeniør afgangsprojekt fra DTU), præsenteres en model, som i mine øjne er interessant, da den kan simulere enhedens udbredning i baflen ved brug af blot 1 punktkilde (hvis jeg har forstået modellen korrekt).
Edge bliver lidt besværlig i dette scenarie, da Edge skal bruge flere/mange punktkilder og beregningerne ved benyttelse af mange kilder bliver tunge.

Jeg har implementeret Skogberg's basismodel (kun 1. ordens diffraktion på nuværende tidspunkt) i et andet regnemiljø end det af Skogberg nævnte. En komplet responssimulering fra 0-12.8 kHz (200 kant-elementer) kan her gøres forholdsvis hurtigt (under 0.15 sekunder på en standard PC 2.4kHz processor).

Nedenfor vises simuleringer for en punktkilde i en cirkulær baffel med en radius på 0.17 meter. Punktkilden er i alle simuleringer placeret i baflens centrum og lytteposition er placeret med 1.41 meters lineær afstand fra punktkilden.

Der benyttes 200 kantelementer i alle simuleringer og der simuleres 3 lyttepositioner:
On axis (0 grader), 30 grader off axis og 60 grader off axis - alle med samme lineære afstand til punktkilden.

Regneeksemplet er taget fra Skogberg's afhandling, hvor der også præsenteres målinger for dette eksempel.



Den viste model passer ikke fantastisk godt i forhold til målingerne i Skogberg's rapport. Der præsenteres dog videreudviklinger af modellen, der forbedrer præcisionen betydeligt.

Jeg vil snarest muligt forsøge at sammenligne den viste on axis simulering med en tilsvarende simulering i Edge. 



Replies:
Posted By: USXX
Date Posted: 01 Jul 2015 at 14:16
http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1267&KW=punktkilder&PN=1&title=edge-simulering - http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1267&KW=punktkilder&PN=1&title=edge-simulering


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 01 Jul 2015 at 20:56
Tak for linket. 
Jeg havde godt set, at der var en anden tråd omkring kantdiffraktions simuleringer under "Simulerings software". Men den så ud til at være gået lidt død. 
Den tråd, du linker til, havde jeg ikke set.

Har i øvrigt fået sammenlignet den tidligere omtalte model fra Skogberg med simuleringer i Edge.
Resultatet er vist nedenfor.



Sammenligningen er blevet kompliceret lidt af, at Edge har reference niveau (0dB) ved 0 Hz. Skogbergs model har referenceniveau ved frekvenser højere end baffelsteppet (lidt svært at bestemme i den viste figur - men det skulle være 0dB over baffelsteppet.

Jeg har altså trukket Edge simuleringen 6dB ned over hele spektret for at sammenligne.

Som det ses er amplituderne på simuleringerne lidt forskellige. Amplituden i Skogbergs model styres med en såkaldt reflektionskoefficient. Denne er blot sat til den af Skogberg nævnte værdi.
Hvis jeg sænker reflektionskoefficientens absolutte værdi en anelse (6-8%), kan jeg ramme Edge simuleringens amplitude fuldstændig.

Toppe og dale i de to kurver ligger umiddelbart en anelse forskudt i forhold til hinanden (ca 15 Hz forskudt). En del af forklaringen kan være, at radius på baflen i Edge simuleringen ikke er præcis den samme som i min simulering. Samtidig kan jeg i Edge ikke få lov til at placere kilden præcis i centrum af baflen.

Men alt i alt ville jeg da sige, at modellerne er enige i det viste eksempel..


Posted By: USXX
Date Posted: 02 Jul 2015 at 08:15
Hvordan forklarer du, at du havner under -6 dB ved lave frekvenser - hvordan giver det mening i den fysiske verden? 


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 02 Jul 2015 at 08:33
Smile Du rammer et ømt punkt.

Jeg har overvejet problematikken, men kan umiddelbart kun sige, at den valgte reflektionskoefficient muligvis er blevet sat til en for stor (absolut) værdi.

Det er selvfølgelig en svaghed i modellen, at det kan lade sig gøre. Som jeg lige aflæser Skogberg's figurer i hans rapport, så ligger hans bundniveau for samme simulering formentlig også under -6dB. Så jeg tror umiddelbart ikke, det skyldes en fejl i min implementering (man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig Embarrassed ).

Der præsenteres et mere teoretisk funderet udtryk for reflektionskoefficienten, som jeg dog ikke har kigget på endnu.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 15 Jul 2015 at 20:04
Har fået leget lidt videre med kantdiffraktionsmodellen.

Jeg har sat reflektionskoefficienten ned til -0.5. Hermed konvergerer baffelsteppet mod (-)6dB, når lyttedistancen bliver markant større end baffeldimensionerne.

Jeg har nedenfor skiftet den tidligere viste cirkulære baffel ud med et mere aktuelt eksempel. En rektangulær baffel på 30cm x 100cm (B x H).
Jeg har placeret 360 kantelementer rundt på frontbaflen og 1 punktkilde i 85cm højde midt på baflen (15cm inde).



Lyttedistancen er sat til 200 meter.
Figuren nedenfor sammenligner resultater fra tidligere nævnte model præsenteret her http://torean.dk/artikel/Diffraction.pdf - http://torean.dk/artikel/Diffraction.pdf
og en identisk simulering i "Edge"



Og et zoom af frekvenserne fra 10kHz til 20kHz.



Som det ses er simuleringerne praktisk taget identiske. Der er dog lidt forskelle højfrekvent. Edge simuleringen lægger sig lidt "foran" den anden model i frekvensspektret.
De to modeller ligger dog inden for ca. +/-0.5dB hele vejen op til 20kHz.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 17 Jul 2015 at 20:48
Diffraktionsmodellerne bliver for alvor interessante, når man begynder at tage højde for enhedens (kildens) udbredning i baflen. I de tidligere viste simuleringer benyttedes punktkilder uden fysisk udbredning.
Men forskellige enheder har jo forskellige størrelser og påvirkes derfor forskelligt af baflens kanter. Det skal modellerne kunne tage højde for. Jo større enhed, jo lavere frekvenser kræves, før enheden begynder at "stråle" og baflen har for frekvenser derover ikke længere nævneværdig indflydelse på det målte signal.

I "Edge" skal man specificere en diameter for enheden samt en kildetæthed inde i selve enhedens areal. Jo højere kildetæthed, jo langsommere bliver beregningerne.

I den anden model skal man blot specificere enhedens radius - og så tager modellen sig selv af resten.

Nedenfor har jeg sammenlignet de to modellers resultater for tidligere viste rektangulære baffel med en diskant placeret samme sted (15cm , 85cm - B , H). Diskantens effektive membrandiameter er 26mm (ca. svarende til en 1" diskant).
Simuleringerne er for en on-axis måling. Der benyttes 360 kantelementer i begge simuleringer.



De to modeller er nærmest fuldstændig enige. Beregningen i Edge, med den nødvendige kildetæthed, tager ca 3-4 sekunder (inkl. grafisk behandling af resultatet).
Den anden model regner til sammenligning den fulde kurve på ca. 0.3 sekund. Tiderne gælder for en ældre bærbar PC årgang 2011 (2.4kHz processor).

En 20cm (diameter) enhed, svarende ca. til en 8" basenhed, opnår nedenfor viste on-axis respons i samme baffel og samme placering.



Det ses tydeligt, at bassen begynder at stråle ved meget lavere frekvenser end tidligere viste diskant.
Der er nu en lille forskel mellem de to modellers responskurver i frekvensområdet under 2.5kHz.
De to simuleringer ligger dog indenfor 0.5dB. Uden målinger at holde modellerne op mod, kan den ene model være lige så god som den anden.

Edge simuleringen krævede ca. 4-5 sekunder (inkl. grafisk behandling), da først jeg var nået frem til den nødvendige kildetæthed. Den anden model benyttede samme tid som for diskanten, ca. 0.3 sekund.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 22 Jul 2015 at 20:40
Sidste stik i sammenligningen af de to modeller handler om off-axis responser.

I Edge har jeg ikke kunnet flytte mikrofonpositionen tilstrækkeligt ud til siden i forhold til højttaleren, hvis lytteafstanden skulle være 200 meter.

Derfor har jeg måttet rykket mikronen tættere på baflen. Lytteafstanden er dermed sat ned fra 200 meter til 2 meter. Dette gælder selvfølgelig begge modeller.

Der opstår lidt drillerier i modellerne, når dette gøres. Skogberg's model giver et baffelstep på mindre end 6dB, når man rykker så tæt på baflen. Så resultaterne for frekvenser under 150-200 HZ bliver (formentlig) utroværdige. Edge giver også et baffelstep på lidt mindre end 6dB, men baffelsteppet ligger stadig på 5.9dB on-axis.
Edge løber dog ind i et skaleringsproblem, så hele responskurven flyttes ned i niveau, når man rykker væk fra on-axis position. Niveauforskydningen ser ud til at afhænge af betragtningsvinklen. Jo større vinkel man måler/lytter på, jo længere ned forskydes kurven. Ved 30 grader er kurven rykket ca 1dB ned i niveau, hvilket betyder at man i Edge får negative niveauer (-1dB) for de laveste frekvenser. Dette ses nedenfor.



I den viste figur har jeg ikke justeret på de oprindelige resultater fra Edge.

For at lave en reel sammenligning mellem Edge og Skogberg's model, har jeg i de følgende figurer justeret resultaterne fra Edge, så de altid konvergerer mod -6dB ved lave frekvenser, ligesom det er gjort i alle de tidligere viste resultater.

Jeg har i simuleringerne igen taget udgangspunkt i diskanten på 26mm i diameter (effektivt membranareal). Jeg har kigget på 15 grader og 30 grader off-axis responser for de to modeller.
Diskanten sidder stadig midt i baflen (horizontal position) i 85 centimeters højde.

Hvis jeg forstår Edge rigtigt, er det den lineære lytteafstand fra midt i diskanten til mikrofonen, der fastsættes til 2 meter. Dette er i hvert fald gældende for simuleringen foretaget med Skogberg's model.
Der benyttes stadig 360 kantelementer.
Nedenfor ses resultaterne for 15 grader off-axis.



Modellerne er for alle praktiske formål enige fra 200Hz og opefter. Baffelsteppet i Skogberg's model bliver ved den reducerede lytteafstand sænket til ca 5.1dB.
At enheden "stråler" højfrekvent ses nu tydeligt i begge modeller for frekvenser over 7-8kHz, hvor niveauet begynder at dale.

Nedenfor ses resultaterne for 30 grader off-axis.



Konklusionen ved 30 grader er i bund og grund den samme som ved 15 grader. Det reducerede baffelstep i Skogberg's model er muligvis ikke helt korrekt og man bør derfor nok se bort fra responsen under 200Hz.

Ved 30 grader off-axis er der marginale forskelle i kurvernes kvalitative udformninger. Disse forskelle kan skyldes forskellige placeringer af kantelementerne, men de kan også skyldes forskellige placeringer af mikrofonen. Jeg kan ikke udelukke, at jeg har misforstået Edge, hvad angår definitionen på lytteafstand.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 22 Jul 2015 at 21:17
Helt overordnet betragter jeg de to modeller som overensstemmende (for alle praktiske formål) i alle de undersøgte eksempler. Jeg finder det særligt besnærende i den viste model, at man som "bruger" er helt fri for at skulle tage stilling til en "kildetæthed", der er en variabel i GTD modellen (Edge).
Denne alternative tilgang til at simulere enhedens udbredning i baflen har samtidig en markant positiv effekt hvad angår regnehastighed. Alle simuleringer kører lige hurtigt, uanset om man arbejder med 1" diskanter eller 12" basser. Regnetiden styres udelukkende af, hvor mange kantelementer man ønsker at arbejde med.
Denne metode har dog den begrænsning, at man aldrig vil kunne simulere enhedens membran som en 3-dimensionel størrelse. Det kan man dog heller ikke komme til i Edge, selvom teorien bag GTD modellen tillader det.

Den ovenfor viste model, beskrevet i Skogberg's afhandling, repræsenterer den simpleste version, der kun behandler 1. ordens diffraktion.
Modellen udvides i Skogberg's arbejde til at inkludere 2. og 3. ordens diffraktioner (jeg har ikke sat mig ind i, hvad det rent faktisk betyder), hvilket umiddelbart forbedrer den højfrekvente præcision, men samtidig skaber nogle ufysiske "artefakter" på responsen under baffelsteppet. Det er ikke noget jeg umiddelbart vil kigge på lige foreløbig.

For de interesserede kan jeg igen kun anbefale at kigge lidt i Skogberg's afhandling.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 10 Jan 2016 at 21:53
Jeg har leget lidt videre med denne model.
Det har irriteret mig, at jeg skulle eksportere resultater fra min kode for at behandle dem grafisk.

Derfor har jeg oversat koden til Visual Basic, som jeg nu kører direkte fra Excel (regneark).
Nedenstående er et lille screen dump af regnearket. Al matematiken er gemt "bag skærmen".



Jeg indtaster altså størrelsen på baflen, positionen og diameteren af enheden samt observations afstand og vinkel. Så autogenereres de to figurer ved et klik på knappen.
Den øverste figur afbilder blot indtastningen af baffel og position af enheden.
Den nederste figur giver responsen.

En lille observation her er, at en beregning (samt grafisk afbildning) i Visual Basic tager små 4 sekunder. Til sammenligning tog den tilsvarende beregning i min anden kode i omegnen af 0.3 sekunder.
Regnemiljøet betyder altså meget og her er Visual Basic bestemt ikke blandt de hurtigste. Men det er nemt at få behandlet resultater grafisk.


Posted By: USXX
Date Posted: 11 Jan 2016 at 08:13
Sweet! Thumbs Up


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 11 Jan 2016 at 08:38
Tak. 
Jeg skal lige have kigget på koden og set, om jeg ikke kan speede den lidt op.
Det virker som om, Excels indbyggede Besselfunktion sluger meget regnetid.
Min anden kode benytter en forholdsvis hurtig numerisk approksimation (kan ikke huske navnet).
Jeg vil lige prøve at kode den op i Visual Basic og se, om det kan speede beregningerne lidt op.

Lige nu stepper jeg mig også igennem frekvensspektret med skridt af 2 Hz. Det er nok ikke nødvendigt at tage så små skridt ved de høje frekvenser. Vil prøve at omskrive koden, så den benytter variabel skridtlængde i frekvensen.


Posted By: USXX
Date Posted: 11 Jan 2016 at 09:03
Hvorfor kører du med lineær ækvidistante frekvensspring? Jeg ville da køre logaritmisk...


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 11 Jan 2016 at 09:20
Originally posted by USXX

Hvorfor kører du med lineær ækvidistante frekvensspring? Jeg ville da køre logaritmisk...

Man skal jo kravle, før man kan gåSmile 
Men jeg er helt enig. Det var også noget i den stil, jeg mente med variabel skridtlængde.


Posted By: USXX
Date Posted: 11 Jan 2016 at 11:25
Det er jo bare at gange den forrige frekvens med en konstant i stedet for at lægge en konstant til...


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 11 Jan 2016 at 20:22
Det er fuldstændig korrekt.
Den konstante skridtlængde kommer fra mine indledende tests af modellen (den anden kode).
Her ønskede jeg at evaluere kurven jævnt over hele frekvensspektret. Det var ikke tilfældigt, der var skam en idé med det.

Men i regnearket, hvor jeg blot vil se kurven, betyder det ikke noget. Derfor skifter jeg skridtfunktionen så snart tiden tillader det.

I første omgang handlede det bare om at få det til at køre. Samtidig har det givet mig en mulighed for at teste mulighederne i Visual Basic. Det sværeste var faktisk at få Excel til at lave tegningen af baflen i korrekt forhold (1:1 på akserne) Confused Det ligger ikke lige for i Excel.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 11 Jan 2016 at 20:31
Har i øvrigt lige testet lidt nærmere. Det er ikke Bessel funktionen i Excel, der kører langsomt. Visual Basic koden kører bare ikke hurtigere.
Så det er nok skridtlængden, man skal optimere, for at vinde lidt speed.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 11 Jan 2016 at 21:04
Så blev antallet af frekvensskridt i første omgang skåret ned til 1/5.
Beregningstiden for det viste scenarie er nu nede på ca. 1 sekund alt inklusiv uden synlige ændringer på kurven.


Posted By: USXX
Date Posted: 12 Jan 2016 at 08:33
En evaluering jævnt over frekvensspektret er jo netop, hvor frekvenserne er geometrisk ækvidistant placeret på en logaritmisk akse, så der er samme relative forskel mellem frekvenserne. Det er det, der giver mening for øret. Anyway, fedt at det kører godt nu.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Jan 2016 at 08:43
Originally posted by USXX

En evaluering jævnt over frekvensspektret er jo netop, hvor frekvenserne er geometrisk ækvidistant placeret på en logaritmisk akse, så der er samme relative forskel mellem frekvenserne. Det er det, der giver mening for øret. Anyway, fedt at det kører godt nu.

Hm... Det er muligt.
Jeg havde tænkt, at et evt. peak, der eksempelvis strækker sig over 1-2 kHz i 10-15 kHz området ville være mere generende, end et peak der strækker sig over 200 Hz i 2-5 kHz området.
Måske et dårligt eksempel, men jeg håber du forstår min pointe.

Efterhånden som man bevæger sig op i frekvens bliver peaks'ene nemt "bredere" i frekvensspektret, selvom det måske ikke ser sådan ud på kurven.


Posted By: USXX
Date Posted: 12 Jan 2016 at 08:56
Se på det sådan her. En lineær frekvensopløsning på 2 Hz er ekstremt ringe ved 10-20 Hz men i den grad unødigt fin ved 10-20 kHz.


Posted By: USXX
Date Posted: 12 Jan 2016 at 08:59
...og begge de nævnte områder dækker én oktav.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Jan 2016 at 09:01
Originally posted by USXX

Se på det sådan her. En lineær frekvensopløsning på 2 Hz er ekstremt ringe ved 10-20 Hz men i den grad unødigt fin ved 10-20 kHz.

Det er jeg helt med på. Og jeg er enig i din pointe med oktaver, som jeg ikke selv havde overvejet.

I mine indledende tests betragtede jeg som regel kun frekvenser fra 800-1000 Hz og opefter. Alt derunder relateredes hovedsageligt til baffelsteppet, som jeg egentlig ikke var så interesseret i.

I denne type simulering er det i mine øjne uinteressant, hvad der sker nede omkring 10-20 Hz (for der sker ikke det helt store), men det skal selvfølgelig med for helhedens skyld.


Posted By: USXX
Date Posted: 12 Jan 2016 at 09:04
Betragtning gælder jo i hele frekvensområdet - lineære steps svarer til øget opløsning gående mod højere frekvenser.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Jan 2016 at 09:06
Originally posted by USXX

Betragtning gælder jo i hele frekvensområdet - lineære steps svarer til øget opløsning gående mod højere frekvenser.

For øret ja - for matematiken nej Tongue


Posted By: USXX
Date Posted: 12 Jan 2016 at 09:09
Det er derfor, hvid støj lyder "hidsigt", hvor lyserød støj lyder mere naturligt for øret. Hvid støj har samme energi i områder med samme absolutte båndbredde (svarende til den lineære inddeling), og lyserød støj har samme energi i områder med samme relative båndbredde (svarende til den logaritmiske inddeling).


Posted By: USXX
Date Posted: 12 Jan 2016 at 09:11
Originally posted by Enthusiast

Originally posted by USXX

Betragtning gælder jo i hele frekvensområdet - lineære steps svarer til øget opløsning gående mod højere frekvenser.

For øret ja - for matematiken nej Tongue

Men det er vel i sidste ende for ørets skyld, at du gør alt det her - eller er det blot en akademisk udfordring? Wink


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Jan 2016 at 09:31
Lige pt. er det nok lidt begge dele. 
På lang sigt skulle det dog gerne komme mine ører til gavn.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Jan 2016 at 19:28
Originally posted by USXX

Originally posted by Enthusiast

Originally posted by USXX

Betragtning gælder jo i hele frekvensområdet - lineære steps svarer til øget opløsning gående mod højere frekvenser.

For øret ja - for matematiken nej Tongue

Men det er vel i sidste ende for ørets skyld, at du gør alt det her - eller er det blot en akademisk udfordring? Wink


Men misforstå mig endelig ikke. Jeg sætter enorm pris på dine kommentarer og forslag.



Posted By: USXX
Date Posted: 13 Jan 2016 at 08:37
Det er jeg helt med på Smile


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Jan 2016 at 09:12
Det her baffel-step og kantdiffraktion er jo meget interessant, når man ønsker at minimere interaktioner mellem baffelkanter og diskanten.

I mine øjne er det dog lige så interessant at gå et skridt længere tilbage. Man kan jo også benytte disse modeller i overvejelserne omkring baflens dimensioner.
Her er der nemlig også lidt at hente og det glemmer man måske.

Der kan vist ikke være tvivl om, at man skal holde sig fra de cirkulære bafler med nævneværdig baffelbredde og centerplaceret enhed. Det er absolut katastrofalt for responsen, da baffelkanten har samme afstand til enhedens center hele vejen rundt.

Af de firkantede bafler skal man derfor også holde sig fra de kvadratiske (med centerplaceret enhed).
Bevæger man sig (som man jo som regel gør) over i de rektangulære bafler, har man som regel indledningsvis lidt spillerum hvad angår dimensioner.
Her finder jeg det interessant at kigge lidt på responsen for en horizontal-centreret enhed i den ønskede højde, og så lege lidt med det baffeldimensionsspænd, man kan leve med.

Bagefter kan man jo så begynde at flytte enheden horizontalt for at hente det sidste.


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Jan 2016 at 10:32
Der er jo mange ting i en HT, der skal gå op på samme tid, så man skal også passe på med blindt at "sub-optimere" én ting. I øvrigt så kan kraftige facetter på kabinetkanten i området omkring diskanten gøre underværker i forhold til diffraktioner.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Jan 2016 at 10:42
Det er klart. Modellen (i min kode) antager en skarp 90 graders vinkel hele vejen rundt på baffelkanten. Begynder man at lave facetter, så falder teorien til jorden. Men kantvinklen er vist også en model-parameter, man kan indkorporere (wedge angle?).

Det bliver i øvrigt også lidt omstændigt at justere baffeldimensioner. Man kan komme rigtig langt blot ved at flytte diskanten lidt rundt på en vilkårlig baffel.

Jeg blev nok lige grebet af stemningen Tongue


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Jan 2016 at 10:49
Ja, det bliver for omstændeligt at modellere facetter med denne model, for der kommer både primære og sekundære diffraktionskilder - her er vi ovre i 3D FEM/BEM.



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com