Print Page | Close Window

VIFA M26 optimal for OB

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Bazar - Køb / Salg
Forum Name: Salg
Forum Discription: Her kan du placere annoncer for ting du skal af med. Det skal være selvbygger relateret.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1583
Printed Date: 28 Mar 2024 at 21:04
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: VIFA M26 optimal for OB
Posted By: balbrech
Subject: VIFA M26 optimal for OB
Date Posted: 11 Mar 2015 at 15:33
Haves MANGE af denne fine enhed der gør det sodt i OB/Ripole/Slot loaded løsninger.....

De er NYE dvs side i originale kasser endnu.

Pris: 
1 stk 350,-
4 stk: 1200,-
8 stk: 2000,-
Flere SPØRG

Enhederne er i Brande







-------------
Albert :-)



Replies:
Posted By: USXX
Date Posted: 11 Mar 2015 at 15:38
Hvad er Xmax (dvs. lineær vandring)?


Posted By: balbrech
Date Posted: 11 Mar 2015 at 15:47
Det fremgår desværre IKKE af spec men min ikke  noget der ligner +- 4mm?
Jeg kigger lige på dem i aften, så kan det i nogen grad fornemmes......
Mon ikke Google kan sige noget om std M26 Xmax......



-------------
Albert :-)


Posted By: USXX
Date Posted: 11 Mar 2015 at 16:10
Det anede mig, at spolen var relativt kort.

±4 mm er ikke imponerende. Jeg ville som minimum forvente ±6 mm



Posted By: balbrech
Date Posted: 11 Mar 2015 at 16:16
Jeg gætter.......

-------------
Albert :-)


Posted By: Hylle
Date Posted: 11 Mar 2015 at 19:28
Slaglængden er vel kun et problem hvis man har for få af dem :-) 



Posted By: Hylle
Date Posted: 11 Mar 2015 at 19:28
i øvrigt fantastisk frekvensgange!


Posted By: Jonasz
Date Posted: 12 Mar 2015 at 12:43
M26WR-09-08 har 6,5mm xmax.

-------------
You'll Never Walk Alone...


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 12 Mar 2015 at 12:48
Toppladen er 8 mm og spolens viklehøjde er 16 mm...
Bo skylder også at fortælle, at enheden er med dobbelt svingspole (2x 4 ohm).


Posted By: balbrech
Date Posted: 12 Mar 2015 at 13:29
Hmm..... Er den?
Der kan I se HVOR lidt de har været ude af kasserne, det nør jeg da lige tjekke......


-------------
Albert :-)


Posted By: felsby
Date Posted: 13 Mar 2015 at 20:43
4 terminaler må da være til at få øje på, Bo! Cool

Jeg mangler forresten stadig et grundkursus i hvad Qe for en dobbeltspoleenhed ender på med hhv. serie- og parallelforbinding af de to spoler. Anyone? 


Posted By: balbrech
Date Posted: 13 Mar 2015 at 20:44
Det kræver jo man tager dem op af kassen......

-------------
Albert :-)


Posted By: felsby
Date Posted: 13 Mar 2015 at 20:45
utroligt så krævende folk er nutildags...


Posted By: USXX
Date Posted: 28 Okt 2015 at 15:37
Originally posted by felsby

4 terminaler må da være til at få øje på, Bo! Cool

Jeg mangler forresten stadig et grundkursus i hvad Qe for en dobbeltspoleenhed ender på med hhv. serie- og parallelforbinding af de to spoler. Anyone? 

Qe er den samme for serie- og parallelkobling:

Qe = 2*pi*fs*Mms/(Bl^2)*Re

Resonansfrekvensen (fs) og den bevægelige masse (Mms) er de samme i de to situationer.

Ved parallelkobling halveres Re og ved seriekobling fordobles den - altså en faktor 4 til forskel på de to koblinger.

Ved parallelkobling er Bl uændret (dvs. det samme som for én spole) og ved seriekobling fordobles den, da længden af spoletråd fordobles. Det er som udgangspunkt kun en faktor 2, men da Bl indgår i 2. potens i udtrykket for Qe, så ender vi igen med en faktor 4 til forskel på de to koblinger.

Den ene faktor 4 indgår i tælleren og den anden i nævneren - så de udligner altså hinanden, og dermed er Qe den sammen for de to koblinger.


Posted By: Digital_thor
Date Posted: 28 Okt 2015 at 19:02
Hehe... så er det også lige matematisk bevist. sejt nok Ulrik  Thumbs Up

Man bliver sgu helt fristet til at få fat i sådan 12 stykker og så lave lidt det samme, som dem til Julefrokosten - bare for sjov.


Posted By: felsby
Date Posted: 28 Okt 2015 at 20:04
Tak, Ulrik! Det har været mig umuligt at finde noget om dette - før nu Thumbs Up


Posted By: bknielsen
Date Posted: 11 Dec 2022 at 22:09
Efter Ulriks forklaring kom jeg frem til at sådan en autosub-enhed har fine parametre til basrefleks i en lille kasse (når begge spoler bruges), og med 2 per side er der vandring nok til min stue.

Det er i øvrigt ikke helt let at hjemmemåle så stor en enhed. Jeg får lidt højere Qes end datablad, men jeg stoler på Videbæk, så basrefleks det bliver, når jeg kommer dertil.

Serielt koblede spoler:
Re = 6.2500
fs = 40.237
Qms = 4.9126
Qes = 0.4767
Qts = 0.4345

fsam = 34.624
Mms = 0.056712
Cms = 2.7248e-04
Sd = 0.033700
Vas = 0.043324
BL = 13.753

Enkelt spole:
Re = 3.1250
fs = 40.489
Qms = 5.1304
Qes = 0.9530
Qts = 0.8037

fsam = 34.584
Mms = 0.056223
Cms = 2.7485e-04
Sd = 0.033700
Vas = 0.043701
BL = 6.8484


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Dec 2022 at 11:18
Dine parametre er fuldt ud lige så valide som dem i databladet. Der er temmelig god overensstemmelse. Almindelige variationer ligger på flere punkter ud over de afvigelser, du ser her. Dertil kommer, at selv en ret beskeden forskel i målestrøm/-spænding vil give et andet resultat. 

Når du siger "fine parametre til basrefleks i en lille kasse", hvad mener du så mere konkret? 


Posted By: bknielsen
Date Posted: 13 Dec 2022 at 21:24
Ja det er faktisk ikke et særligt specifik udsagn. Det, jeg mener med det, er at Qts passer fint til basrefleks, når spolerne kobles, og at de i 65-70 liter for 2 enheder spiller tilstrækkelig bas til mig (f3 ca 40 Hz). Man kan jo diskutere om man synes 70 liter er en lille kasse. Jeg synes ikke, det er så stort..

Tak for feedback på målingerne, jeg vil gå ud fra mine egne målinger så.


-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: Hylle
Date Posted: 14 Dec 2022 at 09:10
Jeg har ikke regnet på det. Men en lidt fræk løsning på, at bruge dem, kunne være, at drive dem kun på den ene spole og bruge dem i lukket kabinet. Men de ruller måske tidelig af. 
Jeg ville nok også bruge dem, i basrefleks. Evt med en ekstra bucking magnet på.


Posted By: bknielsen
Date Posted: 14 Dec 2022 at 21:50
Så tidligt ruller de faktisk ikke af, 2 stk koblet serielt drevet fra én spole, men så skal det være med en ekstra magnet for selv om kassen bliver stor er Q'et stadig højt.

Nu skal "fanklubben for lavtabs-enheder" lukke øjnene: Men, kunne man forstille sig at bremse den lidt på den éne spole, ved at slutte den den spole med en halvstor modstand, og drive den fra den anden spole så enhedens Q passer lidt bedre til lukket?



-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.


Posted By: USXX
Date Posted: 15 Dec 2022 at 08:16
Originally posted by bknielsen

Nu skal "fanklubben for lavtabs-enheder" lukke øjnene: Men, kunne man forstille sig at bremse den lidt på den éne spole, ved at slutte den den spole med en halvstor modstand, og drive den fra den anden spole så enhedens Q passer lidt bedre til lukket?

Det kan man godt. Det er set anvendt i kommercielle højttalere. Jeg mener, at bl.a. Vandersteen engang benyttede en passiv kreds over terminalen på den ellers åbne spole.


Posted By: Hylle
Date Posted: 15 Dec 2022 at 08:24
Nu ved jeg ikke, hvad system-Q du når frem til, men jeg tror ikke nødvendigvis det skal være ret lavt i en vellydende lukket konstruktion.  


Posted By: Frost
Date Posted: 15 Dec 2022 at 08:33
Jeg mener også slaven bag på Sonus fabers extrema passive (og justerbare) slave bagpå bruger samme princip :)




Posted By: USXX
Date Posted: 15 Dec 2022 at 09:00
Når nu jeg tænker mig om, så var det faktisk også på en slave-enhed (lavet med en enkelt svingspole og magnetsystem), at Vandersteen benyttede sig af dette.


Posted By: USXX
Date Posted: 15 Dec 2022 at 13:34
For at illustrere hvad der sker, jeg har lige hurtigt målt en (utilspillet) enhed med dobbelt svingspole ved lav spænding (0.35 V),  https://sbacoustics.com/product/10in-sw26dbac76-3-dv/ - https://sbacoustics.com/product/10in-sw26dbac76-3-dv/

Her ses impedanskurverne for én spole, hvor den anden spole er henholdsvis åben (blå kurve) eller parallelforbundet med en 27 ohm modstand (grøn kurve):




...og her målt ved lidt højere frekvenser, hvor man ikke overraskende kan se, at den sluttede spole virker som (delvis) kortslutningsring:




Det er parameteren Rms i T/S-modellen, der stiger, når den ikke-drevne spole sluttes (i større eller mindre grad), hvorved Qms reduceres, og dermed reduceres også (til en vis grad) Qts.

Med åben spole måler jeg (for den utilspillede enhed):

Fs = 23,0 Hz
Qms = 5,67
Qes = 0,58
Qts = 0,53

Med 27 ohm tilkoblet måler jeg:

Fs = 23,0 Hz
Qms = 3,32
Qes = 0,58
Qts = 0,49


Posted By: bknielsen
Date Posted: 15 Dec 2022 at 22:19
Tak for feedback alle, og hold da op - fornemt - tak for målingerne Ulrik. Det vil jeg eksperimentere med, når jeg har måleopstilling fremme igen snart. Havde jeg hurtigt skulle svare på, om det var Qms eller Qes der ændrede sig, ville jeg dog have dumpet. Men, når jeg kigger på definitionerne, kan jeg jo godt se, at Qes ikke ændrer sig ved det.

@Hylle: Jeg får et Q på ca. 1 for 2 enheder i lukket på 70 liter drevet på en spole, anden spole åben. Det kan sikkert virke. Lukket koster 6 db på følsomheden. Det er heldigvis super nemt at eksperimentere med alle mulighederne (når jeg kommer dertil).






-------------
Diskant skal være der, men ikke høres.



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com