Print Page | Close Window

Afstemning af 2-vejs Transmission Line

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Kabinet beregninger
Forum Discription: Her kan du stille spørgsmål omkring kabinetberegninger. Alt fra spørgsmål om betegnelser og metoder til alm. erfaringsudvekslen.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1556
Printed Date: 19 Mar 2024 at 06:23
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Afstemning af 2-vejs Transmission Line
Posted By: Enthusiast
Subject: Afstemning af 2-vejs Transmission Line
Date Posted: 01 Feb 2015 at 20:18
Jeg har fået købt mig nogle enheder, jeg godt kunne tænke mig at afprøve i en 2-vejs transmission line højttaler.

Efter at have set andre afskrive transmission line princippet for 2-vejs konstruktioner udelukkende ud fra teoretiske betragtninger, er jeg blevet lidt interesseret i at prøve netop dette.

Bas/mellemtonen er en http://www.madisoundspeakerstore.com/peerless-woofers-6-7/peerless-830883-exclusive-nomex-7-woofer/ - Peerless HDS 830883
Diskanten er en http://www.falconacoustics.co.uk/scanspeak-d2608-913000-tweeter-discovery-range.html - Peerless HDS 810921

Med en Qts på 0.38 og en Vas på 22.9L burde bas/mellemtonen kunne fungere udmærket i en transmission line afstemning.
Enhedens egenresonansfrekvens er 43 Hz, hvilket i sig selv ikke er imponerende. Men kan man få transmission linen til at give lidt output under enhedens egenresonans kan det måske blive helt acceptabelt alligevel.

Mit spørgsmål går så på, hvordan sådan en transmission line indledningsvis designes?

Jeg har et sted læst mig frem til, at man kan regne på enheden som om transmission linen var et lukket kabinet - og så afstemme transmission line længden til den resonansfrekvens enheden får i det tilsvarende lukkede kabinet.

Med antagelse af konstant tværsnitsareal kan den problemstilling løses simpelt.

Men holder den type afstemning overhovedet, eller er der blot tale om en gammel tommelfingerregel?

Regner jeg selv på det (under antagelse af et gennemsnits tværsnitsareal på 2.3xSd) får jeg på ovennævnte måde en resonansfrekvens på 51 Hz og en transmission line længde på 168 cm.

Benytter jeg en beregner, USXX tidligere har linket til ( http://www.quarter-wave.com/TLs/Alignment_Tables_Calculator_3_3_09.xls - beregner ), får jeg en længde på 176 cm. Det antagne gennemsnits tværsnitsareal burde være nogenlunde ens (ca. 2.3 x Sd).

http://www.t-linespeakers.org/design/MJK-for-dummies/index.html - Nogle steder kan man læse, at man helt simpelt for enheder med højt Qts kan tune ca 5-10 Hz under enhedens egenresonans og for enheder med lavt Qts blot kan tune tilsvarende over enhedens egenresonans. Qts på 0.35 defineres i samme sammenhæng som grænsen mellem højt og lavt.
Så i mit tilfælde ville jeg altså skulle tune til ca. 33-38 Hz, hvilket ifølge mine beregninger er helt skævt.

Så hvad skal man tro på ?









Replies:
Posted By: rskriver
Date Posted: 02 Feb 2015 at 17:32
http://www.mh-audio.nl/spk_calc.asp - http://www.mh-audio.nl/spk_calc.asp

Har et par beregnere til Transmissions Linie. Om de kan bruges ved jeg ikke.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 02 Feb 2015 at 19:15
Tak for linket. Jeg havde egentlig prøvet disse, men de giver begge en noget kortere line length end mine ovenfor nævnte beregninger.

De antager også, at man fylder linien godt ud med dæmpemateriale. Dette vil jeg helst undgå (bla. ved at lave transmission linen indsnævrende mod mundingen og arbejde med off-set af enheden i linien).


Posted By: rskriver
Date Posted: 03 Feb 2015 at 10:33
Tror diskussionen om transmission line har været oppe at vende her på forummet nogle gange, men uden definitivt facit. En del trial and error såvidt jeg kunne forstå.

Måske denne video kan hjælpe:
https://www.youtube.com/watch?v=pF7N8u9u3rc - https://www.youtube.com/watch?v=pF7N8u9u3rc


Posted By: felsby
Date Posted: 03 Feb 2015 at 10:54
En TL er - efter min polemiske, men ærlige mening - en basrefleksafstemning, hvor dæmpningsmaterialet kobler til portmassen og derved sænker portfrekvensen. Samtidigt får man et slapt impulssvar, da uld flytter sig langsommere end luft.
Alternativet er at lave en velafstemt refleks. Med Qt 0.38 bliver det et stort kabinet, men næppe støre end TL kabinettet.


Posted By: felsby
Date Posted: 03 Feb 2015 at 12:43
21 l afstemt til 45Hz giver -3dB ved 40Hz. Det ville jeg nok bruge, men jeg kan godt sætte mig ind i lysten til at eksperimentere. Lav begge kabinetter som prøveversioner og sammenlign!


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 03 Feb 2015 at 16:40
Originally posted by rskriver

Tror diskussionen om transmission line har været oppe at vende her på forummet nogle gange, men uden definitivt facit. En del trial and error såvidt jeg kunne forstå.

Måske denne video kan hjælpe:
https://www.youtube.com/watch?v=pF7N8u9u3rc - https://www.youtube.com/watch?v=pF7N8u9u3rc

Jeg regner mit eget design på samme måde, som du linker til der.



Posted By: Enthusiast
Date Posted: 03 Feb 2015 at 16:48
Originally posted by felsby

21 l afstemt til 45Hz giver -3dB ved 40Hz. Det ville jeg nok bruge, men jeg kan godt sætte mig ind i lysten til at eksperimentere. Lav begge kabinetter som prøveversioner og sammenlign!

21 liter lyder stort. Synes impulssvaret ser lidt sløjt ud i den afstemning.
Jeg har selv simuleret noget i retning af 13 liter afstemt til 45 Hz på speakerbuilder pro. Men her bliver -3dB så 50Hz.

Men som du selv siger, så vil jeg jo netop prøve noget nyt - derfor transmission linen.


Posted By: felsby
Date Posted: 03 Feb 2015 at 19:59
Impulssvaret ser altid bedre ud i den basfattige afstemning. Det skal man ikke lade sig gå på af. Det kan sagtens lyde fint alligevel. Og muligvis kan det endda slå TL - men det får vi måske at høre. Kommer de med på næste julefrokost? 


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 03 Feb 2015 at 20:35
Originally posted by felsby

Impulssvaret ser altid bedre ud i den basfattige afstemning. Det skal man ikke lade sig gå på af. Det kan sagtens lyde fint alligevel. Og muligvis kan det endda slå TL - men det får vi måske at høre. Kommer de med på næste julefrokost? 


Hvis jeg får dem realiseret - og får et fornuftigt resultat ud af det - så kunne de måske godt komme med til et træf på et tidspunkt.
Men lad os nu se.

Enhederne ligger på hylden, men tiden hænger ikke på træerne. Så det er nok tvivlsomt, at jeg får bygget både TL og refleks kabinetter.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 04 Feb 2015 at 19:37
Har fået kigget lidt mere på sagen.

Alle mine overslagsberegninger går i øst og vest alt efter hvilken beregner, jeg benytter.

Tror bare jeg må bygge skidtet og prøve mig frem.




Posted By: felsby
Date Posted: 04 Feb 2015 at 21:32
- men lidt teori skader aldrig, og denne artikel er moderen til alle TL designs Smile
http://www.scribd.com/doc/251590448/Augspurger-Loudspeakers-on-Damped-Pipes#scribd - http://www.scribd.com/doc/251590448/Augspurger-Loudspeakers-on-Damped-Pipes#scribd


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 08:24
Teori skader aldrig, og for TL er der lige så fin overensstemmelse mellem teori og praksis som for fx basrefleks - teorien er bare mere kompliceret. Flere af online beregnerne er desværre ret dårlige - den på mh-audio.nl er direkte ubrugelig (det samme gælder nogle af de tilnærmede opskrifter derude).

Held og lykke med trial and error - det kommer til at tage tid at nå helt i mål - men tro på det!


-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 08:47
Originally posted by felsby

- men lidt teori skader aldrig, og denne artikel er moderen til alle TL designs Smile
http://www.scribd.com/doc/251590448/Augspurger-Loudspeakers-on-Damped-Pipes#scribd - http://www.scribd.com/doc/251590448/Augspurger-Loudspeakers-on-Damped-Pipes#scribd

Helt enig - men har bare haft ufattelig svært ved at finde konsistente teoretiske betragtninger fra flere uafhængige kilder.

Men tak for linket. Den vil jeg lige læse.


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 08:52
Det er nemlig en fin artikel, Felsby linker til - det er fundamentet.

Her er i øvrigt al den teori, du behøver:

http://www.quarter-wave.com/ - http://www.quarter-wave.com/


-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 08:57
Originally posted by USXX

Teori skader aldrig, og for TL er der lige så fin overensstemmelse mellem teori og praksis som for fx basrefleks - teorien er bare mere kompliceret. 
Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men teorien for TL er bare knapt så let tilgængelig som teorien for basrefleks.
Du har tidligere linket til to AES papers om TL. Er al nødvendig teori (for at opstille en brugbar model) at finde i disse papers? 

Originally posted by USXX

 Flere af online beregnerne er desværre ret dårlige - den på mh-audio.nl er direkte ubrugelig (det samme gælder nogle af de tilnærmede opskrifter derude).
Det er også min konklusion efter at have prøvet lidt forskelligt.

Originally posted by USXX

Held og lykke med trial and error - det kommer til at tage tid at nå helt i mål - men tro på det!
Ja tak. Skal have udtænkt et test kabinetdesign, der rimelig nemt tillader ændring af placering og mængde af dæmpemateriale i hele TL.
Når dette er udtænkt, går jeg nok i gang med at bygge testkabinetter.


 




Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 09:02
Originally posted by USXX

Det er nemlig en fin artikel, Felsby linker til - det er fundamentet.

Her er i øvrigt al den teori, du behøver:

http://www.quarter-wave.com/ - http://www.quarter-wave.com/

Hm... har tidligere kigget på den hjemmeside - men alle ligningerne så mærkelige ud.
Nu ser de pludselig rigtige ud.
Det er lige præcis den teori, jeg skal bruge.

Så er det bare at gå i gang på tasterne :)


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 09:15
Der er to væsentlige artikler om TL. Den ene er den, Felsby har linket til ovenfor - den anden er A One-Dimensional Model of Loudspeaker Enclosures af Juha Backman (AES preprint 3827), som jeg selv har henholdt mig til, da jeg lavede min Mathcad model. Uanset hvilken vej, du vælger, skal du have tjek på ækvivalentdiagrammer og analogier, hvis du selv vil opbygge en model. Alt, du skal bruge, er i artiklerne, men der er ikke en færdig opskrift - du skal selv stykke det sammen.

-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 09:34
Det er forholdsvis nemt at komme i mål med at simulere frekvensgangen for enheden alene, men for at kunne simulere den samlede respons for enhed og "port", skal port-niveauet være korrekt, og det bliver det kun, når der ganges et bestemt forhold på. Det kommer ikke direkte ud af artiklen - her skal lige ringe en klokke, og det gør den kun, hvis du har grundlæggende tjek på elektro-akustik. Det er den slags mangler, jeg betegner som fagligt drilleri/udfordring - og det synes jeg, man meget ofte finder i AES-artikler. Artiklerne indeholder i princippet alt, man skal bruge, men man skal selv være skarp på detaljerne.

-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 11:03
Originally posted by USXX

Det er forholdsvis nemt at komme i mål med at simulere frekvensgangen for enheden alene, men for at kunne simulere den samlede respons for enhed og "port", skal port-niveauet være korrekt, og det bliver det kun, når der ganges et bestemt forhold på. Det kommer ikke direkte ud af artiklen - her skal lige ringe en klokke, og det gør den kun, hvis du har grundlæggende tjek på elektro-akustik. Det er den slags mangler, jeg betegner som fagligt drilleri/udfordring - og det synes jeg, man meget ofte finder i AES-artikler. Artiklerne indeholder i princippet alt, man skal bruge, men man skal selv være skarp på detaljerne.

Tak for kommentarerne.
Jeg har ingen elektronik- eller akustik-mæssig uddannelse, men burde have den nødvendige baggrund for at forstå matematikken og fysikken bag ligningerne.
Det vigtigste for mig er egentlig også at kunne simulere enhedens opførsel i TL, så jeg kan se, at jeg ikke laver noget med alt for uheldige impedans-peaks.
Om den elektro-akustiske klokke så lige ringer eller ej må tiden vise Smile


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 11:13
Der er en lidt "farlig"/misvisende vej, du går, synes jeg. Enhedens nærfeltsrespons viser slet ikke de samme resonanser som den samlede respons - og de bump på impedanskurven, som resonanserne giver anledning til, kan sagtens fjernes - det er blot et spørgsmål om rigelig dæmpning, men det er slet ikke optimalt for frekvensresponsen eller den opfattede lydkvalitet. Vær i øvrigt opmærksom på, at du absolut bør medtage modellen for dæmpematerialet i din model - ellers vil resonanserne og puklerne hele tiden slå fuldt igennem i simuleringerne.

-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 11:23
Originally posted by USXX

Der er en lidt "farlig"/misvisende vej, du går, synes jeg. Enhedens nærfeltsrespons viser slet ikke de samme resonanser som den samlede respons - og de bump på impedanskurven, som resonanserne giver anledning til, kan sagtens fjernes - det er blot et spørgsmål om rigelig dæmpning, men det er slet ikke optimalt for frekvensresponsen eller den opfattede lydkvalitet. Vær i øvrigt opmærksom på, at du absolut bør medtage modellen for dæmpematerialet i din model - ellers vil resonanserne og puklerne hele tiden slå fuldt igennem i simuleringerne.

Modellen for dæmpematerialet er jeg helt med på nødvendigheden af. Samtidig skal jeg have inflydelsen af Taper og off-set af enheden.

Ideen med simuleringerne ville i mit tilfælde være at forsøge at lave et design, der med et minimum af dæmpemateriale giver en fornuftig impedanskurve på enheden (og dermed fornuftig nærfelt-respons af enheden).

Jeg var ikke klar over, at den samlede TL kan have resonanser, som ikke kan ses på impedans/nærfelts kurverne.


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 11:27
Ok, det lyder fornuftigt - og ja, offset og taper er ret afgørende for et godt resultat. Ved simulering af taper kræves et tilpas stort antal elementer (inddelinger af linjen) - afh. af hvor højt op i frekvens man ønsker et brugbart resultat. Det bliver spændende at se, hvad du kommer frem til.

-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 11:31
Originally posted by USXX

Ok, det lyder fornuftigt - og ja, offset og taper er ret afgørende for et godt resultat. Ved simulering af taper kræves et tilpas stort antal elementer (inddelinger af linjen) - afh. af hvor højt op i frekvens man ønsker et brugbart resultat. Det bliver spændende at se, hvad du kommer frem til.

Jeg er lige så spændt på, om jeg overhovedet kan omsætte ligningerne til brugbare resultater. Big smile

Nu står de næste par aftener på intensiv læsning Geek


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 11:38
Den samlede respons er jo en kompleks sum af enhedens og porten respons (og det er her, at det korrekte port-niveau er afgørende). Jo, det er basalt set de samme resonanser, du ser på enhedens nærfeltsrespons som på den samlede respons, men på den samlede respons slår resonanserne jo meget mere igennem (og har et lidt anderledes udseende) - meget mere end hvad de små pukler på impedanskurven måske umiddelbart giver indtryk af (særligt når man har dæmpning med i modellen). Her ses en tilfældig simulering, jeg lige har kørt i Mathcad.






-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 11:41
Hvilket program bygger du modellen op i (eller laver du selv et program)?

-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 11:46
Her samme simulering - bare helt uden dæmpning:






-------------


Posted By: felsby
Date Posted: 05 Feb 2015 at 12:20
Så er det at jeg får lyst til at se en reflekssimulering i et sammenligneligt kabinet Big smile


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 12:36
Det er langt langt kønnere - også med medtagelse af stående bølger og refleksioner inde i kabinettet. Jeg synes personligt ikke, at TL er bøvlet værd - jo måske en ægte TL (dvs. untapered) til ren dybbas.

-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 12:56
Originally posted by USXX

Hvilket program bygger du modellen op i (eller laver du selv et program)?

Jeg ligger ikke helt fast på noget endnu.
Det kommer meget an på selve modellens kompleksitet. Som jeg umiddelbart så formelerne, så var der tale om lidt 2. ordens differentialligninger mm. Dead
Men det så ud som om, at ligningerne var løst og man fik anvendelige udtryk for trykmodel, impedans og respons?

Hvis det er til at have med at gøre rent numerisk vil jeg nok lave noget selv (dog uden nogen skelen til brugergrænseflade).

Lad os nu se.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 12:59
I øvrigt nogle imponerende simuleringer, du viser der Ulrik.

Der er du jo næsten inden for +/- 3dB helt op til 1kHz i den samlede respons. 


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 13:03
Originally posted by Enthusiast

I øvrigt nogle imponerende simuleringer, du viser der Ulrik.

Der er du jo næsten inden for +/- 3dB helt op til 1kHz i den samlede respons. 

Tak! Og det er nok ca. as good as it gets (medmindre man overdæmper).


-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 13:05
Originally posted by Enthusiast

Originally posted by USXX

Hvilket program bygger du modellen op i (eller laver du selv et program)?

Jeg ligger ikke helt fast på noget endnu.
Det kommer meget an på selve modellens kompleksitet. Som jeg umiddelbart så formelerne, så var der tale om lidt 2. ordens differentialligninger mm. Dead
Men det så ud som om, at ligningerne var løst og man fik anvendelige udtryk for trykmodel, impedans og respons?

Hvis det er til at have med at gøre rent numerisk vil jeg nok lave noget selv (dog uden nogen skelen til brugergrænseflade).

Lad os nu se.

Du behøver ikke at skulle løse differentiallignerne. Det væsentlige er, at dit miljø kan arbejde med komplekse tal.


-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 05 Feb 2015 at 13:07
Originally posted by USXX

 
Du behøver ikke at skulle løse differentiallignerne. Det væsentlige er, at dit miljø kan arbejde med komplekse tal.

Se den havde jeg fx ikke set komme. Jeg må i gang med at læse op på modellen.


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Feb 2015 at 13:14
Du kan da godt vælge at gå vejen med differentialligningerne i stedet.... I sidste ende er det jo to sider af samme sag.




-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 07 Feb 2015 at 10:21
Puha. Det kommer til at tage tid med den model.

Har fået kigget lidt på det i går aftes - og sat lidt indledende testberegninger op i et regneark.

King giver et indledende beregningseksempel, som jeg forsøger at følge.
Der er lidt forståelsesmæssige ting, der driller mig endnu - så selv om jeg for en frekvens på 1 Hz kan regne et rigtigt porttryk som funktion af en given exitering af enheden, så kan jeg ikke få mit regneark til at give korrekte porttryk ved højere frekvenser (over 100Hz driver min model markant i forhold til King's beregnede kurver).
I mine beregninger falder porttrykket monotont med stigende frekvens. Jeg ser ingen resonanser Angry

Jeg må have misforstået noget i modellen, evt. hvorledes frekvensen skal indgå i formelerne. Det skal der kigges på.


Posted By: USXX
Date Posted: 07 Feb 2015 at 17:54
Det er herligt med lidt matematiske udfordringer - det holder hovedet skarpt Wink

-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 08 Feb 2015 at 22:28
Har brugt lidt tid ved regnearket her til aften, og nu passer pengene.

Havde egentlig skrevet de første ligninger rigtig nok op. Skulle bare lige gennemskue, hvad der reelt blev benyttet som sammenligningsgrundlag.

Man kommer som bekendt ikke langt med at sammenligne æbler og pærer.
Men nu passer mundingstrykket og modellen viser de resonanser, man ville forvente at se.
Fasen er også lige i øjet.

Så mangler jeg bare resten Smile


Posted By: USXX
Date Posted: 09 Feb 2015 at 08:10
Thumbs Up

-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 09 Feb 2015 at 20:05
Så har jeg et par tryk ligninger kørende i regnearket.

Figuren nedenfor viser mine resultater fra det http://www.quarter-wave.com/TLs/Calculation_Algorithm.pdf - regne-eksempel , King giver for en 1 meter lang, lukket, udæmpet akustisk transmissionslinie med konstant tværsnitsareal.
Transmissionslinien "lades" i "load" enden med en trykbølge, med hastigheden 0.001 m/sek.
Figuren nedenfor viser så, hvorledes tryk i ladepositionen (rød kurve - enhedens position) afhænger af ladefrekvensen. På samme måde vises tryk som funktion af ladefrekvens i transmissionsliniens lukkede ende (blå kurve).



Fasen i de to positioner kan ligeledes regnes.
De to positioner spiller i dette tilfælde i fase for alle frekvenser under det første tryk-minimum.



Ovenstående resultater siger i sig selv ikke meget omkring en reel transmissionline højttaler. Men de danner grundlag for den akustiske impedansmodel, som er næste skridt på vejen.



Posted By: USXX
Date Posted: 09 Feb 2015 at 20:08
Hvilke kurver?

-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 09 Feb 2015 at 20:10
Ok, der var du hurtig...

-------------


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 11 Feb 2015 at 21:25
Har kigget videre på modellen her til aften, men er gået i stå i ækvivalensdiagrammerne.

Det kræver lidt nærlæsning.


Posted By: USXX
Date Posted: 12 Feb 2015 at 08:36
Det er jo umiddelbart den nemmere del, men hvis ikke man er vant til at arbejde med ækvivalentdiagrammer, kan jeg godt se, at den lige skal vendes i hovedet. Hvilken del af det driller? Hvis du regner på et elektrisk ækvivalent, skal du transformere spændingen over den/de relevante komponent(er) om til et lydtryk - her hjælper Laplace.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Feb 2015 at 11:31
Tjo...
Må kigge lidt på kredsløbsteorien i aften.

noget med

Z_R = R
Z_L = i w L
           1
Z_c = i w C

for ideelle komponenter.


Posted By: USXX
Date Posted: 12 Feb 2015 at 12:36
Ja, det er impedanserne for de elektriske komponenter i ækvivalentet (normalt bruger man dog ikke ZR - men bare R, da den er rent resistiv).



Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Feb 2015 at 20:48
Er lidt i tvivl om, hvorvidt min spændingskilde i det elektriske ækvivalent skal være frekvensafhængig?

Eller kan man ligesom, når man regner en gennemsnits effekt afgivet ved vekselstrøm, blot benytte RMS spændingen og dermed regne en gennemsnits hastighed på membranen?

Jeg tænker at sådan en typisk 2.83 V er en RMS spænding. Vil jeg kunne bruge den direkte og blot dele med min beregnede Z_total for den elektriske kreds? Det ville give mig en gennemsnits strømstyrke i kredsen.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så skal jeg bruge real-delen af denne strøm til at regne hastigheden på membranen?


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Feb 2015 at 21:05
På den anden side, så er Z_total jo frekvensafhængig, så det giver måske ikke mening alligevel?


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 12 Feb 2015 at 21:55
Og så skal man jo også have en reference på fasen, så det dur nok ikke. Spændingen skal nok afhænge af frekvensen.

Noget a la Vrms*sqrt(2)*sin(iw) ?


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 06:01
Du komplicerer tingene unødigt. Ja, spændingen er (i princippet) frekvensafhængig, men da input-spændingen i simuleringen er konstant for alle frekvenser, er det jo bare et tal, der bestemmer niveauet. Det er overføringsfunktionen, du regner på/er interesseret i, for det er den, der giver udgangsspændingen, som transformeres direkte om til et lydtryk. Du kan jo bare sætte Vin(s) = 1, så er udgangsspændingen givet direkte ved overføringsfunktionen:

H(s) = Vout(s)/Vin(s) , hvor s = j*w  (matematikere bruger i, svagstrømsingeniører bruger j).

Transformation til lydtryk: p(s) = Vout(s)*s*k

k er følsomhedsfaktoren, der blot sikrer korrekt niveau for en given indgangsspænding.

SPL = 20*log(|p(s)|/po) , hvor po er reference-lydtrykket, som er 20 uPa (20*10^-6 Pa).






Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 06:05
De 2.83 V, som bruges som reference ved måling af en højttalers spændingsfølsomhed, er en RMS-værdi.


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 08:13
Hvis du gerne vil have vist det relative niveau for frekvensresponsen, så bliver k=Re*Mms/Bl^2 (Mms skal naturligvis her indsættes i SI-enheden [kg]). For en indgangsspænding på 1 V bliver niveauet i pasbåndet derved 0 dB.



Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 08:26
Hvis du derimod gerne vil have vist det faktiske niveau (SPL) for en given indgangsspænding (som meget passende da kunne være de 2.83 V), så bliver k=rho*Sd/(2*pi*Bl*po)

rho er densiteten for atmosfærisk luft, 1.2 kg/m^3 for alle praktiske formål ved stuetemperatur.
Sd (det effektive membranareal) indsættes i SI-enheden [m^2]



Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Feb 2015 at 09:48
Nu du snakker om overføringsfunktion. Er det så det samme som den totale impedans, spændingskilden ser?

For ækvivalentdiagrammet givet af http://www.quarter-wave.com/TLs/Calculation_Algorithm.pdf - M. J. King  har jeg regnet en total impedans for den elektriske kreds.
Denne impedans er givet ved summen af serie- og parallelkoblede elektriske komponenter (hvor transmissionsliniens elektriske impedans indgår som en parallel-koblet komponent).

De parallelkoblede komponenter har jeg regnet sammen til 1 samlet impedans, som summeres med de serie-koblede.




Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 10:05
Overføringsfunktionen (som er kompleks) er forholdet mellem udgangsspænding og indgangsspænding:

H(s) = Vout(s) / Vin(s)

For at kunne beregne overføringsfunktionen, skal man kende impedanserne. Det simple eksempel er spændingsdeling mellem to modstande (fx en generatormodstand, Rg, og en belastningsmodstand, Rb). De to modstande sidder i serie med spændingskilden til stel. Udgangsspændingen er her spændingen over belastningsmodstanden, hvorfor overføringsfunktionen bliver:

H(s) = Rb / (Rb+Rg)



Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 10:06
Frekvensgangen er størrelsen (modulus) af overføringsfunktionen - og hvis du vil have den i dB er det 20 gange 10-tals logaritmen hertil.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Feb 2015 at 12:06
Tak for svarene. 
Jeg skal have mere grundlæggende styr på kredsløbsteorien og overføringsfunktioner, før jeg går videre.

Kan forstå at overføringsfunktionen ikke bare er givet ved kredsens samlede (komplekse) impedans.

Vout er altså heller ikke 0, selvom spændingskilden er koblet til stel.

Jeg ville jo tro, at spændingen altid faldt til 0V over den sidste (seriekoblede) komponent (som sagtens kan være en kombination af flere parallel/serie koblede komponenter), når kilden er koblet til stel (jord?).
Savner en præcis definition på Vout.


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 12:54


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 13:10
Overføringsfunktionen er den funktion (fremkommet ved spændingsdeling mellem impedanser), der fører indgangsspændingen over i udgangsspændingen: Vout = overføringsfunktion * Vin

Frekvensgangen er størrelsen af overføringsfunktionen.

Alt, man skal kende, er Ohm's lov (V=R*I) og Kirchhoff's love:  http://da.wikipedia.org/wiki/Kirchhoffs_love_%28elektriske_kredsl%C3%B8b%29 - http://da.wikipedia.org/wiki/Kirchhoffs_love_%28elektriske_kredsl%C3%B8b%29


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 13:11
I den engelske udgave er der et udmærket eksempel:

http://en.wikipedia.org/wiki/Kirchhoffs_circuit_laws - http://en.wikipedia.org/wiki/Kirchhoff%27s_circuit_laws


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Feb 2015 at 19:09
Nu begynder kredsløbsteorien at falde på plads. Tak for hjælpen.

Der hvor kæden stadig hopper af, er formuleringen af indgangsspændingen.

Denne antages konstant over de simulerede frekvenser, men skal stadig Laplace transformeres, før overføringsfunktionen ran regnes.

Ved Laplace transformering af en konstant (k) får man konstanten delt med s (k/s).

Vil det sige, at min indgangsspænding i dette tilfæle vil skulle udtrykkes som Vin/s, hvor s=jw?


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 20:49
Indgangsspænding bestemmer du helt selv - overføringsfunktionen er den samme. For at gøre det hele let, holder/sætter man indgangsspændingen konstant (ligesom når man sweeper en højttaler eller måler frekvensgang på en forstærker).

Altså:

Vin(s) = 1    (ikke noget med ekstra s'er eller Laplace-transformation - vi er allerede i Laplace-domænet, og her er indgangsspændingen en konstant!)




Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 20:54
I øvrigt skal du slet ikke bruge indgangsspændingen for at beregne overføringsfunktionen. Overføringsfunktionen, H(s), fremkommer ved spændingsdeler-udtrykket - at det så er lig Vout(s)/Vin(s) ligger jo i sagens natur, og det er her, at det bliver nemt, hvis du holder indgangsspændingen konstant lig 1, for da er udgangsspændingen, som skal transformeres om til et lydtryk, givet direkte ved overføringsfunktionen. Jeg kan ikke udtrykke det mere klart. 


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 20:56
En konstant Laplace-transformeret er stadig en konstant (den samme konstant).


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Feb 2015 at 21:01
Forrresten, hvis du sætter Vin(s)=1/s og bagefter invers Laplace-transformerer det hele (tilbage i tidsdomænet), så får du step-responsen.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Feb 2015 at 21:20

Ok, så må jeg have lavet en fejl et sted. Jeg får på ingen måde meningsfyldte resultater.

Jeg regner på det simpleste tilfælde, hvor enheden sikker monteret i et 1 meter langt, lukket rør.

Figuren nedenfor viser mine resultater for enhedens frekvensrespons og den akustiske impedans af røret (for en arbitrær lufthastighed på 5 m/s i driver-enden).



Det giver umiddelbart god mening, at enheden har sine resonanser ved de frekvenser, hvor den akustiske impedans når sine ekstremaer. Men giver det mening, at enhedens nodes (nuller) ligger der hvor den akustiske impedans er 0?

Og så er der hele historien med de negative SPL samt at SPL falder med stigende frekvens.





Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Feb 2015 at 21:25
Næ... det må da være omvendt.
Enhedens nuller skal ligge ved rør-impedansernes ekstremaer og enhedens resonanser, når rør-impedansen bliver nul.

Der er noget, der bliver vendt forkert i mine beregninger. 


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Feb 2015 at 21:42
Svaret på SPL kurvens position i forhold til liniens akustiske impedans ligger nok i, at den elektriske del af enheden ser den akustiske linies elektriske impedans, som i modellen er defineret som invers proportional med den akustiske impedans.

Det forklarer, hvorfor nuller og resonanser ligger, hvor de gør.

Men det forklarer ikke, hvorfor min model sænker enhedens SPL med stigende frekvens.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 13 Feb 2015 at 21:51
Sådan her ser SPL kurven ud sammen med den elektriske impedans for den akustiske linie.



Der giver det mening med enhedens resonanser og nuller.
Men der er stadig noget helt grundlæggende galt med beregningen af SPL kurven.



Posted By: USXX
Date Posted: 14 Feb 2015 at 08:16
Ja, der er noget galt. Kører du med en teoretisk ideel enhed/boundary eller har du en rigtig enhed med i ækvivalentet? Det springer jo i øjnene, at den ikke ruller af nedadtil.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 14 Feb 2015 at 08:37
Enheden er den jeg har linket til i første indlæg

http://www.madisoundspeakerstore.com/peerless-woofers-6-7/peerless-830883-exclusive-nomex-7-woofer/ - Peerless HDS 830883

Så den skulle gerne rulle af nedefter. Men det gør den altså ikke.

Det der undrer mig i King's model er, at man opstiller en akustisk impedans for røret under antagelse af en forudbestemt ladningshastighed i røret (1 m/s).

Men når man regner enhedens ladehastighed som funktion af udgangsspændingen - og samtidig som funktion af rørets elektriske/akustiske impedans, får man en anden ladehastighed, end den antagede.

Denne nye ladningshastighed vil jo ændre rørets akustiske impedans - og dermed den regnede udgangspænding/ladehastighed for enheden.

Man får altså et cirkulært system, som vel bør løses for en ladningshastighed, der tilfredsstiller både den akustiske og elektriske del af systemet?



Posted By: Enthusiast
Date Posted: 14 Feb 2015 at 08:54
Men den akustiske impedans skal måske netop være opgivet i enheden Ohm*s/m

altså Ohm/(enhed ladningshastighed)

Tror måske en helt generel enhedsanalyse af ligningerne ville give mig en bedre forståelse.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 14 Feb 2015 at 20:30
Har fundet en fejl i mine beregninger her til aften.

Undrede mig over, at mine akustiske og elektriske impedanser for røret kun indeholdt en real del. Det viste sig også, at de blev beregnet forkert. Så nu indeholder de i stedet kun en imaginær del.

Men SPL kurven er stadig ikke korrekt. Den er nærmest uændret, og falder stadig med stigende frekvens.

Skal have gået mine impedanser igennem for alle komponenter i ækvivalentdiagrammet. Noget må være gået galt der også.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 14 Feb 2015 at 22:38
Noget har flyttet sig her til aften.
Nedenfor er vist kurverne for simulering af et 1 meter langt lukket rør med enheden placeret i den ene ende. Tværsnitsarealet af røret er konstant 2*Sd.



SPL stiger nu med stigende frekvens - OK.
Har rettet en fejl i den akustiske impedans (som videreførtes til den elektriske).
Og samtidig var der en fejl i udregningen af en capacitans i det elektriske ækvivalent.

Disse to ændringer har fået SPL kurven og imaginærdelen af den elektriske impedans (real-delen er 0) til at se ud som vist ovenfor.

Kurven er regnet for en indgangsspænding på 1 Volt.
Pasbåndet skulle derfor ligge i 0 dB, men det gør det altså ikke. Så der er stadig fejl i modellen.




Posted By: USXX
Date Posted: 15 Feb 2015 at 08:32
Det er meget langt fra at se rigtigt ud. Den SPL, du prøver at vise, er det nærfelt for enheden eller summen af enhed og port?


Posted By: USXX
Date Posted: 15 Feb 2015 at 08:36
Mit råd kunne være at starte med at få en model for en løs enhed (dvs. enhed i uendelig baffel) til at virke først. Det burde være meget simpelt. Hvis du ser bort fra svingspolens induktans, giver det en (lavfrekvens-) model med blot fire komponenter. Her kan du se, om den ruller rigtigt af nedadtil og om niveauet er korrekt. Når denne model kører, som den skal, kan du begynde at koble resten på. 


Posted By: USXX
Date Posted: 15 Feb 2015 at 09:03
Hvis du regner med et elektrisk parallel-ækvivalent (som både Martin J. King og jeg gør), så kan enheden beskrives som en modstand (Re) i serie med en parallelkobling af tre komponenter - en kondensator (Ch), en modstand (Rh) og en spole (Lh). Index h står blot for højttaler.

Ch = Mms/Bl^2
Rh = Bl^2/Rms
Lh = Cms*Bl^2

SI-enheder:
Mms [kg]
Rms [kg/s] el. [N*s/m]
Cms [m/N] 

Impedansen for de tre parallelkoblede komponenter er:

Zh(s) = 1 / (s*Ch + 1/Rh + 1/(s*Lh))

Overføringsfunktionen for spændingen bliver da (som tidligere vist):

H(s) = Zh(s) / (Re + Zh(s))

Lydtrykket bliver:

p(s) = s*H(s)*k , hvor k = Ch*Re  (for relativt niveau og Vin = 1 V).

SPL = 20*log(|p(s)|/po) , hvor po = 20*10^-6 Pa


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 15 Feb 2015 at 09:53
Originally posted by USXX

Mit råd kunne være at starte med at få en model for en løs enhed (dvs. enhed i uendelig baffel) til at virke først. Det burde være meget simpelt. Hvis du ser bort fra svingspolens induktans, giver det en (lavfrekvens-) model med blot fire komponenter. Her kan du se, om den ruller rigtigt af nedadtil og om niveauet er korrekt. Når denne model kører, som den skal, kan du begynde at koble resten på. 

Det lyder som en god idé. Jeg er rimelig sikker på min bølgeligning, så fejlen må ligge i min model for enheden. Jeg vil prøve at sætte noget simpelt op i aften efter din beskrivelse. Tak for hjælpen. 



Posted By: Enthusiast
Date Posted: 15 Feb 2015 at 10:48
Hm... kan lige se, at jeg mangler en definition på Rms? 

Er det det samme som Qms? 


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 15 Feb 2015 at 11:39
Har lige set et andet datasheet for enheden på Madisound.

Her er Rms opgivet.

T/S parametrene for enheden er her samtidig markant anderledes, end dem jeg tidligere har arbejdet med.




Posted By: USXX
Date Posted: 15 Feb 2015 at 13:24
Originally posted by Enthusiast

Hm... kan lige se, at jeg mangler en definition på Rms? 

Er det det samme som Qms? 

Nej, Qms er den mekaniske Q-værdi, som er dimensionsløs. Rms er det mekaniske tab. Sammenhængen er:

Qms = 2*pi*fs*Mms/Rms

(SI-enheder)

Jeg kan anbefale dig at studere sammenhængen mellem parametrene - fx her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Thiele/Small - http://en.wikipedia.org/wiki/Thiele/Small    (se afsnittet Small signal parameters)


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 15 Feb 2015 at 20:04
Har slavisk fulgt tidligere nævnte fremgang for en enhed i åben baffel.
Valgte en anden enhed ( http://www.sbacoustics.com/index.php/products/midwoofers/6-sb17nrxc35-8/ - SB17NRXC35-8 ), i fald der skulle være noget rod med mine T/S parametre.

Har hele tiden arbejdet med SI enheder på alle input parametre, så det er ikke der, problemerne ligger.
Hvor jeg for den viste enhed i åben baffel får en mere rimelig afrulning nedefter, ligger mit pasbånd stadig slet ikke i 0 dB (for en indgangsspænding på 1V).



Rent matematisk er modellen for dette system er jo ikke kompliceret, så jeg står lidt uforstående overfor, hvor det går galt.
Skal have kigget på dokumentationen for regnearket for at se, at jeg nu også regner på de komplekse tal, som jeg gerne vil.


Posted By: USXX
Date Posted: 15 Feb 2015 at 21:39
Det ser fuldstændig korrekt ud. Det med niveauet er min fejl. Du skal selvfølgelig ikke dividere med de 20 uPa, når det er det relative niveau, du ønsker vist.


Posted By: USXX
Date Posted: 15 Feb 2015 at 21:41
Når du her dividerer med de 20 uPa, får du et niveau svarende til 1 Pa - og det er ret præcist 94 dB.

Ved resonansfrekvensen (32 Hz), skal det relative niveau være 20*log(Qts) = 20*log(0.34) = -9.37 dB, og det ser jo helt rigtigt ud Smile


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 15 Feb 2015 at 22:30
Ah...det forklarer jo problemet. Takker.

Så ser det hele mere rigtigt ud.




Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 07:41
Smukt! Smile

Det er strengt taget heller ikke korrekt her at kalde det SPL her, for det er jo ikke Sound Pressure Level for 1 V, der vises - men det relative niveau. Anyway, det er en mindre detalje. Det ser ud til, at du har helt tjek på beregningerne Thumbs Up


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 16 Feb 2015 at 10:16
En lille sejr, men dog en sejr Smile

Så kan man gå skridtet videre og sammenligne med King's elektriske ekvivalent for samme enhed i et rør.

Her har King lagt en voice coil induktans (for enheden) i serie med serie-modstanden og så er rørets elektriske impedans koblet på som en parallel-komponent.

Hvis jeg sammenligner de enhedsrelaterede komponenters værdier i King's diagram med dem, jeg har regnet i tilfælde for inf. baffel, stemmer de fint overens for seriemodstanden (selvfølgelig) og rimelig godt for parallelinduktansen og parallelmodstanden (små variationer på under 1% - måske pga afrunding i mine overslagsberegninger).

Jeg ser dog en markant forskel på 11 størrelsesordener for den regnede parallel kapacitans (Kings udtryk vs. de her i tråden givne udtryk (USXX)).

Det undrer mig , at der kan være så stor forskel. Det undrer mig samtidig at enhedens induktans er koblet ind som en serie-komponent. Men det kan måske forklares ved at enheden nu arbejder på en anden måde?
Det må jeg kunne læse op på.




Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 10:59
De udtryk, jeg har givet dig til beregning af de elektriske ækvivalentkomponenter, er i overensstemmelse med Thiele/Small-modellen. Du kan verificere komponentværdierne ved at kontrol-beregne resonansfrekvensen:

Fs = 1 / (2*pi*kv.rod(Lh*Ch)) = 1 / (2*pi*kv.rod(Mms*Cms))



Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:07
Med parametrene for Peerless enheden fra Madisound's hjemmeside, får du:

Ch = 292,46 uF
Lh = 47,17 mH
Rh = 27,9 ohm

Kontrolberegning giver Fs = 42,85 Hz  (de opgiver 43 Hz - det er meget normalt at afrunde denne værdi i databladet til nærmeste hele eller halve Hz).


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:08
Originally posted by USXX

De udtryk, jeg har givet dig til beregning af de elektriske ækvivalentkomponenter, er i overensstemmelse med Thiele/Small-modellen. Du kan verificere komponentværdierne ved at kontrol-beregne resonansfrekvensen:

Fs = 1 / (2*pi*kv.rod(Lh*Ch)) = 1 / (2*pi*kv.rod(Mms*Cms))


Jeg mistænker også mere Kings ene udtryk for kapacitansen Smile
Det returnerer en meget lille værdi (~10^(-15)) - hvis jeg har regnet rigtig.


Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:10
For SB17NRXC35-8 fås tilsvarende:

Ch = 316 uF
Lh = 78.3 mH
Rh = 79.1 ohm



Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:11
Originally posted by Enthusiast

Originally posted by USXX

De udtryk, jeg har givet dig til beregning af de elektriske ækvivalentkomponenter, er i overensstemmelse med Thiele/Small-modellen. Du kan verificere komponentværdierne ved at kontrol-beregne resonansfrekvensen:

Fs = 1 / (2*pi*kv.rod(Lh*Ch)) = 1 / (2*pi*kv.rod(Mms*Cms))


Jeg mistænker også mere Kings ene udtryk for kapacitansen Smile
Det returnerer en meget lille værdi (~10^(-15)) - hvis jeg har regnet rigtig.

Hvad er det for et udtryk?


Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:13
Hvis den værdi, du beregnede med King's udtryk, var rigtig, så ville din kurve jo være helt forkert!



Posted By: Enthusiast
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:22
Originally posted by USXX

Hvis den værdi, du beregnede med King's udtryk, var rigtig, så ville din kurve jo være helt forkert!


Det bliver den også Wink


Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:22
Jeg får også en meget forkert værdi, med hans udtryk - men en meget for stor værdi for kondensatoren (samme klart forkerte værdi ved gentagen kontrolberegning).


Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:24
Stol trygt på mine udtryk - jeg har excelleret i det her i snart 20 år, og udtrykkene har været de samme hele tiden Wink  (og hvis/når jeg laver en bøf, skal jeg nok korrigere det - nogle gange går det jo lidt stærkt).


Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 11:28
Det er intet underligt i, at enhedens (læs svingspolens) induktans er en serie-komponent. Svingspolen er en spole med modstand og induktans - ækvivalentet herfor er er en modstand (Re) i serie med en induktans (Le). Hvad havde du forestillet dig?


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 16 Feb 2015 at 12:00
Originally posted by USXX

Jeg får også en meget forkert værdi, med hans udtryk - men en meget for stor værdi for kondensatoren (samme klart forkerte værdi ved gentagen kontrolberegning).

Når jeg nu regner det igen, så får jeg også en for stor værdi. Jeg må have lavet en fejl før.
Har prøvet at skrive udtrykket fuldt ud i et udtryk som kun indeholder T/S parametre.

Men så får jeg bare en endnu større værdi Confused

Tror bare jeg benytter dine udtryk - de er markant simplere - og ser ud til at give en fornuftig opførsel i responsen. Og så giver de jo også samme værdier for de andre komponenter.


Posted By: Enthusiast
Date Posted: 16 Feb 2015 at 12:05
Originally posted by USXX

Det er intet underligt i, at enhedens (læs svingspolens) induktans er en serie-komponent. Svingspolen er en spole med modstand og induktans - ækvivalentet herfor er er en modstand (Re) i serie med en induktans (Le). Hvad havde du forestillet dig?

Undrede mig bare over, at man i den frie enhed i inf. baffel ikke havde voice coil induktansen med, og så kom den ind som seriekomponent, når den pludselig kommer i et kabinet, der yder en modstand på bagsiden af enheden.

Det giver selvfølgelig god mening at håndtere modstand og induktans i spolen individuelt.


Posted By: USXX
Date Posted: 16 Feb 2015 at 12:14
Når jeg ikke havde medtaget svingspolens induktans, så er det blot fordi, jeg betragtede det som en lavfrekvensmodel (dvs. uden lavpas-afrulning opadtil). Der er jo alligevel ikke opbrydninger med i modellen, og for at det skal give rigtig mening at medtage induktansen, skal den beskrives ved en udvidet model, for en spole, der sidder omgivet af jern i et luftgab, opfører sig slet ikke som ren induktans men snarere som en semi-induktans (lidt afh. af om der også er kortslutningsringe/kobberkappe i magnetsystemet). 



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com