Print Page | Close Window

3-vejs projekt. Placering af basser.

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Forberedelser og spørgsmål
Forum Discription: Her kan du diskutere forberedende emner samt stille spørgsmål af ENHVER karakter. Et åbent forum hvor især nybegyndere kan starte og blive guidet med mindre konkrete specificeret emner.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1451
Printed Date: 28 Apr 2024 at 00:57
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: 3-vejs projekt. Placering af basser.
Posted By: rskriver
Subject: 3-vejs projekt. Placering af basser.
Date Posted: 24 Jul 2014 at 18:25
Hej drenge.

Efter konsultation med jer, er projektet så småt ved at være i gang.
Jeg har fulgt jeres råd og har nu ændret Qtc-målet fra 0,8 til 0,707. 

Så har købt nye plader, og er godt i gang med at fræse, save og lime det nye lukkede kabinet som bliver på ca. 71 liter, som hver skal huse 2stks Scan-Speak 21W/8555-00 enheder i parallel.

http://www.scan-speak.dk/datasheet/pdf/21w-8555-00.pdf - http://www.scan-speak.dk/datasheet/pdf/21w-8555-00.pdf

Da det bliver en lukket konstruktion, og jeg ikke har ret megen erfaring hermed, frygter jeg måske lidt at bassen bliver en anelse tynd. Aner det dog ikke, da jeg jo ikke har nogen erfaring med hvordan 2stk seriøse 8" basser lyder i et lukket kabinet. (Hvad synes i?)

Nå men! Spørgsmål lyder så, er der forskel på room-gain ved forskellige placeringer af basenhederne.
F.eks. hvis begge basserne placeres nederst på frontbafflen, vil det så give mere roomgain pga. bounce fra gulvet ift. en WTMW konfiguration, eller er det reelt set hip som hap? :)

Mvh



Replies:
Posted By: felsby
Date Posted: 25 Jul 2014 at 20:01
Ja, begge basser nederst giver lidt mere saft. Men WTMW exciterer færre rumresonanser. Alle disse valg...

Lukkede kabinetter lyder ikke tynde, bare lidt mere tørre. Du får masser af smæk. Sørg bare for at filteret giver en let faldende respons, så diskanten ikke stikker næsen for meget frem. Det bliver man træt af.


Posted By: rskriver
Date Posted: 25 Jul 2014 at 20:19
Tak for svar Felsby. 

Jamen så var mine anelser trods alt korrekte, også mht. WTMW. 
Jeg har haft flere højttalere i min stue med WTMW konfiguration, og jeg har egentlig altid været en positiv oplevelse. Måske har jeg en stue der har en ækel akustik. Der er i hvert fald store bare flader.

Så skal jeg bare beslutte mig mellem de 2. (Ender nok med at slå plat og krone)


Posted By: felsby
Date Posted: 25 Jul 2014 at 21:25
hvad med at lave to testkabinetter og lytte efter? Evt. de to blivende kasser og så bare to forskellige fronter at teste. Så er der bare en front at kassere.


Posted By: rskriver
Date Posted: 25 Jul 2014 at 22:32
Tænker de to tests skal have forskellige filtre ikke?
Kan jeg bedømme noget ud fra testen før filtre er lavet?
Ja jeg kunne måske nok bedømme forskellen på bassen. Og det i sig selv kunne egentlig være ret spændende at afklare :)


Posted By: rskriver
Date Posted: 26 Jul 2014 at 00:02
Tænker dog det bliver en TMWW, for at få diskanten tættere på ørehøjde kontra WTMW. 

Er det helt bananas?


Posted By: Bapu
Date Posted: 26 Jul 2014 at 20:28
Det med diskant i ørehøjde kan jo klares ved at tilte højttaleren. Diskanten kommer jo som sådan ikke højere op men du får jo en diskant der spiller direkte mod øret. Ligeså får du også med en mtmw også en mere ens afstand fra basserne.



-------------
Venligst Michael


Posted By: felsby
Date Posted: 26 Jul 2014 at 20:35
- og efter min mening er der ingen lov der siger at diskanten skal være i ørehøjde. Så længe vinklen er < 15 grader ville jeg være tilfreds.


Posted By: Bapu
Date Posted: 26 Jul 2014 at 22:51
Det er noget vigtigere at diskanten er i nærheden af ørehøjde når der er enheder over dem da de skærmer for lydens vertikale spredning.



-------------
Venligst Michael


Posted By: felsby
Date Posted: 26 Jul 2014 at 23:12
Ikke forstået, Michael. Med en plan baffel (+enheder) over og under diskanten har du da stadig 180 grader at gøre med?


Posted By: Bapu
Date Posted: 27 Jul 2014 at 16:46
Jeg kan desværre ikke komme med den korrekte forklaring (det er der garanteret andre herinde der kan) men jeg kan fortælle om mine egne oplevelser med min mtmér. Da jeg sidste år byggede mine var der mere en en der fortalte mig at diskanten skulle være tæt på ørehøjde pga at mellemtonebølgerne skærmer for den vertikale spredning af af diskantens ditto. Da jeg fik mine dejlige højttalere hjem og placerede dem på nogle gamle standere der gav en diskant placering ca 300mm under ørehøjde kunne jeg godt høre at de ikke lød som da jeg hørte dem hos Martin. Jeg tænkte at det kunne jo være at det var pga det grej han havde spændt foran var af meget bedre kvalitet end mit. Selvfølgelig har det bedre grej meget at sige mht lyden, men det hjalp dog en hel del da jeg efter en samtale med kompetent okonomiknuser fik mtmérne vinklet så diskanterne pegede mod mine øre, de blev senere sat på standere der passede bedre i højden. Du skriver at du ikke vil være nervøs for diskantens placering bare den ikke er over 15 grader. Det vil sige at jeg med en afstand på 2,5 meter til højttalerne og en ørehøjde på 850 må placere mine diskanter 180mm over gulvet (ret mig endelig hvis jeg har misforstået det du har skrevet. Hvis man har en mtm hvor diskanten ikke er i ørehøjde så kan man vinkle den bagover eller forover (alt afhængig af om den er for høj eller for lav) så diskanten spiller mod ørehøjden. Det vil samtidig gøre det at begge bas/mellemtoner og som i rskrivers tilfælde basser spiller med samme længde til øret. Det må også være en fordel.

Jeg håber ikke at denne forklaring er helt i hegnet, ellers må andre hellere en gerne skrive det jeg ikke formår.


-------------
Venligst Michael


Posted By: felsby
Date Posted: 27 Jul 2014 at 17:17
Jeg var nok for hurtig med de 15 grader, for det kommer HELT an på filteret og det spredningsmønster der er omkring delefrekvensen. Det er jo ofte udviklet med mikrofonen on-axis og kan i varierende grad ændre sig med lyttehøjden. Men når man selv laver filter er man jo friere stillet. Dynaudio har lavet mange HT med diskanter mod gulvet; de var så også vinklet lidt.


Posted By: Bapu
Date Posted: 27 Jul 2014 at 17:43
Jeg ved ikke hvor mange højttalere Dynaudio har lavet med en lavt siddende diskant igennem tiderne. Pt har de kun denne så vidt jeg kan se på deres hjemmeside  http://www.dynaudio.com/int/home_loudspeaker_systems/special_models/consequence_ultimate_edition.php - http://www.dynaudio.com/int/home_loudspeaker_systems/special_models/consequence_ultimate_edition.php
og ja man kan kompensere for meget i et delefilter men der er vil ingen grund til at gøre tingene mere besværligt end højs nødvendigt. Det er bare så vidt jeg kan forstå ikke nogen fornuftig årsag til at placere en diskant andre steder end i ørehøjde. Så hvis det ikke er pga design vil jeg mene at den bør placeres der. 



-------------
Venligst Michael


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 27 Jul 2014 at 17:44
I må ikke sammenligne det vertikale spredning på en MTM med en WMTW. Der er stor forskel.


Posted By: Bapu
Date Posted: 27 Jul 2014 at 17:47
Originally posted by ham_den_lange

I må ikke sammenligne det vertikale spredning på en MTM med en WMTW. Der er stor forskel.

Så trækker jeg min tidligere udtalelser til mig. Men du må meget gerne uddybe HDL. Jeg ville gerne vide hvori forskellen ligger.


-------------
Venligst Michael



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com