Print Page | Close Window

Satori 2½-vejs

Printed From: SpeakerBuilder
Category: Selvbyg af højttaler
Forum Name: Mit DIY projekt
Forum Discription: Her kan du vise dit projekt frem og få konstruktiv kritik samt se andres projekter.
URL: http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1450
Printed Date: 28 Apr 2024 at 20:17
Software Version: Web Wiz Forums 9.56a - http://www.webwizforums.com


Topic: Satori 2½-vejs
Posted By: USXX
Subject: Satori 2½-vejs
Date Posted: 18 Jul 2014 at 16:11
Dette er ikke et selvbyg-projekt, men af ren og skær begejstring (ikke pral!) er jeg simpelthen nødt til at dele det med jer. Som jeg tidligere har nævnt ( http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1003&KW=satori&PID=14960&title=25-span-classhighlightsatori-span-med-buet-sider#14960 - http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1003&KW=satori&PID=14960&title=25-span-classhighlightsatori-span-med-buet-sider#14960  ), har jeg on/off arbejdet på et 2½-vejs Satori højttaler-kit. Projektet har ligget stille i længere perioder, men de sidste par dage har jeg givet den en skalle. Filteret er nu endelig på plads (i en lidt ændret konfiguration) - og for f..... hvor spiller de godt. Det overgår faktisk min egen forventning - jeg er ellevild Big smile. Bassen er på alle måder velafstemt - det er det bedste, jeg har lavet i en 2½-vejs. Klangen er neutral og uden betoninger, og så spiller de frem for alt ubesværet. Der er ikke noget, der går i ørerne eller bliver trættende - og det hele er med. Og så er der et perspektivet og en frigjorthed, som får det hele op at ringe. Spændende hvordan de lyder i andre rum... Nu går jeg på ferie - nyd jeres!



Replies:
Posted By: chris-torb
Date Posted: 18 Jul 2014 at 16:50
Originally posted by USXX



Dette er ikke et selvbyg-projekt, men af ren og skær begejstring (ikke pral!) er jeg simpelthen nødt til at dele det med jer. Som jeg tidligere har nævnt ( http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1003&KW=satori&PID=14960&title=25-span-classhighlightsatori-span-med-buet-sider#14960 - http://forum.speakerbuilder.dk/forum_posts.asp?TID=1003&KW=satori&PID=14960&title=25-span-classhighlightsatori-span-med-buet-sider#14960  ), har jeg on/off arbejdet på et 2½-vejs Satori højttaler-kit. Projektet har ligget stille i længere perioder, men de sidste par dage har jeg givet den en skalle. Filteret er nu endelig på plads (i en lidt ændret konfiguration) - og for f..... hvor spiller de godt. Det overgår faktisk min egen forventning - jeg er ellevild Big smile. Bassen er på alle måder velafstemt - det er det bedste, jeg har lavet i en 2½-vejs. Klangen er neutral og uden betoninger, og så spiller de frem for alt ubesværet. Der er ikke noget, der går i ørerne eller bliver trættende - og det hele er med. Og så er der et perspektivet og en frigjorthed, som får det hele op at ringe. Spændende hvordan de lyder i andre rum... Nu går jeg på ferie - nyd jeres!



Aaaargh. En vaske ægte "cliffhanger"

Det er jo den vi meget spændt har ventet på Ulrik - og så kan vi først høre mere efter ferien.......

Jamen jamen, men så god ferie til dig også :-)

PS: og vi glæder os til at kunne få lov at høre mere.

Mvh
Chris-torb


Posted By: friman
Date Posted: 18 Jul 2014 at 19:06
Det lyder spændende....:)

-------------
Mvh.
Friman


Posted By: syncroniq
Date Posted: 19 Jul 2014 at 09:59
Hey,

Lyder super spændende Tongue
Og god ferie Big smile


Posted By: chris-torb
Date Posted: 21 Aug 2014 at 14:48
 
Gad vide om højttaler-enheder-producenter holder over 1 måneds ferie :-)
 
Jeg er jo spændt som en flitsbue på, at høre mere om den 2½ vejs Satori.
 
 


Posted By: rskriver
Date Posted: 21 Aug 2014 at 16:00
Jeg har været så priviligeret at lægge ører til omtalte højttaler. Skøn højttaler med overraskende dyb bas trods de små satori enheder. Hvis jeg skal beskrive lyden med et ord, vil det være letflydenthed. Det var sådan en imponerende uanstrengt spillestil, der hører sig til sjældenthederne. 

Utvivlsomt en af de højttalere man kan spille på hele dagen uden at blive lyttetræt. 
Ganske enkelt en fornøjelse.



Posted By: chris-torb
Date Posted: 22 Aug 2014 at 13:25
Originally posted by rskriver

Jeg har været så priviligeret at lægge ører til omtalte højttaler. Skøn højttaler med overraskende dyb bas trods de små satori enheder. Hvis jeg skal beskrive lyden med et ord, vil det være letflydenthed. Det var sådan en imponerende uanstrengt spillestil, der hører sig til sjældenthederne. 

Utvivlsomt en af de højttalere man kan spille på hele dagen uden at blive lyttetræt. 
Ganske enkelt en fornøjelse.

 
Det lyder spændende.
 
Nu ved jeg jo heller ikke, om Ulrik har tænkt sig at offentliggøre projektet.
Men det er jo nærliggende, at det kunne sælges som kit igennem eks. Rabu eller tilsvarende.
 
Det er bare lidt "tyndbenet" med Satori selvbygge projekter endnu, og det er lidt trist, da enhederne virker meget ambitiøse.
 
mvh
chris-torb


Posted By: USXX
Date Posted: 22 Aug 2014 at 14:48
@ rskriver; tak for de pæne ord!

@ chris-torb; De er udviklet som et kit, der bliver tilgængeligt via vores distributører. Man kan så købe:

1) Kabinet, filter og enheder 
2) Kabinet og enheder (oplagt hvis man vil køre rent aktivt - bortset fra at der kun er single terminal)
3) Enheder og filter (hvis man selv vil bygge kabinettet - men det vil de færreste, der køber et med-byg kit)

Når først distributørerne har fået dem, er byggeplanerne ikke hemmelige - men de skal altså lige have dem først.


-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 22 Aug 2014 at 18:29
Hvor lang tid går der så før distributørene har dem ude?
Jeg er lidt spændt på om de kan levere bas nok, eller om jeg selv skal i gang med i hvertfald to stk 6.5" til kun bas.


Posted By: USXX
Date Posted: 03 Sep 2014 at 14:56
@Eriek; jeg kan garantere dig, at de spiller nok bas til langt de fleste - og det på en for 6½" enheder ganske overbevisende måde. Under alle omstændigheder spiller de to enheder pr. side i en 2½-vejs jo lige så meget bas som de to af samme enheder (kun som bas) i en 3-vejs. Skal du have mere fysisk (og endnu dybere) bas, skal du have større enheder - men jeg tvivler på, at du samtidig opnår lige så differentieret basgengivelse. 

Og hvornår er de så ude hos distributørene - det ved jeg ikke endnu, og det er også uden for min kontrol (det er ikke vores produkt - jeg har bare udviklet det).


-------------


Posted By: JAV
Date Posted: 03 Sep 2014 at 21:43
Det bliver spændende at se hvad de 3 muligheder løber op i i kroner.
Kan du afsløre dimensioner på kabinettet?


-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 03 Sep 2014 at 22:14
Godaften.

Tak for Info USXX, jeg vil se spændt frem til de højtalere. Jeg har ellers spekuleret på om jeg bare skulle købe en færdig konstruktion f.eks. Fra System Audio og så evt. Supplere med en sub hvis den ikke går langt nok ned. Omvendt er det også svært at hoppe på en færdig ht. Velvidende at det sikkert kan gøres bedre ved selv at rodede med det og så vel også billigere på denne måde. 

Jeg kan huske mine TNT år til bage de leverede fin dyb bas, hvilket også var 2 stk. 6.5" 18w8545. Så hvis de to Satori kan gøre det lige så godt og formodentlig bedre, er jeg nok med på vognen, afhængig af hvor lang tid der går før den denne ht. offentliggøres.


Posted By: USXX
Date Posted: 04 Sep 2014 at 08:45
Originally posted by JAV

Det bliver spændende at se hvad de 3 muligheder løber op i i kroner.
Kan du afsløre dimensioner på kabinettet?

H x B x D  =  101 x 19 x 34 cm   (højden er inkl. fod).

Diskantens center er 13 cm fra øvre kant (15 mm mellemrum til øverste bas og 20 mm mellemrum mellem basserne) - alle enheder sidder på baflens vertikale centerlinje. 

Baflen hælder 7 grader bagover (det samme gør bagvæggen. På baflens øvre del er der en kraftig asymmetrisk facet. Der er tale om ét stort/fælles kammer med tre afstivninger plus skrå indvendig bundplade. Der er to 50 mm porte på bagsiden - den ene lige bag diskanten og den anden under nedre bas ca. 32 cm oppe fra bunden. Tuningsfrekvensen (målt) er 36 Hz. Kabinettet er i 18 mm MDF (asiatisk standard-dimension), men jeg måler det til ca. 18,5 mm (tolerancer) - brug blot 19 mm. Højttaleren "svæver" på en 24 mm fod/bundplade, der kan afmonteres - i hulrummet mellem denne og den indvendige skrå bundplade monteres delefilteret. Der anvendes solide single wiring binding posts i terminalplade.


-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 04 Sep 2014 at 09:45
I kan da også lige få en "filter teaser". Der er 2. orden på alle enheder, en serie-modstand på højpas-delen og en (lille) modstand i serie med parallel-kondensatoren på den nederste bas - otte komponenter i alt. Diskanten er tilsluttet i modfase.

-------------


Posted By: balbrech
Date Posted: 04 Sep 2014 at 11:43
Det bliver FEDT at høre dem til julefrokosten :-)
Ik' Ulrik?
Så giver jeg gerne en øl mere......


-------------
Albert :-)


Posted By: USXX
Date Posted: 04 Sep 2014 at 11:47
Ja, det bliver spændende at høre dem i en noget anderledes rumakustik - men jeg tror godt, de kan klare det. Den ekstra øl tager jeg uanset Wink

-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 04 Sep 2014 at 17:03
Det lyder spændende. Selv om der er delefilter kan jeg vel stadig lave lidt tilpasning med min DSpre, her tænker jeg på det hæv jeg bruger fra ca. 2500Hz. - 9500Hz. max 5-6db. dette grundede min hørenedsættelse, ellers må filteret ud og gøres aktivt mellem basser og diskanten og så lade den enhed som kun spiller bas have en spole hægtet på den ½ vejs hvis du forstår hvad jeg mener med det.

Det vil vel i et færdigt kabinet være muligt at lime betunen på ikke? tænker bare for at tage de sidste vibrationer. 


Posted By: JAV
Date Posted: 04 Sep 2014 at 17:33
Fedt. Det lyder som et tiltalende design.

Hvorfor har du valgt at placere diskanten så tæt på øvre kant?


-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 04 Sep 2014 at 18:25
Originally posted by JAV

Fedt. Det lyder som et tiltalende design.

Hvorfor har du valgt at placere diskanten så tæt på øvre kant?

Synes du, det er tæt?!? Af hensyn til lyttehøjde (og harmonisk udseende) skal den da ikke længere ned - så skulle hele højttaleren da have været højere (og det uden nogen anden grund). Der er ingen nævneværdige problemer med diffraktioner, hvis det er det, du tænker på - også takket være facetterne.


-------------


Posted By: USXX
Date Posted: 04 Sep 2014 at 18:27
@Eriek; som nævnt vil den kunne købes i flere versioner - også uden filter - netop af hensyn til dem, der selv vil rode med fx aktive/digitale filtre. Eneste problem i den sammenhæng er, at den er født med single wiring - men man kan jo selv bore nogle flere binding posts i.

-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 04 Sep 2014 at 19:10
Ja det er rigtigt, du skrev at der kommer flere versioner på forrige side.
Jeg havde umiddelbart tænk mig at bygge mine amps ind i ht. De fylder ikke nævneværdigt da der er tale om et par pascal kl.D. Stereotrin pr. Ht. 
 


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Sep 2014 at 08:13
@Eriek; man kan jo ændre/tilføje alt det, man har lyst til - man skal bare holde sig for øje, at det så er en (helt) anden højttaler, man får ud af det. Husk at bitumen fortrænger volumen (jeg kunne have tænkt det ind fra starten, men det har jeg valgt ikke at gøre).

-------------


Posted By: Busk
Date Posted: 05 Sep 2014 at 12:06
Hvornår kommer der billeder? Smile

-------------
Intet erstatter membranareal og bas skal ha plads.
Og effekt er noget man skal have rigeligt af.


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Sep 2014 at 13:29
Billeder har jeg en del af (samt 3D renderings), men jeg har valgt ikke af smide dem op her. Godt nok har højttalerne været vist på High End i München, men det er ikke vores (Danesian Audio's) produkt, så jeg synes ikke, at jeg kan offentliggøre alle detaljer her - blot skabe lidt interesse. Du kan få dem at se/høre til julefrokosten, regner jeg med Wink. Designet, omend det er simpelt, er lidt futuristisk. Det egner sig ikke rigtig til finer (kunne sagtens lade sig gøre, men det ville ikke se rigtigt ud med/på facetterne), så umiddelbart bliver de tilbudt i hvid (satin) og sort (piano?).

-------------


Posted By: Busk
Date Posted: 05 Sep 2014 at 13:33
Er der måske så et navn så man kan søge efter det på nettet Wink

-------------
Intet erstatter membranareal og bas skal ha plads.
Og effekt er noget man skal have rigeligt af.


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Sep 2014 at 13:59
Nej, den har ikke noget navn (endnu), og mig bekendt har vi ikke lagt noget på nettet omkring denne højttaler overhovedet (andet end det, jeg har lagt herinde).

-------------


Posted By: balbrech
Date Posted: 05 Sep 2014 at 14:02
Hvad hed den i Munchen? eller hvilken stand? Så kan Google MÅSKE hjælpe :-)også uden at DU gør noget forkert, i forhold til nogen.....


-------------
Albert :-)


Posted By: USXX
Date Posted: 05 Sep 2014 at 14:17
STOP nu - I finder den ikke på Google (jeg har ikke kunnet finde den der, så i al beskedenhed tvivler jeg på, at I kan - det er kun hvis en eller anden nørd har taget et billede og lagt det et eller andet sted). Det er flere år siden i München - 2011. Den har bare ligget stille siden, indtil jeg fik tid/lyst til at lave et virkelig velfungerende filter.

-------------


Posted By: Busk
Date Posted: 05 Sep 2014 at 14:25
Så venter vi bare toldmodigt til julefrokosten Smile

-------------
Intet erstatter membranareal og bas skal ha plads.
Og effekt er noget man skal have rigeligt af.


Posted By: JAV
Date Posted: 06 Sep 2014 at 01:01
Originally posted by USXX

 Synes du, det er tæt?!? Af hensyn til lyttehøjde (og harmonisk udseende) skal den da ikke længere ned - så skulle hele højttaleren da have været højere (og det uden nogen anden grund).
Ja okay, hvis man er fast besluttet på én højdeplacering :)
Originally posted by USXX

 Der er ingen nævneværdige problemer med diffraktioner, hvis det er det, du tænker på - også takket være facetterne.
Okidoki, det var det jeg fiskede efter.



-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 08 Sep 2014 at 09:54
USXX, hvilke overvejelser for /imod har du gjort ift. konstruktionsprincip, her tænker jeg TMWMW / MWTMW. Er det ikke sådan at bas og diskant  er mere præcis når der sidder en MW over diskant og gulv loft refleksioner mindskes, eller er det mere et spørgsmål om hvordan filteret skrues sammen?


Posted By: USXX
Date Posted: 08 Sep 2014 at 10:53
Jeg kunne aldrig drømme om at lave en "D'Appolito" eller MW-T-MW - men det er jo så heller ikke helt det, der er tale om, da dette er en 2½-vejs. Man kunne godt gøre det - men dels bryder jeg mig ikke om udseendet, og dels kan den symmetriske placering (som det selvfølgelig ikke behøver at være) af basserne omkring diskanten erfaringsmæssigt give ret ugunstige arbejdsforhold for diskanten (diffraktioner) - det kan være ret svært at arbejde med. I øvrigt ville jeg at hensyn til rumgengivelse se mig nødsaget til at lade det være den nedre bas (frekvensmæssigt set) sidde øverst - men det ville rykke dens gulvrefleksion (længere) ned i dens arbejdsområde. En 3-vejs W-T-M-W kan derimod være en rigtig god idé (netop af hensyn til spredning af gulv-/loftrefleksioner) - her bliver der også endnu mere afstand mellem basserne, så der giver bedre mening (og større effekt). I en 2½-vejs ser jeg ulemperne som større end fordelene - og den spiller kanon godt, som den er.

-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 08 Sep 2014 at 11:08
Tak for hurtigt svar.
Så er det vel blot at vente på at den kommer i handlen, hvilket godt må være meget snart da jeg formodentlig snart ikke har nogen ht. i stuen grundet salg.


Posted By: USXX
Date Posted: 08 Sep 2014 at 11:26
Der kommer nok lige til at gå lidt tid, for der skal laves bygge-/samleanvisning (ikke noget jeg står for) - og så kræver det jo, at distributørene lægger en ordre på gerne flere sæt.

-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 08 Sep 2014 at 12:33
Hm, det er da noget øv hvis det tager meget lang tid, ellers må jeg finde på noget helt andet. Jeg har ikke selv styr på at beregne filter og det at beregne portet kabinet, ellers var det sikkert bare at købe div. enheder mm. og gå i gang selv. Så måske det bare bliver ved en SA højtaler hvis der går for lang tid.


Posted By: Erling
Date Posted: 28 Sep 2014 at 19:47
Hey. Der er stadig nogen der venter spændtSmile
Jeg skal i gang med et sæt højttalere til svoger og jeg er sikker på at det skal være dette sæt.
Mvh. Erling


Posted By: Eriek
Date Posted: 07 Dec 2014 at 19:47
Nå nu fik man da endelig set den ht. på billederne fra jeres julefrokost. Den ser noget anderledes end som højtalere er flest, med de asymmetriske facetter men jeg synes den er rigtig flot, og kan sagens se den stå i min stue. Er konstruktionen for lav i og med den står på nogle plader? Hvordan faldt lyden ud hos de tilstedværende?
Er der evt. nyt om hvornår kittet kommer til salg?


Posted By: USXX
Date Posted: 08 Dec 2014 at 08:48
@Eriek; nej, de er ikke for lave. Alle de almindelige gulv- og standerhøjttalere, vi lyttede på, stod på en eller to plader. Det skyldtes, at vi sad lidt højt på stolene i forhold til fx i en sofa. Jeg havde været lidt spændt på, hvordan de lød i Bo's lidt dæmpede stue. De spillede heldigvis virkelig godt (faktisk p.... godt) - over forventning. De hænger bare super godt sammen, og klangbalancen sad i skabet. Der var en dejlig vægtløshed, og de spillede bare det, de skulle. Jeg får to sæt færdige kabinetter (i satin white) til endelig godkendelse lige op til jul. Hvornår de så får kørt den første serie, kan jeg ikke helt svare på endnu. 

-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 08 Dec 2014 at 17:37
USXX, tak for svar. Jeg ser frem til at den kommer i handlen. Er der evt. andre som har hørt denne ht. og som har lyst til at fortælle om lyden.



Posted By: JAV
Date Posted: 08 Dec 2014 at 18:19
Ved ikke lige hvad, der er gået galt, men kan da godt se ved nærmere eftersyn, at diskanten er da slet ikke tæt på øvre kant..
 


-------------


Posted By: balbrech
Date Posted: 08 Dec 2014 at 18:58
Den er absolut godkendt og kan anbefales, det var min stue den spillede i.

-------------
Albert :-)


Posted By: USXX
Date Posted: 08 Dec 2014 at 19:42
...og jeg blev faktisk vild med den akustik

-------------


Posted By: ham_den_lange
Date Posted: 09 Dec 2014 at 10:12
De højtalere kan helt klart anbefales.
De havde en meget harmonisk lyd.


Posted By: USXX
Date Posted: 09 Dec 2014 at 10:35
Det er muligt, at en demo i vores lytterum kan arrangeres engang i det nye år.

-------------


Posted By: Eriek
Date Posted: 21 Feb 2015 at 19:49
Hej, hvordan går det med projektet og blev det godkendt?



Posted By: USXX
Date Posted: 23 Feb 2015 at 08:31
Ja, det har det sådan set været længe. Endelige kabinetter (dvs. med den rigtige finish) ankommer her medio marts - så skal jeg have samlet det sæt, vi skal spille på i München. Inden da vil distributører kunne lægge ordrer (men de skal jo have en grund til at gøre det Wink). Jeg holder egentlig pause fra forum, så det vil jeg lige fortsætte med.


Posted By: Eriek
Date Posted: 23 Feb 2015 at 16:29
Tak for svar trods din pause.


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Mar 2015 at 10:01
Hjemme fra stuen:




Posted By: balbrech
Date Posted: 13 Mar 2015 at 10:21
Croquis........Clap

-------------
Albert :-)


Posted By: USXX
Date Posted: 13 Mar 2015 at 10:41
...eller high-pass image filtering. Nej, jeg sad selvfølgelig hele aftenen med kulstift og papir Wink


Posted By: friman
Date Posted: 14 Mar 2015 at 08:12
Sådan!

Men lad det nu ikke blive en sovepude ift. "Smæk for alle skillingerne"....;)


-------------
Mvh.
Friman


Posted By: USXX
Date Posted: 14 Mar 2015 at 19:17
De skal nok blive færdige....en dag Wink  


Posted By: friman
Date Posted: 14 Mar 2015 at 19:24
Ja en dag inden sommerfesten....?

Ej, jeg forstår, og særligt når jeg ser på den tid jeg selv har mulighed for at nørde med byggeri.

Men entusiasmen herfra (og alle andre formoder jeg) skal afmåles i vores påskyndelse og iver for at du holder projektet igang...;)
Selv er jeg nok blevet lidt træt af små pæne højttalere. Næ, vi skal ha noget membranareal og smæk for de der hårdt brandbeskattede skillinger...;)

-------------
Mvh.
Friman



Print Page | Close Window

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2009 Web Wiz - http://www.webwizguide.com