Eksempelvis en sugekreds i top af diskant,,,nogle bruger serie andre parallel

Umidelbart vil man jo sige at serie sugekreds vil skade mindst, da der ingen komponenter er i serie med enhed,,,men er det rigtig??

mvh Bjarne

For de elektroner der har bevæget sig igennem en kondensator i serie er blevet malet røde hvis konndensatoren er rød og det vil man ikke have ind i enheden, så heller parallel så løber de røde elektroner ind i forstærkeren igen, for lorentzkraften virker bedst med grønne elektroner som ikke klumper sammen, hvis de gør det skal man bruge en jævner f.eks. linolie eller maizena.........

Vi snakker jo AC her strømmen løber frem og tilbage i begge retninger og der er også backemf som gør at strømmene også bevæger sig på måder som vi ikke havde forudset, alt efter hvordan potentialet ligger i de forskellige knudepunkter.

Hvis et komponent er dårligt (ulineær karakteristik og el. parasitkomponenter) Er det så bedre at lægge bidraget til eller trække det fra? - Dets impedanskarakteristik er jo den samme om den sidder i serie eller parallel men bare med omvendt virkning !

Dvs. Er 3.1 + 7 = 10

Mere RIGTIGT end:

13 - 3.1 = 10

???

hvad med den subjektive

Hvis jeg endeligt bruger sugekredse, hvilket er sjældent, så er det altid uden for enhedens arbejdsområde og da finder jeg parallel kredsen (der hvor komponenterne sidder i serie mod stel) som værende den mest brugbare, jeg er ikke stødt på situationer, hvor den anden som sidder i serie med komponenterne parallelt mere anvendelig. Kan du komme på nogle?

det jo jeg oplever er at en seriemodstand, sænker niveauet på disktanten mere liniært end en der sidder parallelt, den parallelle laver på en måde afrulningen på diskantet stejlere men sænker ikke niveauet så meget

er mere hørbar ,,end den kreds der er parallel over diskanten--ved det ikke men kan selvfølgelig prøve,og se om man kan høre forskel

Lad os først lige få definitionerne på plads. I min verden er en serie-sugekreds en sugekreds, der sidder i serie med højttalerenheden (de komponenter, sugekredsen består af, er indbyrdes koblet parallelt) - og en parallel-sugekreds sidder parallelt over højttalerenheden (sugekredsens tre komponenter sidder i serie med hinanden).

En serie-sugekreds hører til "the dark side" og er noget, man generelt bør holde sig fra - og har man båret sig bare nogenlunde fornuftigt ad med sin konstruktion, vil man aldrig få brug for den. Nuvel, en serie-sugekreds kan kun bruges til korrektion i pasbåndet for den pågældende højttalerenhed (dvs. i den arbejdsområde). Den kan ikke bruges til at fjerne et peak længere oppe (dvs. på/omkring afrulningen), idet den da vil skabe en ubehagelig resonans sammen med delefilteret, som også vil slå igennem på impedanskurven. Nå, men i pasbåndet kunne man måske fristes til at bruge serie-sugekredsen til baffelkorrektion - lad være med det, det er en fundamental misforståelse (til baffelkorrektion bør man enten bruge et lead/lag-netværk eller blot dele lavere).

Parallel-sugekredsen kan derimod være nyttig eller endda nødvendig. Den skal benyttes over delefrekvensen (for en bas/mellemtones vedkommende), da den virker ved at ændre belastningsimpedansen - så for at spændingsdeling kan finde sted, skal lavpasfilterets impedans være steget. Parallel-sugekredsen bruges til at fjerne et enkelt (kraftigt) peak på afrulningen, som ellers ville slå igennem. Det er meget anvendeligt på visse norske enheder. Man skal ramme helt rigtigt med sugekredsen, når man vil fjerne sådan et høj-Q peak. Parallel-sugekredsen kan også anvendes i en mere lav-Q udgave (stadig oppe på afrulningen) til at trimme klang og gøre en "besværlig" enhed nemmere at arbejde med - jeg bruger det selv i vores 2-vejs EKA kit med SB17 (det var da parallel-sugekredsen kom på og filteret trimmet sammen med denne, at det sidste faldt helt på plads).

Parallel-sugekredsen bruges også, hvis man af en eller anden uafklaret grund skulle få lyst til at udglatte impedanspuklen på en diskant - SÅ LAD DA VÆRE! Herved opnår man intet andet end at smadre det (naturlige) faseforløb, der er med til at få enhederne til at løbe smukt sammen (jeg skal ikke udelukke, at der kan være ganske få undtagelser). Det eneste sted, jeg kan se, man kan få brug for dette, er i forbindelse med et 1. ordens højpasfilter på diskanten - og de, der har den slags tendenser, har ofte valgt en diskant med tyk dræber-olie i luftgabet, så impedanspuklen (og det meste liv) allerede er slået godt ned.

Generelt gælder det for sugekredse, at man virkelig skal arbejde med dem og bruge tid på trimning. Dæmpning og Q skal nøje afstemmes, så man ikke ender op med noget mere resonant end det, man begyndte med (i den grad hørbart ved brug af serie-sugekredsen). 

13kHz på en diskant er umiddelbart et underligt sted at sætte en sugekreds.

tak Ulrik---fin forklaring ang forskelle på sugekrdse