Hej GlayZ3R
Jeg er oprigtigt ked af at jeg har hængt dig ud herinde, det var ikke min intention, jeg anede ikke at det var dig der stod bag filteret. Jeg antog (på måske lidt for tynd baggrund) at det var en fra hifi4all, som ikke holdte til herinde der stod bag, da Kent fortalte mig at det var på hifi4all at han havde fundet hjælp.
Jeg kan nu forstå, at det har været Kent som har presset på med at få færdiggjort filtret og højttaleren og dermed måske også været med til at få sagt OK til et filter som ikke var helt færdig. Man bør, som du også skriver, ALTID lyttetrimme sine filtre inden man investerer en masse penge i komponenter.
Sådan som jeg forstod (misforstod) situationen, er det jo at Kent får tilbudt kvalificeret hjælp, hvorefter han antager at der er styr på tingene og alligevel ender op med et filter som mildest talt ikke er helt færdig. - Der tænkte jeg bare at hvis man er skrap nok til at sige man kan, så er man vel også klar til at stå ved det man har lavet. Ellers ender det jo bare som X-factor, hvor der kommer en teenager (som vil være den næste justin timberlake) ind til Blackmann som til sin overraskelse får at vide: "du kan satme ikke synge" og derefter blive rasende. Jeg undskylder meget måden dette blev gjort på, det er som jeg har nævnt tidligere, grundet en antagelse som ikke var tænkt igennem. Jeg kan sagtens forstå din vrede, jeg var også selv blevet tosset.
Til det med at vi har solgt Kent filterkomponenter som var fundet fra en internetberegner. Kan jeg ikke forstå hvorfor er mit ansvar, jeg anede det ikke engang på det tidspunkt at det blev bestilt. Når der kommer en ordre ind på vores side, pakker og sender vi den hurtigst muligt, jeg kan ikke se hvordan det kunne eller skulle være anderledes. Jeg kan dog fortælle dig, at han har fået ombyttet hans komponenter til det filter du lavede til ham, så han har ihvertfald ikke tabt nogle penge på den sag.
Til det rent tekniske, synes jeg da at vi skal fortsætte i Kent's tråd, så kan det jo gå hen og blive lærerigt. Jeg opretter en kommentar derinde.