2.5 vejs igen :-)

Man ønsker jo netop ikke, at de skal være forskelligt afstemt. Da begge enheder spiller hele vejen ned (dvs. uden højpasfilter), bør de spille ens bas. Og så er der den kosmetiske side af sagen - det er pænest (ellers kunne man jo lige så godt bygge en ægte 3-vejs og få de fordele, det giver).

Det, man lærer, når man har arbejdet med højttalere længe, er, at man aldrig skal sige aldrig - så prøv! Jeg har aldrig lavet eksperimentet med en 2½-vejs, for jeg kan virkelig ikke se incitamentet. Jeg har derimod prøvet at lave en 3-vejs med to parallelkoblede basenheder af forskellig størrelse i samme kabinet. Det var mest af akademisk interesse - for at se om min model holdt (og det gjorde den). Man kan nemlig ikke fuldstændig ækvivalere to forskellige enheder med én i Thiele-Small modellen (medmindre de har samme BL-produkt). Det er da et sjovt eksperiment, men jeg kan ikke se, hvorfor det skulle gøre en højttaler bedre. Det bliver bare mere kompliceret at regne på/forudsige - og da bassens pulssvar har indflydelse på såvel differentiering i bunden som på maskeringer i mellembåndet, er det interessant at kunne forudsige systemets opførsel (dermed ikke sagt, at man ikke kan få noget lige så godt ud af det med forskellige enheder - det bliver bare sværere at trimme). I øvrigt forholder det sig (efter min erfaring med egne konstruktioner og alle de andre, jeg har hørt) sådan, at 2½-vejs højttalere ofte er relativt vægtige i bunden (hvilket er meget forståeligt, da baffelsteppet i praksis aldrig er 6 dB i et almindeligt lytterum) - så hvorfor bruge en endnu større enhed som nederste bas. Vi kan selvfølgelig begynde at tale om kobling til rummet osv... Grundidéen med en 2½-vejs er jo sådan set at give den samme enhed dobbelte output under baffelfrekvensen uden at påvirke så meget andet - det er en måde at lave baffelkorrektion på en 2-vejs højttaler. Jeg har det bare stadig sådan, at hvis jeg ville gå op i en større basenhed, så ville jeg afgjort tage springet til 3-vejs. Når Wilson (og andre) laver dette stunt, så er det jo for at kunne fortælle en god historie (story telling er en kæmpe del af hifi-/audioverdenen) og præsentere noget, der er anderledes. Højttaleren bliver jo ikke bedre af det - come on! Ud fra et produktionsmæssigt synspunkt (og det ved jeg godt ikke er så interessant her), så er det også langt smartere at kunne bestille dobbelt så mange af samme type enhed - kun ét varenummer på lager og rabat ved indkøb. Det positive i alt det her er, synes jeg, at Torben har tænkt tanken, som sagtens kan være værd at arbejde videre med - bare man har gjort sig klart, hvad man vil opnå (baseret på teknisk analyse og ikke på tro, håb og kærlighed).

Edited by USXX - 18 Sep 2013 at 20:43

Jeg har også spekuleret over det før om man kan lykkes med do forskellige enheder. Man finder jo nok kun ud af det, ved at prøve det.

Der var noget ved det med at brede portresponsen ud, som jeg ikke helt kunne få til at stemme med teorien, så jeg har kørt nogle simuleringer for at illustrere det - her med SB17MFC35-8 (i 23 liter tunet til 34 Hz) og SB15MFC30-8 (i 10 liter tunet til 41 Hz) i stedet for Scan-Speak enhederne, men princippet er jo helt det samme. Den samlede port/driver-respons for SB17'eren har -3 dB ved 41,4 Hz, og for SB15'eren er det tilsvarende 50,0 Hz. For det samlede system ligger -3 dB ved 47,3 Hz (meget forventeligt et sted derimellem). Ser vi alene på portresponsen, bliver -3 dB båndbredden for SB15-porten 38 Hz, og for SB17-porten bliver den 31 Hz. Den kombinerede portrespons har en -3 dB båndbredde på 36 Hz og en ækvivalent tuningsfrekvens mellem de to enkelte portfrekvenser. Det er altså ikke noget med, at den samlede portrespons får en båndbredde fra nedre -3 dB på SB17-porten til øvre -3 dB for SB15-porten, som man måske intuitivt havde forestillet sig. De to resonanser forener sig til en, når de adderes komplekst.

Edited by USXX - 20 Sep 2013 at 11:20