Forum Home Forum Home > Selvbyg af højttaler > Mit DIY projekt
  New Posts New Posts RSS Feed: DALI Concept 6
  FAQ FAQ  Forum Search   Calendar   Register Register  Login Login


DALI Concept 6

 Post Reply Post Reply
Author
Message
syncroniq View Drop Down
Admin Group
Admin Group
Avatar

Joined: 08 Feb 2008
Location: Randers
Online Status: Offline
Posts: 1569
  Quote syncroniq Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: DALI Concept 6
    Posted: 09 Maj 2009 at 11:27
Hej,

Jeg har for længe siden lovet at skrive lidt om hvordan det kig, da DALI Concept 6 var på bænken. Jeg vil her prøve at skrive kort om hvordan det gik.

En gut spurgte på HifiGalleri om det var mulig at dæmpe diskanten på hans DALI Concept 6. Jeg skrev, at han var velkommen forbi, så kunne vi kigge på det.

Vi målte dem igennem og var overrasket over udfaldet. Så meget at vi måtte måle den anden for at være sikker. Den målte lige så. Vi blev enige om at jeg skulle lave et nyt filter, så han tog hjem uden højttaler.

Jeg var dog meget interesseret i at vide hvorfor den målte som den gjore, og besluttede derfor at ringe til DALI. Der fik jeg fat i ham der står for udviklingen pt, og fik en super god snak.

Der var faktisk mening med galskaben.

DALI måler ikke på 1m. De måler på 3m i et lyddødt rum. (Woarh tænkte jeg). Det gør at fasen imellem enhederne bliver meget mere præcist modeleret, da man har den helt rigtige afstandsforskel. Det har man ikke på 1m eller 1.5m f.eks.

De mener heller ikke at en højttaler skal pege mod lytteren, da det giver beeming fra frontpladen, hvilket jeg kunne kan være enige med dem i. De går også meget op i powerrespons. Faktisk mere end den ligetil frekvenskurve. Det gør at højttaleren lyder mere neutral, om du sidder lige for, lidt skævt eller meget. Kappen kan sikkert uddybe her.

Nå, men nu til målingerne...




Her er det originale filter både som Clio måler den, og som LspCAD simulere den ud fra rå målinger af enhederne. Det viser præcisionen af LspCAD. Det skal siges at mikrofonen blev flyttet imellem de to typer målinger, så jeg syntes faktisk LspCAD gør det rigtig godt.

Målingen er målt på 1.3m. Jeg målte også på 1m der var udfasningen større. Det tyder på at jo længere væk vi kommer, jo mere er enhederne i fase.

Diskanten spiller meget højt, og det er for at tage højde for at de skal spille off aksis. Jeg syntes dog det er overdrevet en lille smugle, men ideen er der.

Problemet for kunden var at han havde et hårdt rum. Derfor var diskanten for meget. Og da jeg gerne ville prøve kræfter selv, gik jeg igang med et nyt filter ud fra 1.3m målingerne.



Her ses det originale filter igen, sammen med min simulering. Diskanten er stadig løftet i toppen men ikke nær i samme grad. Højttaleren er mere liniær i mellemtone delen (500-2000 Hz).



Her er mit filter simuleret off aksis, og man ser at diskanten falder på plads. Vi får et lille hul ved delefrekvensen, hvilket DALI manden sagde jeg ville ().

Det skal siges at diskantens hæv i toppen ikke er mig der har lavet det. Det er diskanten født med. Smart af DALI. Det er de ting man kan når man selv kan designe enhederne til sine højttalere. Det misunder jeg lidt.

Nå, men udfaldet blev desværre at kunden gik fra kæreste og hjem, og havde hårdt brug for kontanter. Så han ville vente med at opgradere. Og her er projektet så desværre landet.

Det originale filter er jeg sikker på at mere liv og "boost" end mit, men jeg tror mit er mere neutral. Så er det op til smag og behag.


Til sidst lidt billeder....


Det originale filter. Dejlig simpelt i forholdet til mit.



Mit filter med lidt flere stumper.


Impedanskorrektionen på mit filter er ikke nødvendig. Men man får en liniær impedans fra 150Hz og helt op på +/- 1ohm. Det er flot.


Det skal siges at jeg testede Concep 6 i min stue med original filter på til et par film, og der gjore de det faktisk rigtig godt. Jeg har en dejlig dæmpet stue, hvilket står i stærk kontrast til kundens. Ønsker man ikke det store indgreb, kan man skifte modstanden på diskanten ud til en 2.2ohm i stedet. Det ville jeg nok gøre, så man slipper for at lave et helt nyt filter. Det originale filter sidder også smart og kompakt bag terminalen, så man kan faktisk hurtig lave den lille ændring, hvis man ønsker.

Til slut vil jeg sige mange tak til DALI manden. Han var super flink i telefonen og meget engageret. Vi fik et par rigtig gode lange snakke om højttalere

Edited by syncroniq - 09 Maj 2009 at 11:30
Back to Top
Guests View Drop Down
Guest Group
Guest Group
  Quote Guests Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 09 Maj 2009 at 12:41
Spændende læsning, der er utrolig mange forskellige filosofier når det gælder højttalerbyg, nok derfor at alle højttalere lyder så forskelligt, selvom de alle sammen er producentens bud på at være det bedste. For at designe et lydsystem helt ideelt, kræver det jo næsten at man ved hvordan musikken er optaget og her er der desværre ikke ret mange standarder, måske fordi der også er mange forskellige holdninger på dette område.

Det med Powerresponsen kan jeg dog kun være enig i. Hvis man havde det modsatte af et lyddødt rum (altså et rum med tæt på 0,00 dæmpning og ens dæmpning for alle frekevnser) og lavede en måling over f.eks. 10 sekunder derinde, så ville det være alt andet end rigtigt, hvis man ikke endte op med en tilnærmelsesvis ret frekvensgang. Hvad man synes lyder bedst, er dog måske noget helt andet, John Aktinson fra Stereophile.com har lavet nogle ret grundige undersøgelser, hvor han holder højttalers anmeldelser op i mod hvordan de måler, er nåede han frem til at den fortrukne powerrespons hælder fra bassen og lidt ned imod diskanten, altså mere energi i det lavfrekvente område end det høje (Lidt ala troels gravesens tiltede frekvenskurve).

Dog var opfattelsen fra John's undersøgelse også, at jo mere lineær den direkte lyd fra højttaleren er (fra 170Hz til 17kHz) jo større chance havde den for at få en positiv anmeldelse i stereophile.
Back to Top
 Post Reply Post Reply

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a
Copyright ©2001-2009 Web Wiz