Forum Home Forum Home > Selvbyg af højttaler > Mit DIY projekt
  New Posts New Posts RSS Feed: Smæk for alle pengene (AM 3.4)
  FAQ FAQ  Forum Search   Calendar   Register Register  Login Login


Smæk for alle pengene (AM 3.4)

 Post Reply Post Reply Page  <1 28293031>
Author
Message
USXX View Drop Down
Pro medlem
Pro medlem
Avatar

Joined: 17 Dec 2008
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 2194
  Quote USXX Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: Smæk for alle pengene (AM 3.4)
    Posted: 13 Mar 2017 at 09:01
Nå, jeg generobrer lige tråden. Jeg fik den ene kondensator på plads her i weekenden. Det blev til 33 uF i stedet for de 22 uF - ingen tvivl (uanset kondensatoren på mellemtonen). Det var nu også ventet, og det er dejligt, at simuleringen beskæfter det, man hører (men det er øret, der er dommeren). Den ændrede værdi bevirker mere tyngde/greb i anslagene i øvre bas - uden at smækket bliver forringet. Jeg savnede det egentlig ikke, før jeg hørte det, men det er afgjort mere rigtigt. Jeg bliver gladere og gladere for basafstemningen, og bassen kører rigtig godt i min stue, som på andre punkter ikke er helt optimal til så store højttalere. Jeg nåede ikke så meget videre med kondensatoren på mellemtonen. Det hele hænger rigtig godt sammen med begge værdier (82 uF / 100 uF), og det skal være en af de to. Lyttemæssigt er forskellen umiddelbart mindre betydende her, og det er ikke helt entydigt, hvilken værdi det skal være - lige nu hælder jeg faktisk til at beholde de 100 uF, men det vil mere alsidig lytning komme til at afgøre. Modstanden skal der ikke pilles ved!

Edited by USXX - 13 Mar 2017 at 09:03
Back to Top
felsby View Drop Down
Excentrisk
Excentrisk
Avatar

Joined: 13 Feb 2010
Location: Brabrand
Online Status: Offline
Posts: 1276
  Quote felsby Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 13 Mar 2017 at 09:15
Originally posted by USXX

...bassen kører rigtig godt i min stue, som på andre punkter ikke er helt optimal til så store højttalere.....

Er det ikke mere afstemningen end størrelsen der er af betydning for integrationen med rummet? Smile
Back to Top
USXX View Drop Down
Pro medlem
Pro medlem
Avatar

Joined: 17 Dec 2008
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 2194
  Quote USXX Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 13 Mar 2017 at 09:21
Jeg skriver "...som på andre punkter..." uden at komme nærmere ind på dette. Sagen er, at disse højttalere burde stå længere fra hinanden. Perspektivet er ganske vist rigtig godt, med lydbilledet kunne sagtens blive større ved en placering, som min stue ikke rigtig tillader - ikke uden store kompromiser, som jeg ikke er parat til at indgå.
Back to Top
USXX View Drop Down
Pro medlem
Pro medlem
Avatar

Joined: 17 Dec 2008
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 2194
  Quote USXX Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 13 Mar 2017 at 09:46
Integrationen med rummet afhænger primært af rummet/rumakustikken og af bassens fysiske placering i rummet. Afstemningen er sekundær i denne sammenhæng, omend det naturligvis ikke er befordrende, hvis der er (betydeligt) hæv/peak på den nedre afrulning a.h.t. excitation af room modes (særligt ved uheldig placering af højttalerne). Afstemningen af bassen (sammen med rummet) spiller en vigtig rolle i forhold til maskeringer opadtil, da det netop er energi i bassen, der skaber maskeringer længere oppe (derfor er pulssvaret vigtigt). Basafstemningen kan entydigt påvirke den opfattede lydkvalitet i mellemtonen, selv om det måle- og simuleringsmæssigt kun har indflydelse omkring nedre afrulning (men nu siger steady-state målinger jo heller ikke alt om lydkvalitet - men dog noget). Det er ren basal psykoakustik. Min ørelæge, som lejlighedsvis har fornøjelsen af at tjekke min hørelse (og den fejler heldigvis ikke noget), og som i øvrigt interesserer sig meget for klassisk musik (live såvel som over anlæg), bekræfter dette (vedr. maskeringer).
Back to Top
USXX View Drop Down
Pro medlem
Pro medlem
Avatar

Joined: 17 Dec 2008
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 2194
  Quote USXX Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 18 Mar 2017 at 16:08
Så, nu ligger seriekondensatoren på mellemtonerne fast på 100 uF. Der var ikke kæmpe forskel på 82 uF og 100 uF, men med 100 uF er der en anelse mere greb i bunden på dybe anslag (a la "hjerteslag") - mere "skælv". På stemmer hører jeg ikke rigtig nogen forskel. Jeg er som en sidste finpudsning begyndt at lytte på, om dæmpemodstanden på mellemtonen skal forblive på 1,5 ohm eller snarere skal reduceres til 1,2 ohm - så man skal aldrig sige aldrig. Lige nu kører de med 1,5 ohm, og der er en fantastisk sammenhæng og balance - og et vildt smæk i bassen. Det er lidt farligt, for man kan spille MEGET højt, uden at man egentlig lægger mærke til det (bevares, det er selvfølgelig højt, men der er ingen forvrængning af betydning, overhovedet).


Edited by USXX - 18 Mar 2017 at 16:10
Back to Top
Roky View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 11 Maj 2012
Online Status: Offline
Posts: 544
  Quote Roky Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 18 Mar 2017 at 16:55
Det er meget spændende at følge med i dit projekt Thumbs Up

Jeg har et spørgsmål ang hvordan/hvorfor du har valgt at bruge to mellemtoner i parallel som deler på samme måde. (Hvis jeg har forstået det korrekt)

 Af fordele kan jeg umiddelbart se: 
- 3 db højere følsomhed
- mindre forvrængning pga dobbelt op på membran-areal
- Muligt at placere bassen tættere på gulvet, så enheden spiller mere lineært i området op til omkring 300 hz, MAO undgå de værste dips. - Dette synes evident ved simulering i ports. 
- Rent æstetisk kan man placere enhederne tættere på hinanden, hvilket synes at se bedre ud. Når jeg tegner prototyper, synes jeg det er svært at få noget pænt ud af det - ift til at sigte efter diskanten er ca i 95 cm højde. Her tænker jeg at der synes gode fordele ved at placere bassen ikke for højt for undgå dips ml 100-200 Hz. Altså: Det giver et pænere æstetisk udtryk at placere enhederne tæt på hinanden, og der synes gode fordele ved at placere bassen rimelig tæt på gulvet. Især når højttalerne er nødsaget til at stå ikke for langt fra siddevægen.   

Er der generelt god mulighed for at bruge to mellemtoner der deler på samme måde, eller er det en undtagelse? - Jeg tænker på samspillet mellem enheder og "problemer" med udfasninger. 

PT deler jeg aktivt, men jeg har "kun" seks kanaler til rådighed - Hvorfor eneste mulighed for at bruge to mellemtoner, i en Bass, Mid og Diskant konfiguration, er at parralkoble mellemtonerne og dele dem som var det én enhed. 

Måske jeg er galt afmarcheret Big smile


Back to Top
USXX View Drop Down
Pro medlem
Pro medlem
Avatar

Joined: 17 Dec 2008
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 2194
  Quote USXX Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 18 Mar 2017 at 17:57
Tak!

Det afgørende her er membranareal - det er en meget betydelig faktor. Desuden var mit mål, at lave en højttaler med et retro-fedt udseende (så tuner/trimmer man jo bare derefter - men udgangspunktet skal naturligvis være fornuftigt).

Indledningsvis havde jeg nogle teoretiske forbehold over for at lade de to mellemtoner (med forskellig placering i forhold til diskant såvel som øret) køre direkte i parallel, men forsøg viste, at det fint kunne lade sig gøre - det virker super godt, og det er langt mere simpelt end at skulle dele dem forskelligt. Man skal bare lidt længere væk for at være helt fri at nærfeltseffekter.

Jeg tror ikke, man skal lade sig begrænse så meget af, hvad man forestiller sig - bare kast dig ud i det og prøv det af. Hvis det virker, så...


Back to Top
Roky View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 11 Maj 2012
Online Status: Offline
Posts: 544
  Quote Roky Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 19 Mar 2017 at 14:09
Tak for svar Smile Jeg må i gang med overfræseren og se om jeg kan få det til at virke...  
Back to Top
USXX View Drop Down
Pro medlem
Pro medlem
Avatar

Joined: 17 Dec 2008
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 2194
  Quote USXX Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 21 Mar 2017 at 18:43
Uha, det er noget farligt noget, jeg har rodet mig ud i, da jeg begyndte at trimme modstandsværdien på mellemtonen - men det var godt, jeg gjorde det, selv om jeg er endt på de 1,5 ohm, jeg startede ud med. Forsøget har helt klart bekræftet, at det skulle være enten 1,2 ohm eller 1,5 ohm (og at de forudgående simuleringer viser det samme er jo kun glædeligt). Der er absolut hørbar forskel på de to, selv om det ikke råber til himmelen - og det er ikke niveauforskellen, man registrerer her (den er også ganske ubetydelig). Jeg har lyttet på en del forskellige numre, og det er generelt det samme, der viser sig. Med 1,5 ohm er der subjektivt en snert mere hul igennem (transparens), baggrunden er lidt mere sort, og så er konturerne på diverse instrumentanslag mere definerede (det var faktisk det første, jeg ladge mærke til). Med 1,2 ohm kommer der et ultra let slør, som til gengæld gør tingene lidt mere letflydende og behageligt lækre - men det bliver også en anelse "fjedrende". Jeg ville fint kunne leve i lykkelig uvidenhed med begge situationer, for som sagt er forskellene ret små (jeg ridser det bare hårdt op). Jeg vælger at gå med de 1,5 ohm, da denne højttaler gerne må have lidt kant (og den går jo på ingen måde over grænsen - den er stadig letflydende og musikalsk). Der er absolut noget lokkende ved det, de 1,2 ohm gør, men jeg kender også mig selv godt nok til at vide, hvad jeg i sidste ende foretrækker. Filteret er nu klar til montering Smile 
Back to Top
Sune K View Drop Down
Selvbygger
Selvbygger


Joined: 29 Dec 2011
Online Status: Offline
Posts: 70
  Quote Sune K Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 22 Mar 2017 at 08:53
Det viser jo blot endnu engang at der er (utallige) muligheder for at få trimmet filteret på plads. Hvilket vel er en af de store ulemper ved vores hobby - vi bliver aldrig "færdige", men trimmer konstant på det ene eller det andet. Søger lige at afprøve en enkelt ting mere, for at vurdere om det var "bedre". Oftest arbejder vi her meget med personlige lydpræferencer, når vi er helt nede og finjustere. Må indrømme at specielt ved finjustering af bassen har jeg udfordringer, for jeg ved hvor afhængig det hele er med samspillet med rummet!


--
Sune K
Back to Top
 Post Reply Post Reply Page  <1 28293031>

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a
Copyright ©2001-2009 Web Wiz