En bette stander :)

Det er ikke nemt at holde tvaersnittet oppe med saadan en dyb tuning

Mvh 

Frost

 

Husk at en slotted port har vaesentligt stoerre/laengere endekorrektion og dermed skal vaere fysisk noget kortere end en rund port med samme tvaersnitsareal for samme tuningsfrekvens. Jeg er i oevrigt selv ret vild med den slags port.

Hvor lang bliver din port? Du faar naeppe store problemer, men en af de ting, som folk ofte glemmer (i min erfaring), er, at den foerste overtone (piberesonans) i porten rykker med ned, naar porten bliver laengere. Piberesonansen er som regel ret kraftig, og naar den rykker ned i frekvens, rykker den samtidig op ad portens oevre afrulning. Dermed bliver den langt mere hoerbar. I relativt kompakte subwoofere med en (meget) lang indbygget/foldet port bliver det et reelt problem. Jeg har selv bygget et bassystem, som kraevede meget lille volumen og samtidig lav tuningsfrekvens. Her bliver en port med tilstraekkeligt tvaersnitsareal meget lang. Piberesonansen laa omkring 120 Hz og gik ca. 20 dB over niveau. Det var overordentligt hoerbart - en meget kraftig resonans, der loed som taagehornet paa en faerge. Bassen skulle deles opad ved omkring 150 Hz. I udgangspunktet var det fuldstaendigt ubrugeligt. Jeg var forberedt paa problemt og havde ogsaa loesningen klar (jeg havde dog ikke anvendt det foer, saa jeg var lidt spaendt paa resultatet). Man kan ikke bare suge resonansen vaek paa signalsiden, for saa spiller enheden jo slet ikke den frekvens (dvs. frekvensomraadet omkring resonansen). Resonansen skal alene fjernes fra porten. Loesningen er at anbringe en korrekt tunet Helmholtz-resonator halvvejs i portens akustiske laengde (fysisk er det ikke 100% i midten, da endekorrektionerne ikke er ens). Man skal ikke bare ramme den rette frekvens med Helmholtz-resonatoren - den skal ogsaa have den rette Q-vaerdi. Det kraevede et par forsoeg/maalinger, men med de indledende beregninger kom jeg faktisk hurtigere helt i maal end forventet (den blev ramt 100%). Det virker vildt godt - resonansen forsvinder fuldstaendigt, og systemet er atter brugbart med godt resultat.

Jeg må indrømme at jeg ikke havde taenkt over losningen med en resonator i porten. Det er smart!! . Mine porte svarer til 2 stk 5cm porte paa 50cm.(2 stk a 9cmx2.2cm)

jeg haaber paa at tuningen vil lande lidt lavere end det simulerede, da impulsresponsen har gavn af det. :)

Mine simuleringer siger at 1. port resonans rammer ca 337hz, 2. rammer 678hz.

Jeg er ikke sikker paa at jeg har kompetencerne/vaerktojerne til at designe en svingningskreds som du beskriver, saa du maa endelig gerne komme med et bud paa hvor stor en port, placering samt storrelse paa bagkammer der skal til for at kvaele de 337hz :) Det maa helt sikkert vaere en fordel at faa ind i designet med det samme 

tak for heads up 

Q = 2*pi*sqrt((Leff/A)^3), hvor Leff er den effektive (dvs. akustiske) portlaengde, og A er portens tvaersnitsareal - begge indsat i SI-enheder.

Ogsaa en interessant diskussion omkring piberesonanserne. Jeg havde egentlig ikke taenkt, at denne form for resonansdaempning ogsaa var oplagt at benytte ifm. klassiske basrefleksafstemninger.

Da jeg i sin tid kiggede paa de interne Helmholtz resonatorer (udelukkende simulering), bemaerkede jeg, at man med fordel kunne daempe port-delen i resonatoren, frem for at daempe selve kammeret. Paa den maade kan man spare en masse daempemateriale, der ellers ville skulle fyldes ind i resonanskammeret.

Alm. daempeuld lagt i porten fungerede faktisk mere effektivt (i simulering), end daempning af kammeret.

Som USXX naevner, simulerede jeg ogsaa bare porten til resonanskammeret med en laengde svarende til pladetykkelsen af slot porten (eller transmissionslinien, som det var dengang). Jeg forestillede mig, at man i praksis blot kunne spaende et metalnet paa begge sider af pladen (ved hullet) og saa laegge daempeuld imellem, saa det blev holdt fast af metalnettene.

Jeg fik dog aldrig testet det.