En bette stander :)

Fedt projekt, Frost. Hornet + BMS'en måler rigtig fint. Hvad sker der ved dykket omkring 3,5Khz?

Bliver spændende at se mere :)

Helt grundlaeggende gaelder:

Leff = Lp + k*DH, hvor

Leff er den effektive (akustiske) portlaengde

Lp er den fysiske portlaengde

k er endekorrektionsfaktoren

DH er portens hydrauliske diameter, som for en rund port er den samme som den fysiske diameter.

Hvis vi lige vender tilbage til udtrykket i mit gamle indlaeg, saa kan man se, at k=1.46 (jeg bruger radius i stedet for diameter, saa det giver en faktor 2 paa endekorrektionen). Denne vaerdi er noget teoretisk og gaelder for en rund port, hvor den ene ende er fri, og den anden ende sidder i en flange/baffel. I praksis vil man opleve, at tuningsfrekvensen bliver lidt lavere end forventet med denne endekorrektion, hvilket svarer til, at porten er for lang (det er heldigvis nemt at korte porten af). Hvis man derimod regner begge ender for flanged, saa bliver k=1.7, og det passer ofte bedre i den virkelige verden, omend man i nogle tilfaelde kan risikere, at porten bliver snert for kort (for en 50 mm port, giver det en forskel paa 6 mm i laengde). Som beskrevet er det selvfoelgelig vaesentligt, at man regner med det effektive akustiske volumen og husker, at luften i porten ikke taeller med.

Naa, lad os vende tilbage til den smalle rektangulaere port (slotted port). Hvis vi aekvivalerer den (1:1) med en rund port (og dermed "glemmer", at den hydrauliske diameter er anderledes end for en rund port), saa bliver k=4.454, naar vi atter regner med radius frem for diameter. Denne vaerdi gaelder, naar portens hoejde er meget mindre end dens bredde samt for en port, der koerer i hele kabinettets bredde, og hvor portens indvendige ende forlaenges af en kabinetvaeg (dvs. at enden ikke svaever frit).

Vil man vide lidt mere om endekorrektion, kan man laese her.

Ogsaa en interessant diskussion omkring piberesonanserne. Jeg havde egentlig ikke taenkt, at denne form for resonansdaempning ogsaa var oplagt at benytte ifm. klassiske basrefleksafstemninger.

Da jeg i sin tid kiggede paa de interne Helmholtz resonatorer (udelukkende simulering), bemaerkede jeg, at man med fordel kunne daempe port-delen i resonatoren, frem for at daempe selve kammeret. Paa den maade kan man spare en masse daempemateriale, der ellers ville skulle fyldes ind i resonanskammeret.

Alm. daempeuld lagt i porten fungerede faktisk mere effektivt (i simulering), end daempning af kammeret.

Som USXX naevner, simulerede jeg ogsaa bare porten til resonanskammeret med en laengde svarende til pladetykkelsen af slot porten (eller transmissionslinien, som det var dengang). Jeg forestillede mig, at man i praksis blot kunne spaende et metalnet paa begge sider af pladen (ved hullet) og saa laegge daempeuld imellem, saa det blev holdt fast af metalnettene.

Jeg fik dog aldrig testet det.

Q = 2*pi*sqrt((Leff/A)^3), hvor Leff er den effektive (dvs. akustiske) portlaengde, og A er portens tvaersnitsareal - begge indsat i SI-enheder.