Forum Home Forum Home > Selvbyg af højttaler > Mit DIY projekt
  New Posts New Posts RSS Feed: 2½-vejs Peerless HDS med transmissionslinie
  FAQ FAQ  Forum Search   Calendar   Register Register  Login Login


2½-vejs Peerless HDS med transmissionslinie

 Post Reply Post Reply Page  <1234 15>
Author
Message
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: 2½-vejs Peerless HDS med transmissionslinie
    Posted: 16 Mar 2016 at 07:58
Efter at have danset lidt om den varme grød har jeg nu besluttet, at jeg vil gøre et forsøg på at udmåle T/S parametre på de fire Peerless enheder.

Jeg går snarest muligt i gang med at bygge en testopstilling.
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 18 Mar 2016 at 20:35
Så er der blevet lavet testopstilling til T/S parameter målinger.



Enheden er nu skruet solidt fast i et stykke overskuds MDF-plade.



Det gik lidt stærkt med at skrue "benene" fast, så der blev ikke boret for i listerne, hvilket resulterede i flækkede lister. Det havde jeg nu også forventet, men hvad, det skal jo bare lige holde sammen til måling af 4 enheder.



Hullet til enheden ser ud til at være snittet med ske, men det er nu savet med stiksav - dog uden lys i værkstedet. Hullet er savet i 30 graders vinkel, så enheden kan trække vejret.
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 21 Mar 2016 at 21:14
Så har jeg fået målt T/S parametre på 2 af de 4 Peerless HDS bas/mellemtoner.
Jeg har kun foretaget komplette målinger på 2 enheder, da alle 4 enheder viser næsten identiske impedansprofiler i fri luft.

Jeg har målt med delta-mass metoden, som det kan ses på billedet nedenfor.



Først en måling af den rene enhed og dernæst en måling med 12,5 gram abesnot påklistret.
Enhederne blev "varmet op" med en 40Hz sinustone (høj belastning - udsving nær xmax) i 5 minutter efterfulgt af 5 minutters afkøling (uden signal).
Jeg kørte dernæst 2-3 sinus-sweeps inden hver måling.

Jeg målte 2 parametersæt på hver enhed, sinus frekvens-sweeps med forskellige input-spændinger.

Gennemsnittet af de i alt fire målinger blev:

Fs: 51.0 Hz
Qes: 0.55
Qms: 1.56
Qts: 0.41
Vas: 17.9 Liter

Det endelige design af både reflekskabinet og transmissionslinie bliver nu fastlagt på basis af disse parametre.


Edited by Enthusiast - 23 Jun 2016 at 09:07
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 21 Mar 2016 at 21:30
I forbindelse med opvarmningen af enhederne, syntes jeg, at jeg bemærkede lidt støj (susen) fra udluftningen omkring fase-plug'en.
Det er hørbart på korte afstande (1-2 meter), når enhederne arbejder med maksimalt lineært udsving.
Så det må bestemt være en fordel at lade 2 enheder deles om de dybe frekvenser og dermed begrænse membranudsvingene.

Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 21 Mar 2016 at 21:34
12.5 liter afstemt til ca. 47 Hz ser helt fornuftigt ud til reflekssystemet.
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 22 Mar 2016 at 22:03
Så har jeg opdateret mine TL beregninger med de nye T/S parametre for enhederne.

Jeg satser på at bygge linien 1.3 meter lang. Jeg benytter et off-set af enheden på 13% af totallængden. Den åbne sektion af linien kommer til at indsnævre til 1/4 af tværsnitsarealet ved enhedens position (hvor tværsnitsarealet bliver lige knapt 2 x Sd).
Ved brug af både linieindsnævring og off-set af enheden, burde jeg ikke få brug for alt for meget dæmpemateriale i linien.

Det samlede system simulerer som vist nedenfor (hvor der er benyttet lidt dæmpning af linien).



Målet har været at få så lidt rod i mellembåndet, som muligt, samtidig med at jeg gerne ville have et godt boost i bunden.
Jeg forventer, at dykket mellem 200 og 300 Hz bliver mindre udtalt i den færdige konstruktion, da enhed og linie-munding ikke sidder lige op ad hinanden (og dermed interfererer mindre)
Der opstår noget ripple oppe omkring 1 kHz, men her skulle niveauet gerne være skåret kraftigt ned, da enheden begynder sin afrulning allerede omkring baffelsteppet.

Elektrisk impedans og fase ser ud som følger.


Og de akustiske faser af systemet.


Tiden må vise, hvordan dette glider sammen med reflekssystemet, men jeg er fortrøstningsfuld.

En sidste interessant observation er membranudsvinget på enheden.
Det tidligere nævnte reflekssystem på 12.5 liter afstemt til 47 Hz kan håndtere input-effekter på op til 65 watt.

Ved 65 watt input power svinger enheden i transmissionslinien som vist nedenfor.


Den ligger markant lavere i udsving og kan dermed forhåbentlig bidrage med lidt ren/uforvrænget fylde i bunden samt den nedre mellemtone.



Edited by Enthusiast - 22 Mar 2016 at 22:08
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 24 Mar 2016 at 20:11
En koncepttegning af muligt udlæg af transmissionsliniekabinettet.



Målestoksforhold er ikke korrekte.
Det valgte udlæg af linien giver en del volumen-"spild" i kabinettet.
De overstregede områder er tomme. Stregerne inden i indikerer ikke pladestykker.


Edited by Enthusiast - 24 Mar 2016 at 20:11
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 25 Mar 2016 at 20:31
Så er byggeriet skudt i gang.
Pladerne lå allerede klar.



Jeg har endnu en gang valgt den dovne selvbygger løsning og fået skåret plader på mål i et byggemarked.
Alle ydre kabinetplader er 19mm MDF, indmad bliver lavet i 16mm MDF (som jeg selv tilpasser længder og vinkler på)
Pladerne er generelt skåret rigtig pænt og overholder målene langt bedre, end jeg havde turde håbet.

Jeg er begyndt at samle transmissionsliniekabinetterne.

Pladerne til den ydre del fik først en klat lim og et par dyksøm for at holde alt på plads.



Dernæst røg de i spændetrøje et lille døgns tid.



Den ene sideplade (i bunden af det viste) er allerede fastlimet, så kabinettet kun er åbent via den anden sideplade.
Planen er at jeg skal have monteret nogle trælister (fyrretræ) i MDF pladerne, som jeg kan skrue den anden sideplade fast i. Jeg har dårlige erfaringer med at skrue direkte ned i MDF på langs af pladen. Pladen flækker og det holder ikke - selv ved forboring og/eller brug af raw plugs.

Dyksøm før limning funger fint. Sidst jeg limede MDF plader sammen (uden dyksøm) havde jeg store problemer med, at pladerne gled i forhold til hinanden, når jeg spændte skruetvingerne. Det var ikke tilfældet denne gang.
Meeen.... Jeg fik alligevel monteret sidepladen på det ene kabinet lidt skævt. Det kan dog rettes op med lidt slibning/spartling.

Det ene kabinet ligger nu klar til næste skridt og det andet er pt. i spænd.
Næste trin bliver montering af labyrinten inden i kabinetterne.
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 04 Apr 2016 at 20:46
Jeg er kommet i gang med at skære de interne plader i TL kabinettet.
Pladerne er skåret af byggemarkedet i den ønskede bredde (indre kabinetbredde). Længder på alle pladestykkerne skærer jeg så i fri hånd med en lille hobbysav.

Selve TL kanalen er nu skåret ud til begge kabinetter. Nedenfor har jeg bare lagt pladerne løst i, ca. hvor de skal sidde.



Den røde streg markerer selve TL kanalen. Grundet det anvendte off-set, ser enheden både en kort lukket kanal og den længere åbne kanal, hvilket forklarer de to pileretninger.
Jeg har måttet indsætte en ekstra bund i kabinettet, da mine opdaterede simuleringer viste, at der skulle kortes betragteligt af linielængden, for at tuningsfrekvensen blev sammenlignelig med reflekssystemets (ca. 45-47 Hz).

Jeg mangler stadig at skære de to små pladestykker til 90-graders knækkene (de sorte plamager). Dernæst skal der fræses hul til enheden og TL kanalen skal åbnes op.

Kabinetbaflen bliver i 2 lag. Der skal altså monteres en ekstra Baffelplade uden på den nuværende frontplade. Denne ekstra baffelplade vil blot blive skruet fast, så den kan skiftes ud, hvis det kræves.
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Enthusiast
Enthusiast


Joined: 19 Okt 2011
Location: Sjælland
Online Status: Offline
Posts: 623
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 17 Apr 2016 at 20:03
Projektet har ligget stille de sidste uger, men nu fik jeg genoptaget arbejdet igen her til eftermiddag.

De sidste hjørnestykker til TL kabinetterne er skåret ud.
Samtidig fik jeg skåret huller til ind/udgangsterminalerne. Jeg har valgt at benytte terminalplader med påmonterede terminaler denne gang. Det er markant nemmere at arbejde med, end at montere terminaler direkte i kabinettet, som jeg gjorde sidst. Jeg synes egentlig også, det bliver pænere. Man kan jo vælge at undersænke terminalpladerne lidt.



Den nederste terminal er main-indgang til hele højttaleren. Den bliver direkte forbundet (internt) med den øverste terminal, som så skal danne koblingen til top-kabinettet.
Rent kabelføringsmæssigt er det den pæneste løsning. Jeg slipper dermed for at føre separate kabler fra forstærker til top og bundkabinet.

Jeg har også åbnet kabinettet op ved hornmundingen.



Nu skal jeg have ført kabler og så skal indmaden monteres. Planen er at filteret til TL bassen skal monteres i rummet i bunden af kabinettet (den nederste bund skal åbnes op). Kablet til denne enhed skal derfor føres derned og op igen.
Back to Top
 Post Reply Post Reply Page  <1234 15>

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a
Copyright ©2001-2009 Web Wiz