Vifa MTM-væghøjttalere |
Post Reply | Page 123> |
Author | |
Theis K
Newbie Joined: 28 Nov 2009 Location: Ã…rhus Online Status: Offline Posts: 30 |
Quote Reply
Topic: Vifa MTM-væghøjttalere Posted: 28 Jan 2016 at 08:28 |
Nu er det vist på tide, at jeg får uploadet nogle billeder af mit nyeste projekt. Det har været lang tid undervejs, og der har været mange udfordringer!
Fra starten af har målet været at bygge nogle væghøjttalere, der lyder godt og passer ind i en pæn stue. Med andre ord - høj WAF. Jeg går selv meget op i design, så jeg synes det var en fed udfordring at lave et anderledes og pænt design. Lydmæssigt skal kabinetterne bestykkes med Vifa XT25-diskanter og Vifa M21WP-bas/mellemtoner, som jeg har liggende fra et byggesæt. Jeg har tidligere haft højttalere med Vif XT25, så dem er jeg glade for, men jeg er spændt på at høre M21'erne. Delefiltrene skal udmåles så alt er efter bogen, men slutresultatet er op til mine ører - det er trods alt dem der skal lytte til højttalerne fremover. Selvfølgelig skal de lyde godt og pænt, men det vigtigste for mig er, at de er harmoniske og dynamiske, sådan at jeg får lyst til at høre mere musik - også om natten med en høj promille! Budgettet til højttalerne er ikke stort - enehderne står mig i ca. 1500 kr., og så skal der være penge til delefiltre, sprøjtelakering osv. Kabinetterne Jeg har brugt en lille CNC-fræser til at lave kabinetterne med. Det er oprindeligt en graveringsmaskine, så den er ikke særligt stærk, men det gik an. Jeg har konstrueret kabinettet med SolidWorks, som jeg arbejder med til dagligt. Fræserens plan var for småt til hele arealet af højttaleren, så jeg valgte at dele kabinettet op i 3x3 "ringe" med hver 4 sider. Pladen saves ud: Jeg lavede en prøve på min "puslespils-samling" af hjørnerne. Det virkede umiddelbart som en fin metode til at samle stykkerne på - hovedformålet var at undgå at fræse ringene ud af ét stykke og derved have meget materialespild. Første sidestykke (3 lag 22mm MDF) fræses ud. Senere lavede jeg flere stykker ad gangen i samme fræse-operation. Det gav desværre problemer, at laget var så tykt. Jeg havde indregnet en tolerance på 0,2mm gap i samlingen, men det var ikke nok, da fræseren udbøjer meget ved 66mm dybde. Det opdagede jeg for sent, så jeg måtte bruge en del tid med fil og sandpapir for at få det til at passe ordentligt sammen. Learning by doing! Så kom jeg i gang med waveguiderne til diskanterne - stor tak til JAV fra forummet for at hjælpe med tegninger og simuleringer til dette! Guiderne er lavet af asketræ, der skal matche mit gulv (no kidding), og de er lavet på manuel drejebænk og CNC-fræser. Denne gang en professionel fræser, som jeg kunne lokke en kammerat til at styre for mig. Bagsiden drejes ud: Forsiden skrubbes med stor endefræser: 3D-bearbejdning med kuglefræser og efterfølgende manuel slibning: Jeg er super tilfreds med guiderne, de er blevet virkeligt lækre! Jeg tror de vil stå godt til de hvide kabinetter. Fast forward - her er kabinetterne ved at blive samlet med alle ringene. Jeg har indsat en 22mm rundstok mellem siderne, for at afstive kabinettet. Det er en simpel løsning, der umiddelbart virker solid. Kabinetter til tørre (i walk-in closet'et, af alle steder! ) Jeg har været lidt betænkelig med alle de samlinger kabinetterne har pga. lagene. Derfor har jeg valgt at smøre dem ind i polyester (til glasfiber), for at det kan trænge ind og forsegle eventuelle sprækker. Desuden er hele kabinettet i endetræ, så jeg tænker det er en god idé at få lukket af inden lakering. Kabinetterne står her til tørre og er snart klar til at få fræst fronterne - det bliver spændende! Jeg har desuden købt et cirkelstyr på eBay til at undersænke enhederne med. Jeg har tidligere brugt en hjemmelavet version, men den er upræcis og kan ikke lave små cirkler. Jeg vil gerne have en meget høj finish på højttalerne, så undersænkningerne skal selvfølgelig sidde lige i skabet. Fortsættelse følger! Arbejder på at færdiggøre projektet
Edited by Theis K - 08 Mar 2016 at 10:00 |
|
Enthusiast
Excentrisk Joined: 19 Okt 2011 Location: Storkøbenhavn Online Status: Offline Posts: 1135 |
Quote Reply Posted: 28 Jan 2016 at 09:21 |
Fedt, gennemarbejdet design
Det ser godt nok lækkert ud med de hjemmedrejede waveguides i træ.
|
|
USXX
Pro medlem Joined: 17 Dec 2008 Location: Midtjylland Online Status: Offline Posts: 3096 |
Quote Reply Posted: 28 Jan 2016 at 09:33 |
Det er flot arbejde!
|
|
Svend
Enthusiast Joined: 15 Nov 2011 Location: Kgs. Lyngby Online Status: Offline Posts: 290 |
Quote Reply Posted: 28 Jan 2016 at 10:49 |
Også stor applause herfra.... WAF er meget vigtig, så jeg er dødmisundelig på din CNC dims...
|
|
Buede sider, c-coils og stepped baffel er vejen frem..
|
|
Busk
Excentrisk Joined: 03 Jan 2009 Online Status: Offline Posts: 2097 |
Quote Reply Posted: 28 Jan 2016 at 12:21 |
Det ser virkelig godt ud det der
|
|
Intet erstatter membranareal og bas skal ha plads.
Og effekt er noget man skal have rigeligt af. |
|
JAV
Excentrisk Joined: 04 Jan 2010 Online Status: Offline Posts: 930 |
Quote Reply Posted: 28 Jan 2016 at 17:24 |
Stærkt
|
|
Træman
Selvbygger Joined: 29 Dec 2012 Location: 8660 Online Status: Offline Posts: 86 |
Quote Reply Posted: 28 Jan 2016 at 23:05 |
Det ser godt nok spændende ud Virkelig lækkert arbejde med de waveguides!
Hvor køber du det polyester-noget henne? Hvor stort er kabinettet endt blive? (liter) P.S. det kan være billedet der snyder, men er du sikker på at det ikke er egetræ de waveguides er lavet af? (spejlformationen i træet (nogle mørke striber langs årene) forekommer ikke i asketræ på den måde) |
|
Theis K
Newbie Joined: 28 Nov 2009 Location: Ã…rhus Online Status: Offline Posts: 30 |
Quote Reply Posted: 29 Jan 2016 at 07:51 |
Tak skal i have! Det er fedt at i kan lide designet - jeg synes også selv det er blevet ret lækkert.
Træman: Nu du spørger, så kommer jeg faktisk i tvivl ang. træsorten. Jeg fik et stykke resttræ af en køkkensnedker, der sagde det var asketræ - men træet var helt brunt udenpå, så måske han har taget fejl? Kan jeg tage et billede, som er nemmere at vurdere det på?
|
|
Doktor
Selvbygger Joined: 26 Maj 2010 Location: Esbjerg Online Status: Offline Posts: 8 |
Quote Reply Posted: 29 Jan 2016 at 08:03 |
Rigtig flot arbejde
|
|
Træman
Selvbygger Joined: 29 Dec 2012 Location: 8660 Online Status: Offline Posts: 86 |
Quote Reply Posted: 29 Jan 2016 at 08:22 |
Hvis du tager et billede vinkelret fra siden(hvor man kan se endetræet) og et billede vinkelret forfra, på en lys baggrund i god belysning ville det være nemt for mig at sige om det er det ene eller andet. Ask har normalt en meget hvid/gullig farve, hvor egetræ er mere brun/gylden i farven. |
|
Post Reply | Page 123> |
Forum Jump | Forum Permissions You cannot post new topics in this forum You cannot reply to topics in this forum You cannot delete your posts in this forum You cannot edit your posts in this forum You cannot create polls in this forum You cannot vote in polls in this forum |