Forum Home Forum Home > Selvbyg af højttaler > Mit DIY projekt
  New Posts New Posts RSS Feed: CenterHT i DIY krydsfinér
  FAQ FAQ  Forum Search   Calendar   Register Register  Login Login


CenterHT i DIY krydsfinér

 Post Reply Post Reply
Author
Message
Træman View Drop Down
Selvbygger
Selvbygger
Avatar

Joined: 29 Dec 2012
Location: 8660
Online Status: Offline
Posts: 86
  Quote Træman Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: CenterHT i DIY krydsfinér
    Posted: 01 Nov 2015 at 01:40
Jeg ville til at rydde lidt op i nogle af de enheder jeg kun har ét styk af, for at se om de skulle videre eller om jeg skulle bygge noget af dem.
Og så faldt jeg over dem her:

uploads/482/Dynaudio_enheder_1.jpg
uploads/482/Dynaudio_enheder_2.jpg

Et sæt Dynaudio enheder, en dobbelmagnet udgave af D260 lavet til Contour 1.3SE og Audience 52SE, dog med en Focus 110 frontplade og en 15W75-04. De kunne jo godt blive til en center højttaler.

Da jeg tidligere har bygget et sæt ganske vellykkede kloner af PMC LB1 med en DX25'er som diskant, syntes jeg det kunne være spændende at lave en med Dynaudio-diskant i, da de lyder markant anderledes end Vifa'erne.

Men for at experimentere endnu mere, og tage håndværket til en ny højde, så begyndte jeg at tænke i hvordan jeg kunne udfordre mig selv lidt ekstra med kabinetbygningen.
Jeg kom frem til at jeg ville prøve at lave min egen krydsfinér, både for at prøve at lave krydsfinér(spændende proces i sig selv) og for at få flere lag finér i pladen og dermed en stivere plade.
Jeg mener at kunne huske at en almindelig 15mm Birkekrydsfinérplade har 11 eller 13 lag finér, og den plade jeg selv ville kunne lave, ville jeg så lave af ganske almindelig finér som man også spænder på MDF plader til møbler, og det er ca 0,5mm tykt.
Jeg endte med at vælge at lave pladen i Amerikansk Valnød. Det finér jeg fik var lidt tyndt, så jeg endte med en 16mm plade med 33 lag finér på kryds.

uploads/482/krydsfiner_1.jpg
uploads/482/krydsfiner_2.jpg
uploads/482/krydsfiner_3.jpg

Lagene er så tynde at det er lidt svært at tælle dem. På billedet med den lyse bøgekrydsfinérs-plade, kan man se hvordan de mange lag finér der er spændt sammen og desværre er de gledet en smule i finérpressen.

Jeg har desværre ikke billeder af selve limnings processen af krydsfinéren, men jeg håber på at den her "prøve højttaler" bliver så god at mit næste projekt også kræver at jeg laver mit eget krydsfinér til det.(og så tager jeg et par billeder af det).
Det eneste minus ved at lave det selv er at det tager utroligt lang tid at lime alle de mange lag sammen.
Et plus ved det, er at jeg ved at der ingen huller er i lagene, som der nogen gange kan være i krydsfinér.
Jeg lavede to plader, en på 100x62cm og en på 62x62cm, for at have nok plade til hele kabinettet(da det jo er en transmissionslinje højttaler går der også en del plade til gangene inden i, plus at terminalpladen også er lavet af samme plade) og det tog cirka to timer at lime dem, hvor der var fuld skrald på limrullen.

uploads/482/limrulle_1.jpg
uploads/482/limrulle_2.jpg

Limrullen fungere ved at der er et kar man hælder limen i, og i bunden af karet er der så en rillet aluminiumsvalse der fører limen ned på en gummivalse der så lægger et ensartet lag lim på træet. Det letter arbejdet en hel del når man skal lime store overflader, frem for at skulle stå med en malerulle og en bakke med lim i, plus at det også spare på limen. Der skulle cirka 3 liter lim til.

For at pladerne skulle være mindre modtagelige over for fugt og ridser under byggeprocessen, så valgte jeg at lakere dem inden jeg begyndte at save og fræse i dem. Det viste sig at det ikke hjalp helt så meget som jeg havde håbet på, men i det mindste var de rigtig pæne at se på mens jeg fræste i dem :-)
Efter en uge med savning og fræsning var pladerne klar til prøvesamling.

uploads/482/bagplade_med_terminalplade.jpg
uploads/482/provesamling_inden_skum_1.jpg
uploads/482/provesamling_inden_skum_2.jpg
uploads/482/provesamling_inden_skum_3.jpg

Da jeg synes at alle delene passede sammen som jeg havde planlagt det, så var det tid til at lime alt skummet i og da det er rimeligt tykt æggebakkeskum, så skulle der lige tages forbehold for tykkelsen, for skummet er ikke ret nemt at trykke sammen når kabinettet skal samles!(det fandt jeg ud af da jeg byggede de første kloner). Da det var limet i, så prøvesamlede jeg det en gang til, og delene passede stadig som de skulle.

uploads/482/provesamling_med_skum_1.jpg
uploads/482/provesamling_med_skum_2.jpg
uploads/482/provesamling_med_skum_3.jpg
uploads/482/provesamling_med_skum_4.jpg
uploads/482/provesamling_med_skum_5.jpg

Derefter var det så tid til at få det sat sammen, og selvom det er et lille kabinet (B535mm*H182mm*D260mm) så skal der alligevel bruges en hel del skruetvinger og så lige to spændebånd til at holde styr på pladerne.

uploads/482/samlet_kabinet_1.jpg
uploads/482/samlet_kabinet_2.jpg

I første omgang er det kun selve kabinettet der bliver spændt sammen og bagefter bliver baflen spændt på.

uploads/482/samlet_kabinet_3.jpg
uploads/482/samlet_kabinet_4.jpg

Det gør jeg for at være helt sikker på at der ikke er "lækage" mellem kammeret hvor enhederne sidder, og så enden af porten.
Det ville også blive svært at få flere skruetvinger klemt fast på så lidt plads. Efter at have fjernet den lille smule lim og sørget for at alle kanterne på fronten var glat med hinanden, var det tid til at spænde baflen på.

uploads/482/samlet_kabinet_5.jpg

Efter baflen er spændt fast, skal den lille kant(fals) på alle kanterne lige fræses plan med overfladen hele vejen rundt, og så er det tid til pudsning og lakering.

uploads/482/fals_paa_kant.jpg
uploads/482/samlet_kabinet_6.jpg

Jeg har ikke de store erfaringer med kabinetter bygget af krydsfinér, så jeg er meget spændt på at høre om der er nogle nye "kasse-lyde" eller mangel på samme, som jeg vil lægge mærke til.
Men først: Finish og målinger!

- Træman
Back to Top
USXX View Drop Down
Pro medlem
Pro medlem
Avatar

Joined: 17 Dec 2008
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 3094
  Quote USXX Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 01 Nov 2015 at 08:56
Fedt!  ....men den dome har det da ikke ret godt.
Back to Top
Træman View Drop Down
Selvbygger
Selvbygger
Avatar

Joined: 29 Dec 2012
Location: 8660
Online Status: Offline
Posts: 86
  Quote Træman Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 01 Nov 2015 at 12:23
Nej den har vist været offer for nogle nysgerrige fingre. Den har ingen mislyde så jeg tror den er fin nok til det her projekt. Jeg synes at Dynaudios domer lidt har tendens til at blive mere rynkede end andres når de bliver trykket. Men jeg ved heller ikke lige hvor mange gange den er blevet trykket, da jeg ikke er første ejer af den.

Jeg har en anden diskant(En modificeret Esotec+ D-280) hvor domen er helt perfekt, bare lidt støvet, den har så bare et meget stort bagkammer så den kommer måske til at påvirke transmissionslinjens virkning lidt. Men den er måske værd at prøve i stedet for, den kan lige akkurat være der.
Back to Top
Hylle View Drop Down
Pro medlem
Pro medlem


Joined: 08 Jan 2009
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 656
  Quote Hylle Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 01 Nov 2015 at 16:53
waw hvor er du sej til træarbejde! det ser godt ud.
Back to Top
Enthusiast View Drop Down
Excentrisk
Excentrisk


Joined: 19 Okt 2011
Location: Storkøbenhavn
Online Status: Offline
Posts: 1134
  Quote Enthusiast Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 01 Nov 2015 at 21:13
Ambitiøst projekt.
Din hjemmelavede krydsfiner ser godt nok lækker ud.

Ligger der nogle simuleringer bag TL designet?
Det ser ud til, at skummet lukker tæt sammen inde midt i linien (før sidste knæk). Er det med vilje?

Back to Top
bknielsen View Drop Down
Excentrisk
Excentrisk
Avatar

Joined: 23 Jun 2009
Location: Midtjylland
Online Status: Offline
Posts: 603
  Quote bknielsen Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 01 Nov 2015 at 21:58
Respekt for det håndværk!
Diskant skal være der, men ikke høres.
Back to Top
Træman View Drop Down
Selvbygger
Selvbygger
Avatar

Joined: 29 Dec 2012
Location: 8660
Online Status: Offline
Posts: 86
  Quote Træman Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 02 Nov 2015 at 16:23
Originally posted by Enthusiast

Ambitiøst projekt.
Din hjemmelavede krydsfiner ser godt nok lækker ud.

Ligger der nogle simuleringer bag TL designet?
Det ser ud til, at skummet lukker tæt sammen inde midt i linien (før sidste knæk). Er det med vilje?



Mange takSmile
Den er faktisk også rigtig lækker at skære og fræse i. Den virker til både at være mere fast og hårdere end almindelig birkekrydsfinér.

Der ligger ikke nogen simuleringer bag transmissionslinjen fra min side, da det i principet "bare" er en kopi af en PMC LB1 center.
Men dæmpningen er ikke det samme, så der skal jeg prøve mig lidt frem. Da jeg tidligere har bygget et sæt af dem, så ved jeg nu hvor meget dæmpning der cirka skal i.
De to stykker skum rører lige præcis ikke hinanden, det optimale ville være at have noget lidt tyndere skum, men det er ikke lykkedes mig at finde det endnu.
Back to Top
Træman View Drop Down
Selvbygger
Selvbygger
Avatar

Joined: 29 Dec 2012
Location: 8660
Online Status: Offline
Posts: 86
  Quote Træman Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 02 Nov 2015 at 16:24
Originally posted by bknielsen

Respekt for det håndværk!


Smile
Back to Top
 Post Reply Post Reply

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.56a
Copyright ©2001-2009 Web Wiz