xmax på illuminator?

Dette skyldes primært at en større del af spolen oplever magnetgabets maksimale feltstyrke. Spredningsfluxen uden for gabet, som er en stor del af den feltstyrke som en overhung spole arbejder med, befinder sig logisk nok bÃ¥de over og under gabet. NÃ¥r den underhængte spole nÃ¥r kanten af gabet, vil den stadig have denne spredningsflux at arbejde videre i. Hvorimod en overhængt spole allerede vil have mistet forbindelsen med spredningsfluxen pÃ¥ den anden side af gabet. Det betyder, at nÃ¥r en overhængt spole nÃ¥r kanten af gabet, vil BL(x) allerede være faldet en del, mens den underhængde spole, er tæt pÃ¥ stadig at have maksimal BL.

 

Desuden er afruldningen af feltstyrken (uden for gabet) i Illuminator-magnetsystemet væsentligt blødere (og symmetrisk) end for langt de fleste overhung-systemer. 

 

Giver det mening?

 

Jeg vil gerne påpege, at xmax er normalt den maksimale mekaniske vandring, der bestemmes af centreringsskiven (spideren) og kantophænget. Den maksimale linære vandring bestemt af motorsystemet, defineres mange gange som der hvor systemet har 80% (eller måske 90%) af den maksimale Bl. Den kan dog mange gange estimeres med den/de formler, som du henviser til.

 

Det skulle ikke være det store problem, at beregne en BL(x) kurve ud fra en simuleret B(x) kurve, hvis man kender spolens data. MagNet fra Infolytica kan selv beregne BL(x) kurven, og hvis man har $ nok, kan man også få programmet til at beregne Le(x,f). Men det er ikke helt trivielt.

 

Mht. hvor stor et fald i BL Scanspeak definere som værende lineært, så mener jeg, at de definere det ud fra hvor meget forvrængning, det giver anledning til. Om det så er -5%, -10% eller -20% ift. BL(0), det kan jeg ikke sige dig.

Jeg vil gå igang med at lave et lille program der kan regne BL kurven ud. Vi havde lidt bøvel med MathCAD desværre.

Vi skal lige have fundet de rigtige spole data, så får i en BL kurve :)