Edge coating

SB bruger da også edge coating, men kun de steder Ulrik finder det nødvendigt, går jeg ud fra. Hvem er bange for et lille dip i frekvensgangen. Det er alligevel et stort kamfilter vi lytter på inden vi er ovre alle refleksioner.

Vedr. Troels er det vel ikke første gang man ser folk tjene lidt lette penge på DIY højttaler folk, så fred være med det.

Det har den ulempe, at halvdelen af bølgen suger støv og skidt til sig.

Den lydmæssige gevinst kan jeg ikke vurdere, da jeg jo ikke har den tilsvarende enhed uden kantsmøring.

Der er vel tale om en simpel massedæmpning af den ulinearitet der opstår i (og bliver udsendt fra) bølgen ved moderate/høje frekvenser.

Jeg tror ikke umiddelbart, der er noget trylleri ved det. Man skal nok bare have fat i noget lim med høj elasticitet og sÃ¥ pÃ¥føre den rigtige mængde (den optimale masse) jævnt fordelt over hele bølgen. Hvad angÃ¥r mængden, kan man jo prøve sig frem lidt forsigtigt. Men som Troels ogsÃ¥ skriver pÃ¥ hans hjemmeside, sÃ¥ er det nok ikke alle enheder, der vinder noget ved den teknik. Det skal jo være et problem, før det kan løses 

Videoen her viser en test af lidt forskellige limtyper - og giver et link til køb af "den bedste" lim.

Jeg har ikke selv forsøgt mig med teknikken - og har ej heller testet limtyper.

Ligegyldig hvordan du gør det, ender du nok med usælgelige enheder - men ikke nødvendigvis ødelagte. Hvis du har planer om at videresælge dine enheder, skal du nok lade helt være med at modificere på dem.

Grundlæggende er det enormt nemt helt at undgÃ¥ dykket pÃ¥ frekvensgangen ved brug af lavtabs-gummi uden af skulle kantsmøre. Det kan klares med en stejlere membrangeometri og/eller et stivere membranmateriale. Et eksempel herpÃ¥ er SB17MFC, som gÃ¥r glat igennem det problematiske omrÃ¥de pÃ¥ trods af den bløde højdæmpede PP-membran i kombination med lavtabs-gummi. Det ser man sjældent fungere, og traditionelt har man da ogsÃ¥ brugt højdæmpet gummi i kombination med den type membraner. Her handler det alene om membrangeometri (geometrisk stivhed) og tilpasning til bølgen med en lille runding i overgangen. Udfordringen er at bevare bÃ¥ndbredde og kontrol over opbrydningsomrÃ¥det. Hvis man fx brugte en konisk alu-membran, sÃ¥ ville man ikke se skyggen af kantdyk, og den medfølgende pukkel af 2. harmonisk forvrængning ville være pænt dæmpet. Til gengæld ville bÃ¥ndbredden ikke være ret imponerende for en enhed af en given størrelse, og man ville have en enkelt meget kraftig resonans/opbrydning. PÃ¥ en enhed som fx MW16 har vi valgt af prioritere bÃ¥ndbredde og egenskaberne i øvre mellemtone. Det kræver en relativt flad membran (og en ikke alt for stor/tung bølge, som af hensyn til mikrodynamikken skal have lavt tab). Det valgt kompromis (og der er ALTID et kompromis) giver til lille dyk i 1 kHz omrÃ¥det. Kantsmøring af sÃ¥dan en bølge ville gøre den stærkt asymmetrisk i sin bevægelse, da den indre del af vulsten afstives. Desuden er gummi noget skidt at lime pÃ¥ (særligt med de lime, der virker godt til dette formÃ¥l - men der findes en enkelt eller to, der med rimelighed kan klare opgaven. Med skum er det anderledes nemt). PÃ¥ enheder, der decideret skal kunne bevæge sig (som fx en bas-mellemtone - i modsætning til en ren mellemtone), kan limen men tiden gÃ¥ løs (den "peel'er" p.g.a. de gentagne bevægelser) - og den kan tillige tørre ud, hvilket ikke gør situationen bedre.